Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Del I: Frafald : Definitioner og Teori 5 OPSAMLING PÅ ERFARINGER OM FRAFALD De tre undersøgelser fra Aarhus Universitet giver sammen med de nævnte danske og internationale erfaringer om frafald et billede af en komplekst problematik, hvor interaktion mellem en række individuelle og institutionelle faktorer påvirker den endelige beslutning om at blive på studiet eller falde fra. Alligevel kan der på et generelt plan identificeres seks hovedfaktorer, der går igen i litteraturen og – til dels – i de danske undersøgelser: Studiemæssige ressourcer Undersøgelsen fra Institut for Statskundskab viser, at traditionelle baggrundsvariable som køn, type af adgangsgivende eksamen og adgangsgivende karakter – isoleret set – har nogle klare effekter på frafaldet. Udenlandske undersøgelser kommer frem til lignende resultater i lignende studier (se fx Entwistle & Ramsden 1983, Montmarquette et al. 1996 og U.S. Department of Education 1997a). Desuden viser andre undersøgelser, at den studerendes motivation og netværk (familie og venner) samt økonomi, boligforhold og forældres uddannelsesniveau ligeledes må forventes at have en effekt på frafaldet (Mare 1980; Bean 1990; Ellenbogen & Chamberland 1997; Aldosary & Bala Garba 1999). Forventninger til og tilfredshed med studiet Den store andel af frafald i starten af uddannelserne kan være en indikation af, at studiets reelle indhold og miljø ikke lever op til de studerendes forventninger og forhåbninger (Compas et al. 1986; Nielsen 1991; Studiekontoret 1998; Cooke & Sims 1995). Skuffede forventninger kan føre til utilfredshed og i yderste konsekvens til frafald (Knox et al. 1992, Bank et al. 1992; Braxon et al. 1995; Joseph & Joseph 1997, Athiyaman 1997, Pancer & Hunsberger (2000) og Jackson et al. (2000)). Også i dansk sammenhæng er man opmærksom på betydningen af forventninger. Undervisningsministeriet skriver direkte, at ”for de fleste af grundene til frafald spiller vejledningsindsatsen før valget af videregående uddannelse en stor rolle” (1999:32). Det faglige miljø For langt de fleste nye studerende er det faglige miljø på universiteterne en voldsom omvæltning. Den specielle undervisningsform med forelæsninger, den teoretiske fokusering og kravene til selvstændighed og selvdisciplin, kan være svært at vænne sig til og honorere (Nielsen 1991, Undervisningsministeriet 1998; 1999). Betydningen af det faglige miljø fremhæves også i den internationale forskning (se fx Tinto 1975; 1982, Monro 1981, Endo & Harpel 1982, Bean 1982a; 1990, og Edwards & Cangemi 1990). Det sociale miljø Livet som universitetsstuderende kan være meget ensomt. Studiekontorets undersøgelse af tilfredshed (1998) viser bl.a., at de områder, hvor forskellen i tilfredshed var størst mellem frafaldne og ikke-frafaldne studerende, var vedrørende rusarrangementet og det sociale miljø. På samme vis fremhæver Undervisningsministeriet ”dårlig start/ manglende social integration i studiestarten” som en af hovedårsagerne til frafald (1999:32). Betydningen af det sociale miljø tilskrives ligeledes en væsentlig betydning i den internationale forskning (se fx Tinto 1975; 1982, Pascarella & Terenzini 1977, Anderson 1981, Endo & Harpel 1982, Bean 1983; 1990 og Edwards & Cangemi 1990). Følelsen af integration på studiet Integration på studiet og dermed fornemmelsen af tilhørsforhold og af at udgøre en del af en helhed forventes at spille en væsentlig rolle i de nystartede studerende i den ofte svære transition til et nyt og krævende miljø (Tinto 1987; 1993;; Pascarella & Terenzini 1980; 1983; Stage 1989b, Boyle 1989 og Braxton et al. 1997). Integration er den primære uafhængige variabel i de mest fremherskende modeller for frafald (Gilbert & Gomme 1986; Thomas & Andes 1987; Williamson & Creamer 1988 og Braxton, Duster & Pascarella 1988), men så vidt det har været muligt at afgøre, har denne faktor ikke tidligere været inddraget i danske undersøgelser af frafald. Skuffende oplevelser med eksamen Mange studerende oplever et markant spring i de faglige krav ved overgangen fra adgangsgivende ungdomsuddannelse til starten på en længere videregående uddannelse (Cooke & Sims 1995; Joseph & Joseph 1997; Athiyaman 1997). Dumpede eksaminer kan være en alvorlig og ubehagelig oplevelse for studerende, der tidligere har været vant til at klare sig endog meget godt på deres adgangsgivende uddannelse. Desuden vil også beståede eksaminer, hvor resultatet er under vanlig standard, kunne være en meget skuffende oplevelse: For de studerende, der er vant til 10 og 11 fra deres adgangsgivende uddannelse, kan et 7- eller 8-tal på universitetet virke lige så voldsomt som en dumpet eksamen. 28 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet
