Flad skat - Skatteministeriet

Skatteændringer og konjunkturpolitik
hedsunderstøttelse til personer, der f.eks. anfører, at de egentlig ønsker at
arbejde 38 timer, men kun bliver tilbudt 37 timers beskæftigelse om ugen.
Når det ekstra arbejdsudbud imidlertid skabes ved en skattenedsættelse,
skabes der normalt også samtidig en øget efterspørgsel efter arbejdskraft.
Man skal derfor ikke vente længere tid på, at det ekstra udbud finder arbejde,
end den tid det tager fra, at købekraften stiger, til efterspørgslen
efter arbejdskraft stiger, og den ekstra efterspørgsel munder ud i ekstra
ansættelser/længere arbejdstid/mere kvalitet.
Der er dog også visse former for øget arbejdsudbud, der vil reagere trægt
på ændrede skattemæssige incitamenter. Øges tilskyndelsen til at tage sig
en uddannelse med gode indtægtsmuligheder, vil den fulde virkning på
arbejdsudbuddet først vise sig efter en generation eller to og på kort sigt
vil en del af arbejdsudbudseffekten kunne sættes over styr, mens flere bruger
deres tid på at dygtiggøre sig.
Der er sandsynligvis også en betydelig forsinkelse vedrørende dele af deltagelseseffekten.
Retter skatteændringen sig f.eks. mod at give personer i
efterlønsalderen en tilskyndelse til fortsætte på arbejdsmarkedet, vil initiativet
næppe i videre omfang virke på dem, der allerede er gået på efterløn.
Initiativet vil først virke med fuld styrke efter 5 år, når alle nuværende
efterlønnere er blevet pensionister. Kommer deltagelseseffekten fra, at
færre glider fra midlertidig ledighed, langtidsledighed, kontanthjælp og til
førtidspension, vil den fulde effekt også først vise sig efter lang tid.
Anderledes med hensyn til effekten af, at dem, der har et job, vil yde en
ekstra indsats i arbejdstiden kvalitetseffekten. Her vil effekten – udbudsstigningen
komme lige så snart skatteyderne bliver opmærksomme på, at
skattereglerne er ændret. Lige så hurtig vil effekten på den individuelle
timebeslutning vise sig. Ved en midlertidig skattenedsættelse kommer
effekten på arbejdsudbuddet ekstra hurtigt.
Den enkelte persons arbejdstid påvirkes dels af kollektive aftaler om, hvor
mange timer, arbejdsugen er på, feriens længde, helligdage mv. dels af
mere individuelle beslutninger om at arbejde over, tage en ekstra vagt,
ombytte en del af ferien/afspadsering mv. til løn, samt om den kvalitet, det
arbejde, der ydes, har. Der er ikke noget der tilsiger, at effekten på den del
af time- og kvalitetsudbuddet, der bestemmes af den enkelte, ikke kommer
med det samme, når incitamenterne ændrer sig. Før skatteforhøjelsen sagde
medarbejderen ja til at arbejde over. Efter skatteforhøjelsen siger medarbejderen
nej. Før skatteforhøjelsen kunne der produceres 10 stk. pr. time
- 83 -