Flad skat - Skatteministeriet

Skatteændringer og konjunkturpolitik
ekstra hen ved 100 personer kan tilskrives den såkaldte multiplikatoreffekt.
Multiplikatoreffekten er ikke særlig stor i Danmark. Det skyldes først og
fremmest, at det offentlige får/taber en meget stor del af ekstra/færre indkomster
i skatter, afgifter og ændrede udgifter til overførsler. Disse effekter
må ikke forveksles med de senere omtalte selvfinansieringsgrader.
Ligeledes er Danmark en åben økonomi, hvor en betydelig del af et marginalt
forbrug vil blive forsynet fra udlandet. Og endelig falder opsparingen
ved mindre lønsum bl.a. automatisk gennem arbejdsmarkedspensioner.
Personer, der midlertidig får en indkomstnedgang ved ledighed vil
også typisk reducere opsparingen for at kunne fastholde forbruget nogenlunde
uændret. Opsparingen falder også, hvis indkomstnedgangen ved en
skatteforhøjelse forventes at være midlertidig.
Hæves en skat med det samme beløb, som lønnen til 1.000 personer, er
den kortsigtede effekt på efterspørgslen på 400-500 mand. Det er under
det halve af den kortsigtede virkning af at øge den offentlige beskæftigelse.
Boks 2. Virkning på efterspørgsel efter dansk arbejdskraft af at forhøje
skatter
Lønnen pr. beskæftiget er f.eks. 333.333 kr. i gennemsnit. 3.000 færre i den offentlige
sektor svarer således til 1 mia. kr.
Skatten forhøjes med 1 mia. kr.
Heraf spares (meget forsigtigt på kort sigt) 10 pct. mindre op og forbruget i priser med
afgifter falder 900 mio. kr. Heraf udgør afgifter ca. 220 mio. kr.
Forbruget i priser uden afgifter falder dermed 680 mio. kr. Heraf vedrører ca. 40 pct.
import og 60 pct. dansk arbejdskraft mv. = ca. 408 mio. kr. Ved en løn på 0,333 mio. kr.
pr. beskæftiget bliver ca. 1.223 personer ledige i første runde, hvis hele den mindre danske
produktion kommer ved mindre brug af arbejdskraft (der er altså set bort fra avance).
De ca. 1.223 personer får understøttelse, reducerer pensionsopsparingen og betaler mindre
skat for ca. 332 mio. kr. ud af lønindkomstnedgangen på 408 mio. kr. etc. og efterspørgselen
efter dansk arbejdskraft falder ca. 93 personer i anden runde. ((408mio. kr.-
332 mio. kr.)/1.000 mio. kr. x 1.223 personer). I tredje runde falder efterspørgselen svarende
til ca. 7 personer etc. I alt falder efterspørgselen ca. 1.323 personer i dette eksempel.
Den præcise effekt afhænger af importandelen, opsparingstilbøjeligheden og de marginale
skatte- og overførselssatser. Pr. 1 mio. kr. i skattenedsættelse falder efterspørgslen
efter dansk arbejdskraft således med ca. 1,32 personer i dette eksempel. I beløb falder
efterspørgslen efter arbejdskraft med ca. 44 pct. af den umiddelbare skatteforhøjelse.
Virkningen på efterspørgselen efter arbejdskraft ved en skatteforhøjelse er således godt
40 pct. af virkningen på efterspørgselen efter arbejdskraft ved en nedsættelse af den offentlige
beskæftigelse med samme beløb i dette eksempel. Det understreges, at der er tale
- 71 -