Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Del I: Frafald : Definitioner og Teori 4.4 FRAFALD PÅ PSYKOLOGISK INSTITUT I 1988 iværksatte Fagrådet på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet en undersøgelse af frafaldet blandt instituttets studerende. Undersøgelsen omfattede årgangene 1977-1987 og var tilrettelagt som en kombination af en registeranalyse af alle studerende fra perioden og en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende, der enten var faldet fra eller ikke havde bestået eksaminer i 1½ år. 42 En del af forklaringen på den udvidede frafaldsdefinition, der anvendes i undersøgelsen, skal findes i et af undersøgelsens hovedmål; at besvare spørgsmålet: Er en eksamensinaktiv periode en mellemstation til studieophør? (Nielsen 1991:54-55). 43 Undersøgelsen kigger også på det faktiske frafald og de studerendes egne begrundelser herfor. I det tilsendte spørgeskema blev de frafaldne studerende bedt om at opstille en prioriteret liste over årsagerne til deres beslutning om at forlade studiet. Figur 10 viser fordelingerne for hhv. de primære og sekundære begrundelser. I undersøgelsen fremhæves det specielt, at 30% angiver ”utilfredshed med studiet” som deres primære årsag til at forlade uddannelsen, men som det fremgår af figuren spiller også ”utilfredshed med miljøet” og ”studierelaterede problemer” væsentlige roller. 44 I undersøgelsen er der en grundig og meget detaljeret gennemgang af forskellige karakteristika ved undergrupper i frafaldspopulationen (ibid: kap. 5–6). I det hele taget fremgår det tydeligt af rapporten med dens 31 tabeller, at når der ikke anvendes kausalmodeller og multivariate analysemetoder, kan der fremdrages et utal af delresultater, men ikke noget overblik. 45 Som det var tilfældet i Studiekontorets undersøgelse (se 42 Se Nielsen 1991:24ff for en beskrivelse af den anvendte begrebsmodel. 43 Om dette spørgsmål konkluderer undersøgelsen lidt svagt, at studiemæssig passivitet kan være en indikation på studieophør (Nielsen 1991:7). 52% af de passive studerende var på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen enten udmeldt fra studiet eller usikre på, om de ville genoptage studiet (ibid:54-55). 44 Måske mest af alt understreger figuren, at det er meget uklart, hvordan man skal tolke resultaterne af den type spørgsmål, der her er anvendt (se afsnit 6.8.1 for en diskussion og kritik af denne rangordningsmetode). 45 Der er tale om et velkendt, men ikke desto mindre alvorligt, problem i rapporter fra danske evalueringer og spørgeskemaundersøgelser (Albæk 1993 og Lomborg 1998). Når man, som det er tilfældet i undersøgelserne fra Studiekontoret og Psykologisk institut, kun benytter uni- og bivariate analyser, er der for det første en alvorlig risiko for at rapportere sammenhænge, der er helt eller delvist spuriøse, og for det andet opnår man ikke noget overblik over de enkelte uafhængige variables kontrollerede effekt på den afhængige variabel. afsnit 4.3), lykkedes det derfor ikke i undersøgelsen fra Psykologisk Institut at komme frem til en troværdig og overskuelig model for hhv. frafald og studiepassivitet. Figur 10 Årsager til frafald på psykologi. Kilde: Nielsen 1991: tabel 11 Undersøgelsen indeholder mange spændende overvejelser, men som middel til identifikation af årsagerne til frafald har undersøgelsen desværre nogle mangler: For det første omfatter spørgeskemaundersøgelsen kun de frafaldne og passive studerende, hvorfor det ikke er muligt at foretage en egentlig kausalanalyse. I undersøgelsens forord skriver formanden for det psykologiske fagråd da også: ”Derfor kan der ikke konkluderes noget definitivt om frafaldets og ophørets årsager” (ibid:IV). For det andet virker de statistiske analyseredskaber, der er anvendt i undersøgelsen, utilstrækkelige. Som det var tilfældet i Studiekontoret undersøgelse, er analyserne begrænset til uni- og bivariate tabeller uden overvejelser om signifikans. 4.5 FRAFALD PÅ INSTITUT FOR STATSKUND- SKAB Endelig har Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet lavet en række analyser af studieforløb, tidsforbrug og frafald blandt de af instituttets studerende, der er startet mellem 1985 og 1996. Undersøgelserne er bestilt af Studienævnet på Statskundskab og udarbejdet af stud.scient.pol. Ida Pagter Kristensen under vejledning af professor Søren Risbjerg Thomsen. Undersøgelsen af frafald er en registerundersøgelse – dvs. at datamaterialet ikke er fra en spørgeskemaundersøgelse, men derimod udelukkende består af de data, der registreres om den studerende ved studieoptag og i løbet af studiet. Variablene, der indgår i analysen, er således: Karakter- 26 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet
