Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Del I: Frafald : Definitioner og Teori
lem forskellige livsfaser i traditionelle samfund og identificerer
tre faser, der skal gennemløbes, inden et individ kan
foretage et succesfuldt skift mellem to grupper: Separation,
transition og optagelse.
Den første fase, separation, er kendetegnet ved markant
fald i interaktionen med medlemmerne af ens tidligere
gruppe og en gradvis opgivelse af de værdier og normer, der
var fremherskende i denne gruppe.
Den anden fase, transition, er den periode, hvor man begynder
at interagere med medlemmerne af den nye gruppe.
Det er i denne fase, at individet konfronteres med og skal
forsøge at adoptere den nye gruppes normer og værdier.
Den tredje fase, optagelse, er den periode, hvor individet
begynder at handle og interagere i overensstemmelse med
sin rolle i den nye gruppe. Kulturen i ens nye gruppe tilegnes
og i interaktioner med medlemmer af ens tidligere
gruppe optræder man med den nye gruppes værdier og normer.
Selvom Van Genneps model er udformet til analyser af skift
mellem livsfaser som fx overgangen til voksenlivet og indtrædelse
i ægteskaber, så anvender Tinto (1975; 1987; 1993)
den grundlæggende tankegang til at analysere studerendes
evne til at klare sig igennem de første studieår. 24
Tinto påpeger, at nye studerende på videregående uddannelser
netop står i en situation, hvor de skal foretage et skift
mellem et kendt og etableret fællesskab på deres adgangsgivende
ungdomsuddannelse eller arbejde, og til et nyt,
ukendt fællesskab med nye normer og nye værdier:
“The problem of becoming a new member of a community
that concerned Van Gennep is conceptually similar to that
of becoming a student in a college. It follows that we may
also conceive of the process of institutional persistence as
conceived of tree major stages or passages – separation,
transition, and incorporation – through which students
typically must pass in order to complete their degree programs.”
(Tinto 1988:442).
Enkelte har forsøgt at modellere frafald udfra separationsfasen,
25 men de empirisk stærkeste frafaldsmodeller
fokuserer på transitions- og optagelsesdelene i Van Genneps
model ved at måle følelsen af integration på studiet. Store
24 For en kritisk tilgang til Tintos anvendelse af Van Gennep, se Tierney
1992 og Braxton et al. 1997.
25 Fx finder Elkins et al. (2000), at evnen til at gennemleve separationsfasen
– målt som opbakning fra netværk og fravigelse af tidligere
holdninger og værdier – påvirker frafaldet. Der er dog tale om en
empirisk svag model, hvor ’opbakning’ har klart den største effekt.
Den samlede forklaringskraft for stimodellen er beskedne R2=0.1
(Beta for ’opbakning’ =0.28, beta for ’fravigelse af værdier’=0.11)
(Elkins et al. 2000:260)
dele af forskningen har i årene efter Tintos præsentation af
modellen været koncentreret om operationaliseringen af
integration og udviklingen af systematiske instrumenter til
målingen heraf (se fx Pascarella & Terenzini 1980; 1983 og
Stage 1989a; 1989b).
I den oprindelige model (Tinto 1975; 1987) er integration
modelleret som to faktorer: Social integration og faglige
integration. De to former for integration behøver ikke nødvendigvis
at følges ad, men begge har indflydelse på frafaldet.
Senere studier (se fx Pascarella & Terenzini 1980; 1983,
Cabrera et al. 1992 og Cabrera et al. 1993) har empirisk
bekræftet denne opdeling og effekterne på frafald.
3.4.2 The freshman myth
En anden væsentlig dimension, der teoretisk forventes at
påvirke succesen med at gennemleve integrationen på et
nyt studium, er karakteren af de kommende studerendes
forventninger til deres studium. Således skriver Pancer &
Hunsberger:
“Students about to start university, then, have varying
expectations about what life will be like when they begin
their studies. These expectancies can have a profound
influence on the way in which they adjust to life at
university. As the earlier research related to the freshman
myth suggests, difficulties in adjustment may stem, in part,
from the fact that students’ expectations about university
have been violated.” (Pancer & Hunsberger 2000:41)
Den nævnte ’freshman myth’ blev introduceret allerede i
1966 af Stern til at beskrive den naivitet, entusiasme og
grænseløse idealisme, han fandt karakteriserede studerendes
forventninger til universitetslivet (Stern 1966:410). Senere
undersøgelser har til dels understøttet Sterns ’freshman
myth’ ved at finde, at studerende, der har tilbragt noget tid
på universitetet, var mere negative overfor miljøet, end nystartede
studerende og studerende, der skiftede universitet
(se fx Berdie, 1966, Pervin, 1966, Buckley, 1971, King &
Walsh, 1972, Baker et al. 1985).
Nyere undersøgelser finder ligeledes, at nogle studerendes
forventninger til universitetslivet er urealistisk positive (se
fx Compas et al. 1986, Knox et al. 1992, Klaczynski &
Fauth 1996, Pancer & Hunsberger 2000 og Jackson et al.
2000), men beskrivelserne er mere nuancerede end Sterns
billede. Fx finder Jackson et al. (2000) ved hjælp af en
klynge-analyse af et pre-studiestart spørgeskema, at de kommende
studerendes forventninger kan opdeles i fire grupper:
• De optimistiske (35%), der havde meget positive forventninger
af ’freshman myth’ typen.
• De forberedte (25%), der var klar over, at universitets-
20 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet