Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

for den enkelte variables effekt på frafaldet (se fx Margrain
1978 for en gennemgang af den tidlige litteratur). 8
Disse simple modeller var i høj grad ateoretiske og deskriptive
(Pascarella & Terenzini 1983:215), og resultaterne var
– trods stor variation – logisk nok meget præget af det ensidige
fokus på tilgængelige baggrundsvariable. Når man
udelukkende inddrager data om de studerendes akademiske
og socioøkonomiske baggrund, kommer resultaterne
nødvendigvis også til at være stærkt præget af dette fokus
på tiden før studiestart. Resultaterne fra disse undersøgelser
medførte da også en udpræget opfattelse af, at de studerendes
akademiske og socioøkonomisk karakteristika ved indskrivning
på studiet ville blive altafgørende for deres studietid.
Denne holdningen kommer fx tydeligt til udtryk hos
Zwerling, der konstaterer: „A student’s past and background,
in effect become his or her destiny.“ (Zwerling 1980:55). 9
3.2.1 Fra determinisme til proces
Fra midten af 1970’erne begynder der at sker et skift i den
amerikanske frafaldsforskning. En række – primært sociologer
– begynder at betragte frafald som en proces i højere
grad end en nærmest deterministisk konsekvens af individuelle
karakteristika, som intelligens, køn og alder.
De nye frafaldsmodeller inddrog eksisterende forskning og
viden fra en lang række fagretninger indenfor samfundsvidenskaberne.
Fx hentede man viden og modeller om motivation
fra psykologien; man brugte teorier om integration
fra socialantropologien, og man lånte fra teorierne om mobilitet
og udskiftninger på arbejdsmarkedet fra de traditionelle
sociologiske modeller herom. På baggrund af disse
nye tilgange til frafaldsproblematikken bliver der i slutningen
af 1970’erne og starten af 1980’erne foretaget en del
forsøg på at lave egentlige teorier og større kausalmodeller
for frafald, hvor fokus i høj grad er skiftet fra den studerendes
prestudiestart karakteristika til processen med integration
på studiet og samspillet mellem studerende og studiemiljø.
Sociologen Vincent Tinto (se afsnit 3.2.2 nedenfor), der er
blandt de fremmeste repræsentanter for de nye tanker og
modeller, opsummerer kort den nye tilgang: „Decisions to
withdraw are more a function of what occurs after entry
than what precedes it“ (Tinto, 1987:6).
Blandt de grundlæggende forsøg på teoretisk konstruktion
af process-modeller kan nævnes Spady 1970, Tinto 1975;
1987; 1993 Pascarella 1980, Bean 1982a; 1985 og Cabrera
et al. 1993. De nævnte modeller bygger næsten udeluk-
9 Det er ligeledes karakteristisk at antologien The College Dropout
and the Utilization of Talent fra 1966 udelukkende indeholder syv
artikler om personlige forhold, der påvirker sandsynligheden for
frafald, og ingen om det akademiske system eller studiemiljøet.
Del I: Frafald : Definitioner og Teori
kende på amerikanske data, 10 og specielt de tidlige modeller
virker mangelfulde. 11 Men alligevel er der – også i en
dansk kontekst – væsentlige teoretiske indsigter at hente i
specielt de tre mest citerede og anvendte modeller:
Pascarellas model for Student-Faculty Informal Contact,
Beans Student Attrition Model og endelig Tintos Student
Integration Model.
3.2.2 Student Integration Model
Tinto (1975; 1985; 1987; 1993) bygger videre på Spadys
(1970) oprindelige model for frafald. Med udgangspunkt i
Durkheims (1951) berømte teori om årsagerne til selvmord
og socialantropologen Van Genneps model for bevægelser
mellem, og optagelse i, nye sociale grupper, videreudvikler
Tinto Spadys arbejde, og skaber en teori for frafald, hvor
den afgørende parameter er den frustration og fremmedgørelse
den studerende oplever, når integration mellem den
studerende og uddannelsesinstitutionen fejler. 12
I modsætning til størsteparten af tidligere præsenterede
modeller, kan Tintos arbejde beskrives som en faktisk
teori. 13 Hvor de tidligere modeller – som beskrevet ovenfor
i afsnit 3.2 – næsten udelukkende bestod af statistiske korrelationer
mellem tilgængelige variable og frafald, så giver
Tintos arbejde for første gang en sammenhængende, overordnet
forståelsesramme, der dækker hele processen fra adgangsgivende
ungdomsuddannelse til beslutningen om
enten at blive, eller forlade sit studium. 14
Figur 3: Tintos Student Integration Model er præsenteret
nedenfor i modelform. 15
Modellen er – som det indikeres af pilen i venstre hjørne –
en longitudinal model, hvor der er en tidsmæssig udvikling
10 Store dele af den amerikanske litteratur om frafald er – forståeligt
nok – meget fokuseret på de studerendes etniske, religiøse og socioøkonomiske
baggrund (se fx Zea et al. 1997, Grayson 1998 eller
Edwards & Cangemi 1990 for en litteraturgennemgang).
11 Se fx Tinto 1982a og Kember 1989 for en kritisk gennemgang af
de tidlige studier.
12 Det er også tydeligt, at Tinto har ladet sig inspirere af person-rolefit
modeller, som de fx er brugt hos Rootman (1972).
13 Tinto beskriver selv de tidligere modeller, som ateoretisk og ude af
stand til at forklarer, hvorfor frafald opstår: ”They have suggested
relationships between events in the form of a model whitout specifying
a consistent form of explanation which accounts for those relationships.
Though they are often able to describe behavior, they have been
unable to explain their occurrence” (Tinto 1987:86).
14 Den videnskabsteoretiske diskussion om teoriers karakteristika,
egenskaber og kvalitet er mildeste talt omfattende. Blandt de simpleste,
anerkendte definitioner er Kerlings: ”A theory is a set of interrelated
constructs (concepts), definitions, and propositions that presents a
systematic view of phenomena by specifying relationships among
variables, with the purpose of explaining and predicting the
phenomena.” (Kerlinger 1973:9).
15 Teorien og modellen er resultatet af et længere forfatterskab. Den
grundigste indføring i overvejelserne bag modeller fås i hovedværket
”Leaving College” fra 1987 (opdateret i 1993).
Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 15