gennemsnit på adgangsgivende eksamen, type af adgangsgivende eksamen 46 , køn samt - for overbygningsstuderendes vedkommende – gennemsnit på grunduddannelsesdelen. Figur 11 Logistisk regressionsmodel for frafald på Statskundskab med oddsværdier. Kilde: Kristensen 1998:8 I undersøgelsen fra Institut for Statskundskab opstilles en multipel logistisk regressionsmodel for frafald på grunduddannelsen. Fire variable viste sig signifikante: Køn, karaktergennemsnit på adgangsgivende eksamen, om man har en adgangsgivende eksamen fra HF, og om man er sproglig student. Ovenfor i Figur 11 præsenteres modellen fra Institut for Statskundskab. 47 Modellen skal læses på følgende måde: • én karakters forskel i adgangsgivende eksamen betyder, at oddsene for at falde fra skal ganges med 0,79 – altså: Jo højere karakter, jo mindre risiko. • at være kvinde betyder, at oddsene skal ganges med 1,24 – altså kvinders risiko for at falde fra er større end mænds. • at være sproglig betyder, at ens odds skal ganges med 1,8 i forhold til matematikerne og HH’erne – altså sproglige har større risiko end ikke-sproglige. • at have en HF-eksamen betyder, at ens odds skal ganges med 3,3 i forhold til studenter og HH’ere – HF’ere har væsentligt større risiko for at falde fra. 46 Oprindeligt forsøgte også inkluderet de studerendes matematikniveau, men da der var multikollinaritet mellem type af adgangsgivende eksamen og matematikniveau, blev kun typen af adgangsgivende eksamen medtaget i modellen (Kristensen 1998:7). 47 Kristensen (1998:8) opstiller også en model for frafald blandt overbygningsstuderende, men her er den eneste signifikante variabel de studerendes karaktergennemsnit på grunddelen. Del I: Frafald : Definitioner og Teori Resultatet må siges at være noget overraskende – specielt vedrørende køn og type af adgangsgivende eksamen: Odds 1,24 for at være kvinde betyder konkret, at hvis en mand og en kvinde med samme adgangsgivende gennemsnit og samme type adgangsgivende eksamen begge optages på statskundskab, vil kvinden – på trods af, at hun har de præcis samme kvalifikationer – have en større risiko for at falde fra end hendes mandlige medstuderende. Måske endnu mere overraskende er det, at en adgangsgivende eksamen fra HF medfører odds 3,3. 48 En studerende med en HF-eksamen har altså meget større risiko for at falde fra end en studerende med en eksamen fra HH eller gymnasiet – også selvom de har samme køn og adgangsgivende gennemsnit. 49 Kristensen (1998:8) bruger to fiktive studerende, Anna og Bent, til at illustrere betydningen af resultatet af den logistiske regressionsmodel: Anna er HF’er med et gennemsnit på 10, mens Bent har en matematisk eksamen med 9 i gennemsnit. Bents odds er 0,197, mens Annas odds er 0,197*1,24 (hun er kvinde) *0,79 (hendes snit er én karakter højere) *3,3 (hun er HF’er) = 0,637. Når man regner oddsene om til sandsynligheder, betyder det, at Bents sandsynlighed for at falde fra er 16,5%, mens Annas sandsynlighed er 38,9%. 50 Den store fordel ved undersøgelsen fra Institut for Statskundskab er, at der er anvendt multiple analysemetoder, hvilket giver klare estimater for den isolerede betydning af de enkelte variable. Ulemperne ved undersøgelsen er derimod dels, at den kun omhandler studerende på Statskundskab, og dels, at modellen kun indeholder registerdata og dermed ikke har kunne inddrage betydningen af det faglige og det sociale miljø på studierne. 48 Der er værd at bemærke, at også undersøgelsen fra Psykologisk Institut finder en markant overrepræsentation af studerende med en adgangsgivende eksamen fra HF blandt de frafaldne (Nielsen 1991: 83-87). 49 Alder og tid mellem adgangsgivende eksamen og optagelse på studiet er ikke signifikante, hvorfor den høje oddsværdi på HF-eksaminer ikke kan forklares med disse variable (personlig korrespondance med Kristensen, april 2000). 