Flad skat - Skatteministeriet

Flad skat
de østeuropæiske flad skat-reformers succes, at disse langt hen ad vejen er
indført med den hensigt at understøtte kontrolhensyn.
Nærværende artikel har desuden vist effekterne af tre enkle provenuneutrale
flad skat-eksempler, som kan analyseres på danske data. En flad skat
i Danmark ville medføre en betragtelig økonomisk omfordeling i forhold
til i dag og indebære væsentlige skattestigninger for de fleste familier.
Hvis man – som Danmark – som udgangspunkt har et skattesystem med
forholdsvis høj grad af progression, vil det være vanskeligt at ændre skattesystemet
til et system med en flad skat, uden at der sker en markant nedsættelse
af indkomstbeskatningen.
Udviklingen siden 1980’erne har været præget af løbende nedsættelser af
marginalskatterne på arbejdsindkomst mv. Globaliseringen og den aldrende
befolkning lægger i disse år et stigende pres på skattesystemet. Skattebaserne
bliver stadig mere mobile. Det aktualiserer behovet for at øge arbejdsudbuddet,
styrke tilskyndelsen til at vælge og gennemføre længerevarende
uddannelser med højt privat- og samfundsøkonomisk afkast, samt at
fremme investeringer i forskning og udvikling.
Endelig er der allerede elementer i det nuværende danske skattesystem,
som har en flad skats karakteristika. Det gælder f.eks. momssystemet og
selskabsskatten med kun én sats og store dele af den personlige indkomstskat,
hvor progressionen (bortset fra personfradraget) først sætter ind i
forbindelse med mellemskat og topskat.
Målt som andel af den samlede beskatning er kapitalbeskatningen ikke
langt fra at være en flad skat. En nedsættelse på dele af den positive kapitalindkomst
på brutto ca. 1 pct. af det samlede skatteprovenu vil være tilstrækkelig
til at ændre kapitalbeskatningen (undtagen for bolig og pensionsopsparing)
til en flad skat. En lignende nedsættelse af den progressive
skat på personlig indkomst, hvor mellem- og topskatten fjernes, vil umiddelbart
medføre et provenutab på omkring 3 pct. af de samlede skatter.
- 53 -