6 TEORETISK MODEL FOR FRAFALD På baggrund af ovennævnte litteraturgennemgang og materialet udarbejdet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet 51 og opstilles nedenfor en teoretisk model for frafald på universitetsniveau. 6.1 HVORFOR ANVENDE EN TEORETISK MODEL? Teorier har ofte et dårligt ry blandt personer med det faktiske og praktiske ansvar. Teorier beskyldes for at være for abstrakte og for at give et for simplificeret og unuanceret billede af virkeligheden (Bean 1982a:17). Der er ingen tvivl om, at teorier aldrig vil kunne indfange hele kompleksiteten i den omgivende virkelighed, men det er heller ikke nødvendigvis formålet med en teori. Thorngate (1976) finder, at der er følgende ”trade off” mellem anvendelsen af forskellige typer af teorier: Teorier kan være simple, generelle eller præcise. En samfundsvidenskabelig teori kan have én eller to af de tre egenskaber, men aldrig alle tre. Den model, der udledes og præsenteres her, er primært fokuseret på at være simpel og generel. Dette fokus på det simple og det generelle betyder, at modellen primært skal tjene som en forståelsesramme. Hovedformålet med modellen er, at give en grundlæggende indsigt i og forståelse for hvilke faktorer, der påvirker studerendes beslutning om at forlade deres studium i utide. 6.1.1 Fordele ved en teoretisk model Trods begrænsningerne ved teoretiske modeller, er der en række markante fordele ved at basere sine undersøgelser på teoretiske overvejelser: Empiriske studier bør være teoretisk informeret for at sikre, at de relevante og væsentlige spørgsmål bliver undersøgt. Hvis en undersøgelse ikke bygger på allerede eksisterende viden og teori på området, risikerer man at skulle genopdage allerede opnået erfaring eller at overse væsentlige sammenhænge og måske gentage tidligere studiers fejl. Samtidig vil en undersøgelse, der kan sammenholde tidligere resultater og teorier, være langt mere brugbar i en fortsat vurdering af de undersøgte områder, fordi den kan udpege centrale problemfelter, hvor der er sket afgørende ændringer eller udviklingen har stået stille. Endelig bidrager en teoretisk informeret undersøgelse til kontinuiteten i den kollektive erfaringsbase. Hvis man kun læser rapporten fra et enkelt studie, vil man stadig kunne få 51 Se Studenterrådets udkast til projektbeskrivelse af 3. marts 2000. Del I: Frafald : Definitioner og Teori et overblik over hele området, kunne sammenligne, og kunne sikre en diffusion af ny information ind i andre, beslægtede problemfelter. 6.2 DET VIGTIGE FØRSTE ÅR Modellen adskiller sig fra andre frafaldsmodeller (se afsnit 3.2) ved at være specielt fokuseret på de første år som studerende. Dette giver sig teoretisk udslag i, at undersøgelsen er koncentreret om betydningen af de studerendes konkrete oplevelser af tilpasningen til livet som studerende og integrationen på en længere videregående uddannelse. Praktisk giver det sig udslag i, at respondenterne i undersøgelsen er årgang 1998, der på undersøgelsestidspunktet vil være i færd med at afslutte deres andet år på universitetet (se afsnit 7.1 om målgruppen). Dette valg af fokus på startfasen skyldes dels, at opgørelser fra Undervisningsministeriet viser, at næsten 70% af det samlede frafald på de lange videregående uddannelser sker indenfor de første år (se afsnit 2.2) og dels, at internationale undersøgelser peger på, at netop overgangen fra adgangsgivende ungdomsuddannelse til en længere videregående uddannelse kan være en meget belastende og krævende omstilling. Det mønster Undervisningsministeriet identificerer i Danmark, hvor størsteparten af det samlede frafald på de længere videregående uddannelser sker inden for de første år (se afsnit 2.2 og figur 2), genfindes i internationale studier (se fx Gerdes & Mallinckrodt, 1994, Rickinson & Rutherford, 1995; 1996). Studiestarten og det første år synes altså helt afgørende – både i dansk og international sammenhæng. Der findes en del undersøgelser fra specielt psykologien, der understreger, at denne overgang kan være særdeles problematisk for