Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

den ekstra karaktergevinst ved at være HF’er er voksende,
jo ældre man er. 61
Forskellen i alder kan altså ikke forklare, hvorfor HF’ere har
højere adgangsgivende karakter. Analysen udelukker dog
ikke, at Hf’ere generelt er mere motiverede eller dygtigere,
men forklaringen kan lige så godt være, at præstationer generelt
belønnes med højere karakterer på HF
Når man kigger generelt på, hvad der har betydning af forskellene
i adgangsgivende karakter slår HF-uddannelsen
også igennem. Sammen med forældrenes uddannelsesniveau
er HF de eneste signifikante effekter. Der er ligeledes en
tendens til at jo ældre de studerende er ved studiestart, jo
lavere karakter, men denne forskel skyldes formentlig ikke
alder i sig selv, men derimod, at studerende, der ikke har
høje nok karakterer til at komme direkte ind på studiet skal
bruge et par år på at samle point til kvote 2 – og derfor i
gennemsnit er et par år ældre.
8.1.5 Forældres uddannelse
Forestillingen om universitetsstuderende som næsten udelukkende
akademikerbørn, er ikke sand.
Figur 21 Forældres uddannelsesniveau i procent (N Mor =2222,
N Far =2201).
Godt nok har 28% af fædrene og 12% af mødrene selv en
lang videregående uddannelse. Men som det tydeligt fremgår
af figur 21, er de universitetsstuderende i høj grad sønner
og døtre af forældre med mellemlange uddannelser på
3-4 år.
61 Samme resultat opnås, hvis testen gennemføres som en regressionsanalyse
af adgangsgivende karakter. Her er både alder og en
dummy for om man er HF’er signifikante.
Del II: Undersøgelsens resultater
Sammensætningen fra figur 21 er overraskende stabil hen
over fakulteter og institutter - der er ikke signifikant forskel
på hverken fakulteter eller institutter, ligegyldigt om
man tester for forældrenes generelle uddannelsesniveau,
antal højtuddannede forældre, antal uddannede forældre
eller hhv. moderens og faderens uddannelsesniveau. Den
udbredte forestilling om fx lægebørn på Medicin og
advokatbørn på Jura er altså ikke et udtryk for, at studerende
på disse studier har forældre med et højere uddannelsesniveau
end studerende på andre studier.
Den eneste forskel i forældres uddannelsesniveau, som kankonstateres,
er forskellen mellem studerende med gymnasiale
adgangsgivende uddannelser og de studerende, der
har gået på HH, HF eller HTX. Forskellene mellem studerende
med en gymnasial ungdomsuddannelse og studerende
uden, er væsentlige (mellem 0.5 og 1 på en skala fra 1 til 5).
Yderligere analyser viser desuden, at forskellene ikke ændres
væsentligt, når der kontrolleres for køn og alder.
8.1.6 Tid mellem adgangsgivende uddannelse og
studiestart
I gennemsnit har de studerende afsluttet deres adgangsgivende
uddannelse 2,6 år før deres studiestart. Når man kigger
på, hvad der kan forklare variationen i den tidsmæssige
afstand mellem adgangsgivende uddannelse og studiestart,
så er respondenternes alder ikke overraskende en væsentlig
faktor.
En simpel regressionsanalyse med tid mellem adgangsgivende
uddannelse og studiestart som afhængig variabel viser,
at når der kontrolleres for alder, er effekterne fra adgangsgivende
eksamen, køn og studievalg meget små. Der
er ikke tale om en kausalmodel, men derimod en analyse af,
hvor stor en del af variationen i tid mellem adgangsgivende
eksamen og studiestart, der ikke skuldes alder
Det væsentligste for, hvor lang tid respondenterne har brugt
mellem de afsluttede deres adgangsgivende uddannelse og
til de startede på studiet i 1998, er deres alder.
8.1.7 Optagelse på 1. prioritet
Blandt de studerende er 88,6% optaget på det studium, de
havde prioriteret som nummer et, og kun 2,1% er blevet
optaget på deres 3. prioritet eller lavere.
Som det fremgår af figur 22, er Teologi og Humaniora de
eneste fakulteter, der i 1998 endnu ikke var i stand til at
optage mere end 90% af deres studerende på deres første
prioritet.
Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 41