Flad skat - Skatteministeriet
Flad skat - Skatteministeriet
Flad skat - Skatteministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Skatteændringer og konjunkturpolitik<br />
For ændringer i generelle indkomst<strong>skat</strong>ter gælder det for en lille åben økonomi<br />
som den danske med høje <strong>skat</strong>ter og udgifter, at 1 mia. kr. i ekstra<br />
<strong>skat</strong> ifølge traditionelt anvendte modeller for dansk økonomi reducerer<br />
efterspørgslen efter arbejdskraft med omkring 400 mio. kr. For nogle<br />
<strong>skat</strong>ter kan virkningen på efterspørgslen være større, og for andre <strong>skat</strong>ter<br />
er virkningen mindre. Og virkningen indtræffer med forskellig forsinkelse<br />
alt efter om forhøjelsen forventes at være midlertidig eller permanent.<br />
Til sammenligning vil 1 mia. kr. lavere udgifter til offentlige beskæftigelse<br />
føre til et fald i efterspørgslen med godt 1 mia. kr.<br />
Det skønnes typisk, at udbuddet af arbejdskraft reduceres med omkring<br />
200-250 mio. kr. ved forhøjelse af moms, bund<strong>skat</strong> og andre generelle<br />
<strong>skat</strong>ter med 1 mia. kr., men virkningen er usikker både den ene vej og den<br />
anden vej. De 200-250 mio. kr. gælder, hvis udbudselasticiteten er 0,1. På<br />
grund af usikkerheden angives arbejdsudbudsvirkningerne ofte ved denne<br />
elasticitet, jf. at det da er let at skalere virkningerne op og ned, hvis man<br />
har grund til at tro, at elasticiteten er større eller mindre. Ved ændringer af<br />
mellem- og top<strong>skat</strong> er virkningerne på arbejdsudbuddet mellem 500-1.000<br />
mio. kr. pr. 1 mia. kr. i brutto<strong>skat</strong>teændring, hvis samme arbejdsudbudselasticitet<br />
lægges til grund. De anførte udbudseffekter er på linie med det,<br />
der tidligere er antaget ved <strong>skat</strong>teændringer, men størrelsen er usikker.<br />
Når man tager hensyn både til udbuds- og efterspørgselsvirkningerne af<br />
<strong>skat</strong>teændringer, er konklusionen, at forhøjelse af <strong>skat</strong>ter, der har en stor<br />
virkning på arbejdsudbuddet, svarende til, at selvfinansieringsgraden er<br />
mindst ca. 40 pct. på nogle års sigt, vil kunne reducere arbejdsudbuddet<br />
mere end efterspørgslen. Hvis en stor del af virkningerne på arbejdsudbuddet<br />
indtræder hurtigt, kan en sådan <strong>skat</strong>teforhøjelse risikere at øge<br />
presset på arbejdsmarkedet under en højkonjunktur. En <strong>skat</strong>teforhøjelse,<br />
der har en stor negativ virkning på opsparingen, kan ligeledes øge presset<br />
under en højkonjunktur. Endelig vil en forhøjelse af en afgift, der især<br />
belaster importvarer, kunne have samme virkning<br />
Såvel virkningerne på udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft af en <strong>skat</strong>teændring<br />
kan være forsinkede. Virkningen på efterspørgselen efter arbejdskraft<br />
i det første år er i nogle modeller ca. 25 pct. af virkningen det<br />
fjerde år, hvor effekten er størst. I tilfælde af en <strong>skat</strong>tenedsættelse vil den<br />
del af arbejdsudbuddet, der vedrører at flere kommer i beskæftigelse,<br />
sandsynligvis være væsentlig forsinket. Det gælder også en eventuel virkning<br />
på kollektive aftaler om arbejdstidens længde.<br />
Derimod kan den del, der vedrører individuelle beslutninger om arbejdstidens<br />
længde, samt værdien af indsatsen i arbejdstiden f.eks. ved at man<br />
- 59 -
Change language