Flad skat - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Skatteændringer og konjunkturpolitik teforhøjelsen snarere blive opfattet som en engangsformue reduktion, og forbruget vil måske alene falde 500 kr. årligt i 20 år. Udbudsvirkningerne på kort sigt af en skatteforhøjelse, der forventes at være midlertidig, kan modsat være større på kort sigt end en permanent skatteforhøjelse. Ved den permanente skatteforhøjelse reduceres arbejdsudbuddet måske med 24 timer årligt ved, at man ønsker at afspadsere 40 timer af det normale overarbejde på 80 timer årligt i stedet for 16 timer. Ved den skatteforhøjelse, der forventes at være midlertidig, er det måske optimalt at afspadsere alle 80 timer i det år, hvor skatten er høj og hvor overtidsbetaling efter skat er mindre, mens man i de kommende år, hvor man forventer skatten igen sættes ned, til gengæld ikke har helt så meget brug for fridage, jf. at flere af de gøremål, man bruger fridagene til, blev ordnet i det år, hvor skatten var meget høj. Skatteforhøjelser, der begrundes med, at de alene gennemføres for at reducere faren for overophedning under en aktuel konjunktursituation og derfor bebudes at være midlertidig, kan netop derfor vise sig særlig uegnede i konjunktursituationen. Reduktionen i efterspørgslen vil da sandsynligvis ligge i den lave ende indenfor det interval, der kan forventes og faldet i arbejdsudbuddet i den høje ende. Skatteforhøjelser er også derfor ikke et særligt præcist instrument i konjunkturpolitikken. Hensynet til konjunkturerne bør dog spille ind, når det skal bestemmes i hvilken takt forskellige ønskede skatteændringer skal gennemføres. Er der råderum til varigt at nedsætte skattetrykket, og konjunkturen taler for at dæmpe en overophedning, kan sådanne skattelettelser, hvor udbudsvirkningerne er store i forhold til efterspørgselsvirkningerne prioriteres, mens man venter med andre lettelser, der har den modsatte effekt og omvendt ved den modsatte konjunktursituation. For de skatteændringer, hvor der ikke er sikkerhed om konjunkturvirkningen, bør ikke i samme udstrækning tages hensyn til den aktuelle konjunktur. Hensynet til konjunkturudviklingen og usikkerheden taler dog i alle tilfælde for, at eventuelle skatteændringer sker gradvist. 5. Sammenfatning Når det overvejes om skatterne skal sættes op eller ned, er det relevant at se på om, de nuværende skatter kan finansiere de nuværende og fremtidige offentlige udgifter eller ej – er der råderum? - 89 -
Skatteændringer og konjunkturpolitik Ligeledes er det relevant at se på, om de marginale omkostninger ved skatterne står mål med de marginale gevinster ved de udgifter, som skatterne finansierer. Herudover anføres ofte, at man yderligere bør tage hensyn til konjunktursituationen ved overvejelser om skatteændringer eller ændringer i de offentlige udgifter. Skattestop betyder, at det ikke er muligt at bruge skatteforhøjelser som redskab i konjunkturpolitikken. Spørgsmålet er, om skatteændringer er et effektivt instrument i stabiliseringspolitikken. Altså om man ved skattestoppet har spillet sig et instrument i konjunkturpolitikken af hænde i tilfælde af fare for for stort pres på arbejdsmarkedet Afgørende for besvarelse af dette spørgsmål er, om man kan reducere faren for overophedning af arbejdsmarkedet gennem forhøjelse af skatter, man uden skattestop eventuelt politisk ville have kunnet acceptere.. En skatteforhøjelse har en effekt på