Flad skat - Skatteministeriet

Skatteændringer og konjunkturpolitik
Efter de danske beregninger af udbudseffekterne af skatteændringer vil en
forhøjelse af topskatten eller mellemskatten således ikke reducere presset
på arbejdsmarkedet. Tværtimod. Beregningerne kan således bruges som
argument for, at man af konjunkturmæssige grunde burde sætte topskatten
ned i tilfælde af pres på arbejdsmarkedet. Men som anført ovenfor er der
usikkerhed om især timingen af hvornår udbudseffekterne og efterspørgselseffekterne
indtræder. Udbudseffekterne og især hvornår de indtræder
skal være tilstrækkeligt sikre, før man bør anbefale en nedsættelse af en
skat som et egnet middel til at reducere presset på arbejdsmarkedet. Et
eksempel herpå er forslaget om et særligt skattenedslag til de 64 årige, der
har været fuldtidsbeskæftiget siden 60 års alderen.
Andre skatter, hvor selvfinansieringsgraden kan være stor
I visse beregninger opnår man også store effekter på arbejdsudbuddet ved
særlig målrettede beskæftigelsesfradrag. Her kommer virkningen på arbejdsudbuddet
først og fremmest gennem, at flere personer ønsker at få et
job. Også her gælder det, at arbejdsudbudseffekten vil neutralisere den
umiddelbare virkning på efterspørgslen efter dansk arbejdskraft, hvis en
forhøjelse har en selvfinansieringsgrad på omkring 40 pct. Velfærdskommissionen
og Det Økonomiske Råd har anført, at det meget vel kan være
tilfældet ved særligt udformede beskæftigelsesfradrag, mens ministerierne
typisk opnår en lavere selvfinansieringsgrad ved beskæftigelsesfradrag.
Hvornår kommer virkning på arbejdsudbuddet af ændrede skatter?
Når skatter og offentlige udgifters virkning på konjunkturerne undersøges,
er timingen helt afgørende.
Ofte anføres, at virkningerne på arbejdsudbuddet af ændrede skatter først
kommer med en betydelig forsinkelse. Det er rigtigt for visse skatteændringer
og for en del af arbejdsudbudseffekterne, men ikke for andre.
Synspunktet bunder sandsynligvis i, at der normalt vil gå et stykke tid fra
arbejdsudbuddet stiger, til at beskæftigelsen – den udbudte mængde – stiger,
jf. figur 1 ovenfor. En stigning i arbejdsudbuddet vil i første omgang
slå ud i øget ledighed. Først efter en tilpasning af lønnen og investeringer i
nye arbejdspladser vil beskæftigelsen stige, medmindre der i udgangspunktet
er mangel på arbejdskraft. En sådan tilpasning kan tage år.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at udbuddet via f.eks.
timeeffekten kan stige hurtigt eller øjeblikkeligt, når de nye økonomiske
forhold er erkendt. Det gælder selv om udbudsstigningen måske ikke kan
iagttages statistisk, jf. at statistikken opgør arbejdsudbuddet for de beskæftigede
som de timer de faktisk arbejder, og der ikke kan gives arbejdsløs-
- 82 -