Frafald og studiemiljø - Studenterrådet ved Aarhus Universitet

individmodel eller en ren strukturel model, men derimod
en kombination, hvor samspillet mellem individuelle karakteristika
og institutionelle faktorer er afgørende for frafaldet
(Tinto 1975:91).
Tintos model har været testet i en lang række sammenhænge
(se fx Munro 1981, Pascarella & Terenzini 1980, 1983,
Pascarella et al. 1983, Nora 1987, Boyle 1989, Stage 1989b,
Halpin 1990 og Cabrera et al. 1993). Hvor grundtanken
finder en del støtte, så har specielt faktorstrukturerne i modellen
været ustabil hen over de forskellige empiriske resultater
(Cabrera et al. 1993:124). Den manglende faktorstabilitet
i modellen er et problem, men kan skyldes, at eksterne
effekter (økonomi, netværk og familie) ikke inddrages.
3.2.3 Student-Faculty Informal Contact
Pascarella (Pascarella & Terenzini 1977 og Pascarella 1980)
udvikler på baggrund af en lang række undersøgelser en
model for betydningen af uformelle kontakter mellem studerende
og undervisere.
Som det fremgår af figuren nedenfor er der tale om en temmelig
kompleks model. Modellen skal da også primært tjene
til øget forståelse af betydningen af forholdet mellem studerende
og undervisere. Der er ikke, som i Tintos tilfælde,
tale om en model, der er beregnet på direkte empirisk test. 17
I Pascarellas model forventes pre-studiestart karakteristika,
Figur 4 Pascarellas model for betydningen af uformelle kontakter.
Kilde: Pascarella 1980: 569.
17 ”[The model] is offered as a general conceptual model which attempts
to specify the important variables sets and their interrelationships as
an aid in focusing future inquiry” (Pascarella 1980:568).
Del I: Frafald : Definitioner og Teori
som familiebaggrund, akademisk baggrund, målsætningen
og forventninger til uddannelsen, at interagere med institutionelle
faktorer ved uddannelsesinstitutionen (størrelse,
status, organisatorisk struktur og undervisningskultur).
Både den studerendes baggrund og institutionelle faktorer
forventes dernæst at påvirke omfanget og karakteren af den
studerendes (uformelle) kontakt til underviserne og de andre
studerende. Endeligt påvirker alle fire nævnte parametre
den studerendes intellektuelle og personlige udvikling
på studiet, som i Pascarellas model har den afgørende, direkte
effekt på frafaldet.
Modellens mange dobbeltpile, der indikerer påvirkninger
begge veje, gør den særdeles besværlig at teste empirisk,
men som teoretisk model til forståelse af betydningen af
uformelle kontakter mellem studerende og undervisere, har
den haft stor betydning – ikke mindst for udviklingen af
Beans Student Attrition Model.
3.2.4 Student Attrition Model
Blandt andet inspireret af Tintos og Pascarellas modeller
udvikler Bean (1980; 1982a; 1982b; 1983; 1985; 1990) en
alternativ model for frafald.
Konkret bygger modellen på teorier om udskiftninger på
arbejdsmarkedet og på sociologiske ”attitude-behavior”
Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 17