nye studerende. Nystartede studerende skal tilpasse sig til kravene fra et helt nyt miljø, der er væsentligt forskelligt fra – og ofte meget mere krævende end – den adgangsgivende ungdomsuddannelse, de tidligere har bestået. Studiestarten falder meget ofte sammen med et fundamentalt skift i tilværelsen, hvor de studerende flytter til en ny by og eventuelt flytter hjemmefra for første gang (Koplik & Devito 1987). Desuden har undersøgelser fundet høje niveauer af ensomhed (Cutrona 1982), hjemve (Fisher & Hood 1988) samt helbreds- og følelsesmæssige problemer (Fisher, Murray, & Frazer 1985, Fisher & Hood 1987). I dansk kontekst er lignende mønstre også identificeret, således skriver Undervisningsministeriet: Det at være studerende stiller en masse nye krav til de unge, som kan være svære at klare. Samtidig med at de unge star- Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 29
Page 1 and 2: Frafald og studiemiljø Studenterr
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Forfat
Page 5 and 6: 17.5 Samlet generel interesse 74 17
Page 7 and 8: STUDENTERRÅDETS FORORD Studenterr
Page 9 and 10: FORFATTERENS FORORD Studenterrådet
Page 11 and 12: Dette valg af fokus på de første
Page 13 and 14: DEL I: FRAFALD: DEFINITIONER OG TEO
Page 15 and 16: frafaldet sker i løbet af de førs
Page 17 and 18: for den enkelte variables effekt p
Page 19 and 20: individmodel eller en ren strukture
Page 21 and 22: • Tilfredsheden med studiet. Diss
Page 23 and 24: livet vil være udfordrende og kræ
Page 25 and 26: 4 DANSKE ERFARINGER Nedenstående d
Page 27 and 28: og socialt miljø), hvilket kunne i
Page 29: gennemsnit på adgangsgivende eksam
Page 33 and 34: ventninger og studiemæssige ressou
Page 35 and 36: De vigtigste årsager De vigtigste
Page 37 and 38: DEL II: STUDENTERRÅDETS UNDERSØGE
Page 39 and 40: et spørgsmålsbatteri om årsagern
Page 41 and 42: 8 HVEM ER DE STUDERENDE? I det føl
Page 43 and 44: den ekstra karaktergevinst ved at v
Page 45 and 46: Figur 25 Tilfredshed med samlet bol
Page 47 and 48: Det lave ugentlige tidsforbrug i l
Page 49 and 50: 9 STRESS, OPBAKNING OG ENSOMHED Und
Page 51 and 52: 10 OPLEVELSER MED EKSAMEN I løbet
Page 53 and 54: 10.3 SKUFFELSE OVER EKSAMENSRESULTA
Page 55 and 56: Figur 50 Vurdering af i hvor høj g
Page 57 and 58: 11.3.3 Informeret om universitetsli
Page 59 and 60: Figur 59 Andel, der har søgt råd
Page 61 and 62: Figur 63 Vurdering af det problemat
Page 63 and 64: Som det fremgår af figur 69, opfat
Page 65 and 66: Figur 75 Vurdering af undervisninge
Page 67 and 68: 14 DET SOCIALE MILJØ De studerende
Page 69 and 70: De ældste studerende, de, der har
Page 71 and 72: Igen er det bemærkelsesværdigt, a
Page 73 and 74: Som det fremgår af figuren nedenfo
Page 75 and 76: 17 HVOR INTERESSANT ER STUDIET? I u
Page 77 and 78: 18 TILFREDSHED MED STUDIET Som disk
Page 79 and 80: 18.2 SAMLET TILFREDSHED MED DET FAG
Page 81 and 82:
18.3.5 Tilfredshed med de fysiske m
Page 83 and 84:
18.6 TILFREDSHED MED EGEN INDSATS D
Page 85 and 86:
Figur 121 Andel af de frafaldne, de
Page 87 and 88:
Modellen i Figur 124 skal læses p
Page 89 and 90:
Forskellen på de tre arketyper er
Page 91 and 92:
21 LITTERATURLISTE Agresti, Alan an
Page 93 and 94:
Journal of College Student Personne
Page 95 and 96:
Anders Holm (1997): Valg og veje i
Page 97 and 98:
and therapy, New York (NY): John Wi
Page 99 and 100:
Journal of College Student Retentio
Page 101 and 102:
Appendiks: Spørgeskemaer APPENDIKS
Page 103 and 104:
Appendiks: Spørgeskemaer Procedure
Page 105 and 106:
Appendiks: Spørgeskemaer 1.1 Spør
Page 107 and 108:
Appendiks: Spørgeskemaer DEN NÆST
Page 109 and 110:
Appendiks: Spørgeskemaer 19. I hvo
Page 111 and 112:
Appendiks: Spørgeskemaer VI VIL OG
Page 113 and 114:
Appendiks: Spørgeskemaer FRAFALD E
Page 115 and 116:
Appendiks: Spørgeskemaer I DETTE A
Page 117 and 118:
Appendiks: Spørgeskemaer 46. Delto
Page 119 and 120:
Appendiks: Spørgeskemaer I DETTE A
Page 121 and 122:
1.2 Spørgeskema til studieskiftere
Page 123 and 124:
I DENNE DEL VIL VI VIL GERNE HØRE
Page 125 and 126:
18. Hvad var din nettoindtægt pr.
Page 127 and 128:
26. Hvor mange procent af pensum l
Page 129 and 130:
36. Søgte du råd eller vejledning
Page 131 and 132:
I DEN RESTERENDE DEL AF SPØRGESKEM
Page 133 and 134:
46. Var du en del af en læsegruppe
Page 135 and 136:
Mit forhold til underviserne udenfo
show all

Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?