Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Del I: Frafald : Definitioner og Teori
4.3 DEN GRØNNE ÅRGANG
Studiekontoret udsendte i november 1996 et spørgeskema
til de studerende, der i 1995 var startet på fem udvalgte
fag. 36 Undersøgelsen forsøgte at afdække, i hvilket omfang
fire udvalgte årsager havde påvirket frafaldet. De fire årsager,
der blev fremhævet i undersøgelsen, kan ses i figur 7.
Figur 7 Årsager til frafald i % (N=101 og 135).
Kilde: Studiekontoret 1998:19
De studerende, der havde forladt deres studie, blev bedt om
at angive de vigtigste årsager i en prioriteret rækkefølge.
Som det fremgår af figuren var billedet fra de indsamlede
data noget uklart. Den væsentligste konklusion må siges at
være, at økonomi kun spiller en relativt lille rolle som årsag
til frafald, mens de tre andre mulige årsager alle synes at
have haft en betydning. 37
Blandt kommentarerne til prioriteringerne vist i fremhæver
Studiekontoret følgende:
• Vil hellere noget andet (fuldtidsjob, flytte, optaget på
andet studie).
• Passede ikke til studiet (manglende interesse, selvdisciplin
eller lyst).
• Fandt studiet utilfredsstillende (manglende sammenhæng,
manglende tovejskommunikation, skuffede forventninger
til det faglige og studiemæssige miljø).
Studiekontorets undersøgelse prøvede også at kortlægge
betydningen af de studerendes motivation. Her benyttedes
to spørgsmål om, hvorvidt man ”brænder for uddannelsen”,
36 De udvalgte fag var Teologi, Økonomi og tre fag under Humaniora.
Netop disse fag blev valgt, fordi de alle havde et meget stort
frafald på 1. studieår.
37 Der er ikke i rapporten foretaget signifikanstests, men en gennemregning
på baggrund af de tal, der er opgivet i rapporten viser, at de
tre årsager ikke er signifikant forskellige.
og hvorvidt man ”hellere ville være optaget på en anden
uddannelse”. Ved at sammenligne andelene, der har erklæret
sig enige 38 i de to udsagn blandt hhv. frafaldne studerende
og ikke-frafaldne studerende, kommer Studiekontoret
frem til følgende konklusion: ”Der synes altså at være en –
ikke overraskende – sammenhæng mellem studiemotivation
og frafaldshyppighed” (Studiekontoret 1998:21).
Figur 8 Forskel i tilfredshed mellem fortsættere og ophørte studerende.
Kilde: Studiekontoret 1998:23
Studiekontoret kigger i deres undersøgelse også på de studerendes
tilfredshed. Både frafaldne og ikke frafaldne studerende
blev bedt om at angive deres tilfredshed med 8
udvalgte områder ved studiet. Vurderingen ligger generelt
lavere hos de frafaldne end hos de ikke frafaldne, men forskellene
er ikke konstante.
Figur 8 viser forskellen mellem tilfredsheden hos studerende,
der er forblevet på studiet, og de studerende, der er
faldet fra. De studerende blev bedt om at angive deres tilfredshed
på en skala fra 0 til 10. Figur 8 er udregnet på
baggrund af tallene fra disse spørgsmål. Figuren skal læses
på følgende måde: En værdi på 1,4 ud for rusarrangementet
betyder, at studerende, der er faldet fra, i gennemsnit vurderer
tilfredsheden 1,4 point lavere end de studerende, der er
fortsat på studiet.
Det slående ved figuren er, at de klart største forskelle i
tilfredshed findes på de sociale områder (rusarrangement
38 Konkret sammenligner man andelene, der har givet en karakter
mellem 7 og 10 på en 0 til 10 skala, hvor maksimumværdien 10 er
’helt enig’.
24 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet