Flad skat - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Skatteændringer og konjunkturpolitik Danmark er aktuelt præget af en stærk konjunktur, hvor visse vurderer, at der er risiko for, at arbejdsmarkedet bliver overophedet. Skattestoppet indebærer samtidig, at det ikke er muligt at anvende skatteforhøjelser i konjunkturpolitikken. Den forrige regering havde en målsætning om at holde skatterne i ro, jf. SR-regeringens 2010-plan fra 2001. Det kan derfor være interessant at undersøge, i hvor høj grad skattestop og mål for at sænke skatterne på arbejdsindkomst betyder, at der reelt er opgivet et redskab mod overophedning i den økonomiske politik. For en del skatters vedkommende – navnlig dem på arbejde som f.eks. indkomstskatter – gælder, at skatteforhøjelser ikke blot vil dæmpe efterspørgslen, men samtidig kan medføre lavere arbejdsudbud. Det er fordi det bliver mindre attraktivt at gøre en ekstra indsats. Samtidig er både størrelsen af efterspørgselsvirkningen og måske navnlig udbudsvirkningen usikre. Hvornår effekterne indtræder, er forskellig for forskellige skattetyper. Og endog gælder det, ændringer af samme skat har forskellig virkning alt efter, om ændringen forventes at være midlertidig eller permanent. Virkningen på efterspørgslen af skatteforhøjelser, der forventes at være midlertidige, er mindre end ved skatteforhøjelser, der er varige. Modsat gælder sandsynligvis, at den kortsigtede effekt på udbuddet af skatteforhøjelser, der forventes at være midlertidige, er større end ved permanente skatteforhøjelser. En forhøjelse af en skat, der normalt vil dæmpe efterspørgslen mere end udbuddet, kan således have den modsatte effekt, hvis den bebudes midlertidigt forhøjet som led i konjunkturpolitikken. Konklusionen er derfor, at skatteforhøjelser, der samtidig risikerer at reducere arbejdsudbuddet, næppe er særligt velegnede til at imødegå en eventuel risiko for overophedning, og at der er andre og mere velegnede instrumenter. Der er dog også skatteforhøjelser, der har meget begrænset virkning på arbejdsudbuddet f.eks. reduktion i personfradraget eller højere skat på produktionsfaktorer med fast udbud – f.eks. jord eller skatter der reelt har tilbagevirkede kraft. Men fordelingsmæssige hensyn kan udgøre en barriere mod sådanne skatteforhøjelser uanset om der er skattestop eller ej. Forhøjelse af afgifter, der særlig reducerer efterspørgslen efter importerede goder er ikke særligt egnede til at dæmpe et pres på det danske arbejdsmarked. Modsat vil forhøjelse af afgifter og særlige skatter, der isoleret set fører til mindre efterspørgsel efter goder, med et forholdsmæssigt stort omfang af dansk arbejdskraft f.eks. højere boligskatter kunne dæmpe - 57 -
Skatteændringer og konjunkturpolitik presset på arbejdsmarked. Strukturvirkningerne er dog ofte usikre både med hensyn til omfang og til hvornår de indtræder. Selv om der af strukturhensyn måske kan argumenteres for at en forhøjelse er hensigtsmæssig og en forhøjelse vil kunne understøtte stabilitetspolitikken vil en forhøjelse, der skal have en væsentlig indflydelse på de samlede konjunkturer ofte være af meget stort omfang, når forhøjelsen kun vedrører et begrænset område, hvorved den ønskede strukturtilpasning vil være forbundet med unødig store tilpasningsomkostninger. Ligeledes vil det her kunne gælde, at fordelingspolitiske hensyn kan udelukke brugen af disse skatteforhøjelser skattestop eller ej Skatter og konjunkturer Selv om (struktur)betingelser for en skatteændring måtte være opfyldt, kan den aktuelle konjunktursituation tale både for og imod, at man på et givet tidspunkt gennemfører skatteændringer. Hvis konjunkturen er svag med betydelig arbejdsløshed, vil de fleste mene, at det er hensigtsmæssigt at fremskynde skattenedsættelser, hvis råderummet i øvrigt er til det, og nogle vil råde til i alle tilfælde at sætte skatten ned. Modsat hvis der er højkonjunktur med pres på arbejdsmarkedet, høres ofte det råd, at man bør udskyde skattenedsættelser eller endog gennemføre højere skatter, hvis andre konjunkturinstrumenter så som ændring i udgifter til offentlig forbrug og investeringer eller ændret rente ikke er til rådighed. De forskellige skatter har forskellige virkninger på strukturen og konjunkturen. Det er således ikke alle skatteforhøjelser, der kan dæmpe problemer ved en for kraftig konjunktur. For visse skattetyper kan en forøgelse af satserne ligefrem øge presset på arbejdsmarkedet under en højkonjunktur. I artiklen undersøges, hvilke skattetyper der kan have denne måske overraskende effekt. Ved konjunkturpolitikken søges undgået at arbejdsmarkedet bliver overophedet, eller en stor arbejdsløshed bider sig fast. Overophedning kan opstå, når udbuddet af arbejdskraft er mindre end efterspørgslen . En periode med et højere niveau for lønstigninger kan blive fulgt af en længere periode med arbejdsløshed. Når skatters og udgifters virkninger på konjunkturen skal undersøges, er det vigtigt både at se på de mulige effekter på efterspørgslen efter dansk arbejdskraft og på de mulige effekter på udbuddet af dansk arbejdskraft. - 58 -
Page 2 and 3:
Skaτ Februar 2008 Skatteministerie
Page 4 and 5:
Indhold Tabel-, figur- og boksforte
Page 6 and 7:
Tabel-, figur- og boksfortegnelse R
Page 8 and 9:
Regelforenkling Regelforenkling Adm
Page 10 and 11:
Regelforenkling Herudover har Reger
Page 12 and 13:
Regelforenkling somhederne. Virksom
Page 14 and 15: Regelforenkling Figur 1. Eksempler
Page 16 and 17: Regelforenkling væsentligste resul
Page 18 and 19: Regelforenkling De mest byrdefulde
Page 20 and 21: 5. Hvor langt er vi? Regelforenklin
Page 22 and 23: Regelforenkling Den første del af
Page 24 and 25: Regelforenkling Fase 0: Organiserin
Page 26 and 27: 7. Forenklingsarbejdet i Skattemini
Page 28 and 29: Regelforenkling Byrdekomitéens opg
Page 30 and 31: Regelforenkling Tabel 5. Sammenlign
Page 32 and 33: Regelforenkling eksempel er de dire
Page 34 and 35: Regelforenkling Handlingsplanen for
Page 36 and 37: Regelforenkling Sandford, Cedric (1
Page 38 and 39: Flad skat Den internationale udvikl
Page 40 and 41: Flad skat hvor der af hensyn til en
Page 42 and 43: Flad skat I Danmark ville en proven
Page 44 and 45: Flad skat skaber arbejdspladser. I
Page 46 and 47: Flad skat Figur 1. Implicitte skatt
Page 48 and 49: Flad skat I de følgende afsnit bes
Page 50 and 51: Flad skat Kapitalindkomst beskattes
Page 52 and 53: Flad skat Et erklæret formål med
Page 54 and 55: Flad skat skatteprocenter kunne hav
Page 56 and 57: Flad skat Figur 4. Ændringer i gen
Page 58 and 59: Flad skat Tabel 6. Samlet ændring
Page 60 and 61: Flad skat de østeuropæiske flad s
Page 62 and 63: Flad skat Zee, Howell H. (2005), Pe
Page 66 and 67: Skatteændringer og konjunkturpolit
Page 74 and 75: MPL = ∀ × A × L ∀-1 × K 0
Page 100 and 101: Bilag 1 Skatteændringer og konjunk
Page 102 and 103: Aktuelle skattepolitiske initiative
Page 114 and 115:
Aktuelle skattepolitiske initiative
Page 116 and 117:
Tidligere artikler i Skaτ Juli 200
Page 118:
Januar 2006 - Fusionen - Det selvan
show all

Flad skat - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?