Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
fældige enkeltsager,men om politiserede eksempler,der illustrerede kontroversielle<br />
mærkesager. CDs politiske ordfører havde i den sammenhæng en<br />
central rolle i beslutningsprocessen.Han udøvede <strong>redigerende</strong> <strong>magt</strong> af definitorisk<br />
art i transformeringen af administrativ praksis til politisk kritik.<br />
Men uden nyhedsinstitutionens mellemkomst ville sagen næppe være blevet<br />
gjort til en „regeringskrise“.<br />
Derved bearbejdede nyhedsinstitutionen ikke blot en samling tilfældige<br />
cases samlet af journalister og folkevalgte. Der var heller ikke tale om partipolitisk<br />
konflikt i fordelingspolitisk forstand,hvor oppositionen rutinemæssigt<br />
kritiserer regeringspartierne.Afgørende var,at nyhedsinstitutionen gennem<br />
kollektiv praksis redigerede det partipolitiske udspil på en sådan måde,<br />
at siddende ministre blev tvunget til at reagere holdningspolitisk, hvorved<br />
en mærkesag ved hjælp af paradoksale enkeltsager kunne transformeres til<br />
en politisk personsag med identitetspolitiske konsekvenser.Målt i samtidens<br />
opinionsundersøgelser havde den effektive mediehåndtering dog ingen<br />
positiv politisk effekt for CD.<strong>Den</strong> <strong>redigerende</strong> <strong>magt</strong>udøvelse fik utilsigtede<br />
bivirkninger for udlændingedebatten,og ved folketingsvalget 20.november<br />
2001 opnåede CD ikke stemmer nok til at passere spærregrænsen.<br />
Det radikaleVenstre kom relativt helskindet ud af disse konfrontationer. I<br />
stedet for at fremstå som dobbeltmoralsk valgte nyhedsinstitutionen at fremstille<br />
partiet som handlekraftigt: „Det radikale bagland“ fik lov til at repræsentere<br />
idealerne om lighed,frihed og fællesskab. Økonomiministeren fik<br />
tildelt rollen som repræsentant for et ansvarligt regeringsparti.Begge kunne<br />
stå som troværdige repræsentanter for radikale mærkesager:Der blev fundet<br />
praktiske løsninger på praktiske problemer.<br />
Socialdemokraterne blev derimod placeret i en ubehagelig situation.I<br />
udgangspunktet var det vanskeligt at agere politisk i sagen, fordi partiet var<br />
uafklaret i spørgsmålet om den danske udlændingepolitik.Det lykkedes ikke<br />
at gøre striden til et spørgsmål om fortolkning af givne præmisser (“en sten i<br />
skoen“), der kunne ordnes på det administrative plan. Nyhedsinstitutionen<br />
accepterede ikke socialdemokraternes definition af problematikken. I den<br />
sammenhæng hjalp det kun lidt,at regeringen scorede fordelingspolitiske<br />
point på finanslovsforhandlingerne. De identitetspolitiske problemer på<br />
udlændingeområdet placerede det store regeringsparti i en ubehagelig<br />
tofrontskrig med CD på den ene side og Dansk Folkeparti på den anden.<br />
Dansk Folkeparti opnåede ganske vist ikke en autoritativ talerolle i regeringsstriden.Partiets<br />
holdning til udlændingepolitikken var allerede velkendt<br />
og af mange journalister anset for „fremmedfjendsk“.De manglende reaktio<br />
114
Change language