Flad skat - Skatteministeriet

Skatteændringer og konjunkturpolitik
for 1.050 kr., fordi skatten midlertidigt er sat ned for at reducere en arbejdsløshed.
Hvis efterspørgslen skal forsøges ændret, bør man fremrykke reduktioner i
den offentlige beskæftigelse på de områder, hvor værdien af servicen er
mindst, og hvor der alligevel over en årrække var planlagt en vigende indsats.
Ligeledes vil det være de skatter, hvor forvridningsomkostningerne er
mindst sammenholdt med ønsker om fordelingen, der i givet fald skal sættes
op – også selv om disse ændringer ikke er optimale udfra et rent konjunkturpolitisk
synspunkt med hensyn til styrke og tidsmæssig præcision.
Skatteforhøjelser, der øger efterspørgselen efter dansk arbejdskraft
Det er ikke alle skatteforhøjelser, der reducerer efterspørgslen efter dansk
arbejdskraft. Måtte skatte- eller afgiftsforhøjelsen være indrettet således, at
importtilbøjeligheden falder, kan der eventuelt ske en stigning i efterspørgslen
efter dansk arbejdskraft ved en skatteforhøjelse.
Boks 3. Eksempel på at skatteforhøjelser øger efterspørgslen efter
dansk arbejdskraft
Udgangspunktet er, at der ikke er afgift på vare X, der er en importvare. Der købes for 1
mia. kr. X årligt, hvoraf 0,2 mia. kr. er moms og 0,8 mia. er import.
Der lægges nu en afgift på 10 pct. på X. Ved uændret adfærd vil forbrugerne miste 100
mio. kr. herved. Det svarer til et fald i efterspørgselen for dansk arbejdskraft på ca. 122
personer før afledte virkninger af eventuel mindre beskæftigelse.
Men forbrugerne reagerer ved at købe mindre X f.eks. kun for 900 mio. kr. Efter ændret
adfærd har det offentlige fået ca. 95 mio. kr. ekstra i kassen (ca. 70 mio. kr. fra moms og
afgift på X og ca. 25 mio. kr. fra moms og afgifter på andre varer. Importværdien for X
falder med 170 mio. kr., mens importen af andre varer herunder råvarer til dansk produktion
stiger med ca. 30 mio. kr., således at importen netto falder med 140 mio. kr. Efterspørgslen
efter dansk produktion i priser uden afgift stiger derfor med ca. 45 mio. kr.
(140 mio. kr. – 95 mio. kr.) svarende til ca. 135 personer a 0,333 mio. kr. i løn. Afgiftsstigningen
har derfor ført til en stigning i efterspørgselen efter dansk arbejdskraft.
Arbejdsudbuddet vil yderligere falde – (typisk 50-75 personer ved en selvfinansieringsgrad
på 15-20 pct. ved proportionale skatter og afgifter via arbejdsudbud, jf. senere).
Arbejdsudbuddet afhænger af realafkastet af at yde en arbejdsindsats altså lønnen efter
såvel skatter som afgifter.
Indførelse af en afgift, der især belaster import vil således kunne forstærke overefterspørgslen
efter dansk arbejdskraft i en højkonjunktur.
Ligeledes kan en skatteforhøjelse, der fremmer privat gældsætning og
modvirker opsparing, føre til en stigning i efterspørgselen efter dansk arbejdskraft
på kortere sigt.
- 74 -