Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

og socialt miljø), hvilket kunne indikere, at det sociale
aspekt af livet som studerende spiller en væsentlig rolle i
frafaldet. 39
Vedrørende spørgeskemaundersøgelsen om frafald konkluderer
Studiekontoret generelt:
”Denne undersøgelse peger således på, at ophør ofte har
en sammenhæng med skuffede forventninger og urealistiske
forestillinger om studiet. Endvidere at især de sociale
aspekter ved studiet – rusarrangement og socialt miljø –
har betydning” (Studiekontoret 1998:26).
Studiekontorets spørgeskemaundersøgelse er interessant,
men lider samtidig under nogle fundamentale problemer,
der alvorligt svækker undersøgelsens muligheder for at tjene
som middel til at identificere årsagerne til frafald:
1) For det første er den del af undersøgelsen, der beskæftiger
sig med frafald, ikke repræsentativ, hvilket
der også eksplicit gøres opmærksom på i rapporten
(ibid:21).
2) For det andet er der ikke noget sted i undersøgelsen
blevet testet for kausale sammenhænge. I rapporten
præsenteres kun uni- og bivariate tabeller med enten
absolutte frekvenser eller procenttal. Der er heller
ikke noget sted i rapporten foretaget overvejelser
om, hvorvidt de nævnte forskelle i antal eller procent
er statistisk signifikante.
Studiekontoret er dog klar over undersøgelsens begrænsninger
og konkluderer:
”Der bør derfor ikke drages vidtgående konklusioner om
ophørsårsager m.v. på baggrund af besvarelserne i denne
undersøgelse. Imidlertid kan resultaterne give inspiration
til yderligere analyser af problemerne i forbindelse med
ophør fra universiteterne – herunder specielt omkring nogle
af de myter, der eksisterer om ophør” (Studiekontoret
1998:26).
4.3.1 Studiekontorets registeranalyse
Ved siden af den ovennævnte spørgeskemaundersøgelse har
Studiekontoret (1998:27ff.) også lavet en registerbaseret
analyse af frafaldet hos Den Grønne Årgang. Her viser der
sig et ganske interessant resultat: Som det fremgår af Figur
39 Heller ikke i den del af Studiekontorets undersøgelse indgår der
overvejelser eller beregninger om statistisk signifikans. I rapporten
(Studiekontoret 1998:23) er der heller ikke oplyst, hvor mange svar
tilfredshedsundersøgelsen dækker over. Det er derfor ikke muligt, på
baggrund af de foreliggende data, at afgøre, om forskelle i figuren er
reelle forskelle eller et udtryk for tilfældigheder.
Del I: Frafald : Definitioner og Teori
9 , synes der at være en væsentlig sammenhæng (R2: 0.54)
mellem grænsekvotienten for optagelse gennem kvote 1 og
frafaldsprocenten efter to år. 40 Det virker som om, der er en
generel tendens til, at frafaldet er højest på de uddannelser,
hvor det er nemmest at komme ind.
Figur 9 Frafald og grænsekvotient på Aarhus Universitet.
Kilde: Studiekontoret 1998:27-28.
Tolkninger på individniveau af sammenhænge i denne type
aggregerede data er selvfølgelig en økologisk fejlslutning 41 ,
men den stærke sammenhæng mellem grænsekvotient og
frafald bør give anledning til overvejelser, om motivationen
generelt er lavere på de ’nemme’ uddannelser, eller om
den adgangsgivende karakter faktisk har en direkte effekt
på frafaldet.
40 I figuren er ikke medtaget Teologi og Økonomi, fordi disse studier
havde ledige pladser og dermed ingen grænsekvotient. For begge
studiers vedkommende ligger frafaldet dog i den højeste ende (hhv.
43% og 38%), hvorfor de understøtter figurens pointe: Højest frafald,
der hvor det er nemmest af komme ind. Indsætter man de to
studier i modellen med adgangskarakteren 6, falder den forklarede
varians (R2) fra 0.54 til 0.43.
41 En økologisk fejlslutning er et statistisk begreb for stærkt problematiske
kausalslutninger, hvor sammenhænge på ét (typisk aggregeret)
niveau fører til slutninger om sammenhænge på ét lavere (typisk
individ) niveau. Sammenhængen på aggregeret niveau kan være udtryk
for en underliggende sammenhæng på individniveau, men for at
bekræfte denne sammenhæng kræves undersøgelser på individniveau
(se fx Newman 1994:113-116 for en diskussion af begrebet ’økologisk
fejlslutning’.)
Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 25