Flad skat - Skatteministeriet

Flad skat
I de følgende afsnit beskrives de enkelte østeuropæiske landes flade skatter.
Estland
1994 var det første år, hvor Estland og de andre baltiske lande havde en
fuldt selvstændig skattepolitik og egen skattelovgivning. Skattesystemet
blev udformet som et system med flade skatter på grundlag af anbefalingerne
i Basic World Tax Code fra Harvard University. Esternes baggrund
for indførelsen af flad skat var et ønske om et simpelt skattesystem med en
bred skattebase og lave skattesatser. De flade skatter skulle desuden give
større gennemsigtighed og lettere administration for både skatteydere og
skattemyndigheder. En yderligere faktor, der talte til fordel for den flade
skat var, at den høje inflation i Estland i begyndelsen af 1990erne gjorde
det nødvendigt hyppigt at justere de daværende skattegrænser.
Den flade skattesats i Estland er i 2007 på 22 pct. og gælder for både arbejdsindkomst
og selskabsoverskud for såvel fysiske som juridiske personer.
Estland er det land, der har gennemført flad skat mest konsekvent og
tættest på Hall og Rabushkas oprindelige definition, idet personlig kapitalindkomst
ikke beskattes. Der indrømmes dog stadig en række fradrag i
skatten af den personlige indkomst.
Bundfradraget er løbende blevet hævet siden indførelsen af den flade skat
i 1994 og er i 2007 på 24.000 estiske kroons (1.534 euro). For familier
med flere børn er fradraget højere. Herudover gives yderligere et bundfradrag
i beskatningen af pensioner på ekstra 36.000 estiske kroons (2.298
euro).
Det eksisterer desuden fradrag for bl.a. renteudgifter til boliglån, udgifter
til uddannelse, faglige kontingenter, gaver og donationer til velgørenhed
og for indbetalinger til private pensionsordninger. Summen af disse fradrag
kan dog højest udgøre det laveste af enten 50.000 estiske kroons
(3.192 euro) om året eller 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Den samlede skattekile på arbejdsindkomst rummer desuden et arbejdsgiverbetalt
socialt bidrag, som udgør 33 pct. af bruttoindkomsten, samt enkelte
nominelle sociale bidrag som betales af arbejdstageren.
Indkomstskatternes andel af BNP er siden indførelsen af den flade skat
faldet fra 7,6 pct. i 1994 til 6,7 pct. i 2004, i takt med at skattesatsen er
blevet sænket og bundfradragene hævet. I samme periode er der sket en
stigning i forbrugs- og miljøskatternes andel af BNP.
- 41 -