Flad skat - Skatteministeriet

Flad skat
Figur 4. Ændringer i gennemsnitsbeskatningen ved tre flad skat eksempler
Anm.: Positive tal angiver øget gennemsnitsbeskatning. Negative tal angiver reducerede
gennemsnitsskatter.
Kilde: Skatteministeriet. Beregninger på lovmodellen.
Tabel 4. Samlet ændring i skat for familier – model A
Enlige Ægtepar Alle
Antal Gns. æn- Antal Gns. Æn- Antal Gns. æn-
Bruttoindkomst Familier dring familier dring familier dring
Kroner (1.000) Kroner (1.000) Kroner (1.000) Kroner
Under 100.000 318 8.940 7 -3.110 325 8.670
100.001-150.000 577 10.410 8 22.080 585 10.580
150.001-200.000 311 9.850 83 23.590 394 12.735
200.001-250.000 276 6.660 57 18.760 333 8.730
250.001-300.000 253 3.920 69 22.055 322 7.800
300.001-350.000 175 -1.645 65 20.580 240 4.370
350.001-400.000 100 -11.740 63 18.385 163 -120
400.001-500.000 80 -28.850 158 11.615 238 -2.025
500.001-600.000 28 -59.640 195 8.370 223 -125
600.001-800.000 18 -89.925 216 -16.415 234 -22.165
800.000- 8 -232.470 111 -121.260 119 -129.060
I alt 2.144 2.655 1.032 -6.200 3.176 -225
Kilde: Skatteministeriet. Beregninger på lovmodellen.
I det andet eksempel (B) er marginalskattesatsen 42,0 pct. med et personligt
fradrag på 37.600 kroner. Dette introducerer naturligvis progression i
beskatningen, og den gennemsnitlige skatteprocent stiger gradvis fra 0 til
42,0 pct. Effekten af denne ændring sammenlignet med eksempel (A) er,
at kun omkring 20 mia. kr. flyttes fra lav- og mellemindkomster til højere
- 49 -