Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

Selvom meget er ændret siden grundlovens vedtagelse i 1849 handler den
journalistiske offentlighed stadig på publikums vegne. Nyhedsformidlingens
troværdighed påvirkes af journalister og deres kilder,men det er publikum,som
skal sanktionere (og betale for) den.Det er ganske vist en forenkling
at hævde,at folk får de nyheder,de fortjener.Men omvendt kan redigerende
magt ikke i længden udøves på demokratisk grundlag med mindre
relationen mellem journalistisk offentlighed og publikum hviler på et minimum
af troværdighed.
Kampen om troværdigheden foregår dog ikke udelukkende på basis af de
præmisser, som grundlovsfædrene i sin tid knæsatte. Der er gradvist sket en
institutionalisering af den nyhedsformidlende praksis, der uformelt legitimerer
journalistens ret til at redigere og filtrere andre aktørers politiske
dagsordener.Desuden forventer publikum,at journalister demonstrerer uafhængighed
ved på eget initiativ at sætte fokus på problematiske forhold af
politisk art.Basisdemokratiske idealer hjemler journalistisk overvågning og
krav på forståelige,sandfærdige og oprigtige svar fra kilder med ekspert-status
og offentligt embede.
Ved professionelle skift mellem disse roller kan journalister spille på hele
viften af offentlighedsformer, som ikke mindst gennem vanens magt har
vundet hævd i dansk politik siden midten af 1800-tallet. Den nationale
meningsdannelse gør det til gengæld vanskeligt at håndtere politiske spørgsmål
på transnationalt niveau,f.eks.EU-spørgsmål og udlændingepolitik.
Udviklingen har bidraget til,at de politiske partier og centraladministrationen
har mistet dele af deres privilegier som autoritative ordstyrere i det
offentlige rum. Både i den kritiske fokusjournalistik og hverdagens rutinejournalistik
møder de politiske autoriteter modmagt fra uautoriserede aktører,
der sammen med kildekritiske journalister udøver politisk indflydelse.
Årsagerne til denne udvikling udgår ikke fra massemediernes journalistiske
praksis alene. Drivkræfterne må også søges i publikums modsætningsfyldte
forventninger til folkestyre og velfærdsstat. Men da konsekvenserne af de
ændrede vilkår for politisk virksomhed manifesteres dagligt i massemedierne,
opfattes presse, radio og tv gerne som ondets rod. Uden at det dog på
afgørende vis synes at underminere den troværdighed,som er helt afgørende
for den journalistiske udøvelse af redigerende magt.
217