efterspørgselen i samfundet. For de fleste skatter gælder, at en forhøjelse vil dæmpe efterspørgslen og dermed også efterspørgslen efter arbejdskraft. Forhøjes en indkomstskat med 1 mia. kr., kan man i almindelighed regne med, at efterspørgslen efter dansk arbejdskraft falder med hen ved 0,4 mia. kr. = ca. 1.200 personer. Grunden til, at efterspørgslen efter dansk arbejdskraft falder mindre end den umiddelbare skatteforhøjelse er: • At en del af den mindre disponible indkomst erstattes af en mindre opsparing. Derfor falder forbruget ikke med hele skatteforhøjelsen • At en del af forbrugsnedgangen er forbrugsafgifter. Derfor falder forbruget i priser uden afgifter mindre end forbruget med afgifter • At en del af forbrugsnedgangen i priser uden afgifter er importeret. Derfor falder forsyningen af dansk fremstillede forbrugsvarer mindre end faldet i forbruget i priser uden afgifter. • At en del af faldet i forsyningen af dansk fremstillede forbrugsvarer giver mindre avancer. Derfor falder efterspørgselen efter dansk arbejdskraft mindre end forsyningen af danske forbrugsvarer. Den fulde efterspørgselsvirkning viser sig måske efter 3-4 år, men kan også komme hurtigere. For andre skatteforhøjelser er effekten på efterspørgslen efter dansk arbejdskraft betydelig mindre i det mindste på kortere sigt. Det gælder f.eks. en forhøjelse af selskabsskatten. Der er endog skatteforhøjelser, der øger efterspørgslen efter dansk arbejdskraft på kort - 90 -
Page 2 and 3:
Skaτ Februar 2008 Skatteministerie
Page 4 and 5:
Indhold Tabel-, figur- og boksforte
Page 6 and 7:
Tabel-, figur- og boksfortegnelse R
Page 8 and 9:
Regelforenkling Regelforenkling Adm
Page 10 and 11:
Regelforenkling Herudover har Reger
Page 12 and 13:
Regelforenkling somhederne. Virksom
Page 14 and 15:
Regelforenkling Figur 1. Eksempler
Page 16 and 17:
Regelforenkling væsentligste resul
Page 18 and 19:
Regelforenkling De mest byrdefulde
Page 20 and 21:
5. Hvor langt er vi? Regelforenklin
Page 22 and 23:
Regelforenkling Den første del af
Page 24 and 25:
Regelforenkling Fase 0: Organiserin
Page 26 and 27:
7. Forenklingsarbejdet i Skattemini
Page 28 and 29:
Regelforenkling Byrdekomitéens opg
Page 30 and 31:
Regelforenkling Tabel 5. Sammenlign
Page 32 and 33:
Regelforenkling eksempel er de dire
Page 34 and 35:
Regelforenkling Handlingsplanen for
Page 36 and 37:
Regelforenkling Sandford, Cedric (1
Page 38 and 39:
Flad skat Den internationale udvikl
Page 40 and 41:
Flad skat hvor der af hensyn til en
Page 42 and 43:
Flad skat I Danmark ville en proven
Page 44 and 45:
Flad skat skaber arbejdspladser. I
Page 46 and 47: Flad skat Figur 1. Implicitte skatt
Page 48 and 49: Flad skat I de følgende afsnit bes
Page 50 and 51: Flad skat Kapitalindkomst beskattes
Page 52 and 53: Flad skat Et erklæret formål med
Page 54 and 55: Flad skat skatteprocenter kunne hav
Page 56 and 57: Flad skat Figur 4. Ændringer i gen
Page 58 and 59: Flad skat Tabel 6. Samlet ændring
Page 60 and 61: Flad skat de østeuropæiske flad s
Page 62 and 63: Flad skat Zee, Howell H. (2005), Pe
Page 64 and 65: Skatteændringer og konjunkturpolit
Page 74 and 75: MPL = ∀ × A × L ∀-1 × K 0
Page 100 and 101: Bilag 1 Skatteændringer og konjunk
Page 102 and 103: Aktuelle skattepolitiske initiative
Page 116 and 117: Tidligere artikler i Skaτ Juli 200
Page 118: Januar 2006 - Fusionen - Det selvan
show all

Flad skat - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?