50 Odds omregnes til sandsynligheder i procent ved hjælp af følgende simple formel: (odds)/(1+odds)*100 (se fx Agresti & Finlay 1997:587- 588). I Kristensens lille eksempel med Anna og Bent er der værd at bemærke, at stort set hele forskellen i deres sandsynligheder er drevet af, at Annas adgangsgivende eksamen er fra HF (at hun er kvinde udlignes næsten af hendes højere karakter). Havde Bent haft en kammerat, Bjarne, der ligeledes havde 9 i gennemsnit, men en adgangsgivende eksamen fra HF, ville Bjarnes sandsynlighed for at falde fra havde været 39,4% mod Bents 16,5% altså en faktor 2,4 større – alene fordi Bjarne var HF’er. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 27
Page 1 and 2: Frafald og studiemiljø Studenterr
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Forfat
Page 5 and 6: 17.5 Samlet generel interesse 74 17
Page 7 and 8: STUDENTERRÅDETS FORORD Studenterr
Page 9 and 10: FORFATTERENS FORORD Studenterrådet
Page 11 and 12: Dette valg af fokus på de første
Page 13 and 14: DEL I: FRAFALD: DEFINITIONER OG TEO
Page 15 and 16: frafaldet sker i løbet af de førs
Page 17 and 18: for den enkelte variables effekt p
Page 19 and 20: individmodel eller en ren strukture
Page 21 and 22: • Tilfredsheden med studiet. Diss
Page 23 and 24: livet vil være udfordrende og kræ
Page 25 and 26: 4 DANSKE ERFARINGER Nedenstående d
Page 27: og socialt miljø), hvilket kunne i
Page 31 and 32: 6 TEORETISK MODEL FOR FRAFALD På b
Page 33 and 34: ventninger og studiemæssige ressou
Page 35 and 36: De vigtigste årsager De vigtigste
Page 37 and 38: DEL II: STUDENTERRÅDETS UNDERSØGE
Page 39 and 40: et spørgsmålsbatteri om årsagern
Page 41 and 42: 8 HVEM ER DE STUDERENDE? I det føl
Page 43 and 44: den ekstra karaktergevinst ved at v
Page 45 and 46: Figur 25 Tilfredshed med samlet bol
Page 47 and 48: Det lave ugentlige tidsforbrug i l
Page 49 and 50: 9 STRESS, OPBAKNING OG ENSOMHED Und
Page 51 and 52: 10 OPLEVELSER MED EKSAMEN I løbet
Page 53 and 54: 10.3 SKUFFELSE OVER EKSAMENSRESULTA
Page 55 and 56: Figur 50 Vurdering af i hvor høj g
Page 57 and 58: 11.3.3 Informeret om universitetsli
Page 59 and 60: Figur 59 Andel, der har søgt råd
Page 61 and 62: Figur 63 Vurdering af det problemat
Page 63 and 64: Som det fremgår af figur 69, opfat
Page 65 and 66: Figur 75 Vurdering af undervisninge
Page 67 and 68: 14 DET SOCIALE MILJØ De studerende
Page 69 and 70: De ældste studerende, de, der har
Page 71 and 72: Igen er det bemærkelsesværdigt, a
Page 73 and 74: Som det fremgår af figuren nedenfo
Page 75 and 76: 17 HVOR INTERESSANT ER STUDIET? I u
Page 77 and 78: 18 TILFREDSHED MED STUDIET Som disk
Page 79 and 80:
18.2 SAMLET TILFREDSHED MED DET FAG
Page 81 and 82:
18.3.5 Tilfredshed med de fysiske m
Page 83 and 84:
18.6 TILFREDSHED MED EGEN INDSATS D
Page 85 and 86:
Figur 121 Andel af de frafaldne, de
Page 87 and 88:
Modellen i Figur 124 skal læses p
Page 89 and 90:
Forskellen på de tre arketyper er
Page 91 and 92:
21 LITTERATURLISTE Agresti, Alan an
Page 93 and 94:
Journal of College Student Personne
Page 95 and 96:
Anders Holm (1997): Valg og veje i
Page 97 and 98:
and therapy, New York (NY): John Wi
Page 99 and 100:
Journal of College Student Retentio
Page 101 and 102:
Appendiks: Spørgeskemaer APPENDIKS
Page 103 and 104:
Appendiks: Spørgeskemaer Procedure
Page 105 and 106:
Appendiks: Spørgeskemaer 1.1 Spør
Page 107 and 108:
Appendiks: Spørgeskemaer DEN NÆST
Page 109 and 110:
Appendiks: Spørgeskemaer 19. I hvo
Page 111 and 112:
Appendiks: Spørgeskemaer VI VIL OG
Page 113 and 114:
Appendiks: Spørgeskemaer FRAFALD E
Page 115 and 116:
Appendiks: Spørgeskemaer I DETTE A
Page 117 and 118:
Appendiks: Spørgeskemaer 46. Delto
Page 119 and 120:
Appendiks: Spørgeskemaer I DETTE A
Page 121 and 122:
1.2 Spørgeskema til studieskiftere
Page 123 and 124:
I DENNE DEL VIL VI VIL GERNE HØRE
Page 125 and 126:
18. Hvad var din nettoindtægt pr.
Page 127 and 128:
26. Hvor mange procent af pensum l
Page 129 and 130:
36. Søgte du råd eller vejledning
Page 131 and 132:
I DEN RESTERENDE DEL AF SPØRGESKEM
Page 133 and 134:
46. Var du en del af en læsegruppe
Page 135 and 136:
Mit forhold til underviserne udenfo
show all

Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?