Flad skat - Skatteministeriet

Skatteændringer og konjunkturpolitik
om et meget forenklet eksempel. I beregninger over finanseffekten jf. tabel 1 er virkningen
af 1 mia. kr. højere skatter hen ved 1.200 personer og at efterspørgselen efter dansk
arbejdskraft falder med ca. 40 pct. af bruttoskatteforhøjelsen efter 1-4 år, alt efter om
skatteforhøjelsen anses for permanent eller midlertidig.
Skatteyderne vil nemlig i første omgang betale en del af en skatteforhøjelse
ved at reducere opsparingen. En yderligere del vil blive ”brugt” til at
betale afgifter på forbrug. Endelig vil importen stige. Derfor er der alene
ca. 40 pct. af en umiddelbar skatteforhøjelse, der reducerer efterspørgslen
efter dansk beskæftigelse mv. Udover at effekten på efterspørgslen efter
dansk arbejdskraft er mindre ved en skatteforhøjelse end ved en udgiftsreduktion,
kommer virkningen også normalt senere, om end der er betydelig
usikkerhed om hvornår.
Det skal understreges, at de beskrevne virkninger på efterspørgsel og ledighed
ikke er de endelige virkninger.
På længere sigt vil 1.000 mand færre beskæftiget i den offentlige sektor
som udgangspunkt blive modsvaret af 1.000 flere beskæftiget i den private
sektor end der ellers ville have været, hvis arbejdsudbuddet i øvrigt ikke
ændres. Men det er efter en vis tilpasningsproces jf. figur 1 og 2. Ligeledes
vil en skatteforhøjelse ikke på længere sigt have virkning på beskæftigelsen
udover virkningen på arbejdsudbuddet.
Forskellen på skatter og offentlige beskæftigelses virkning på efterspørgslen
efter dansk arbejdskraft er illustreret i bilag 1 ved eksempler.
I følgende tabel 2 er vist effekterne af forskellige udgifts- og skatteændringer
beregnet ved ADAM mv. på 1-4 års sigt. Det bemærkes, at beregningerne
ikke viser den isolerede effekt på efterspørgselen, men virkningen
på beskæftigelsen altså inklusive de afledte effekter via lønændringer
mv. som ADAM regner med. Virkningen gennem lønændringer er dog
beskedne på kort sigt i de gennemførte beregninger.
- 72 -