Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
mært sammen med strategiske modspil fra etablerede <strong>magt</strong>havere. Årsagen<br />
er hverken A.P. Møller som konkret aktør eller manglende tid til research,<br />
selvom faghistorikere efterfølgende kritiserer journalisterne for at være<br />
overfladiske. Der er snarere tale om, at nyhedsinstitutionen er på sporet af<br />
noget, der stikker så dybt, at det ikke kan afsløres med journalistisk kildekritik.<br />
Som det konspiratorisk blev bemærket af en læserbrevsskribent:<br />
„Ingen med kendskab til centraladministrationen har nogensinde hævdet,<br />
at alle interessante oplysninger bliver til akter, der arkiveres“ (Politiken<br />
21.11.1999).<br />
De forskningsbaserede præmisser om nationalt fællesskab under besættelsen<br />
var systematisk blevet udbredt gennem skolernes historieundervisning.<br />
Fra slutningen af 1960erne begyndte systemkritiske politikere og fagkritiske<br />
historikere at pille ved nogle af præmisserne. Samtidig skete en gradvis<br />
ændring i skolernes historieundervisning, som nu i mindre grad tilsigtede<br />
etableringen af en fælles forståelsesramme for besættelsestidens vilkår.<br />
Mange af veteranerne fra dengang var i mellemtiden døde,og nyuddannede<br />
faghistorikere søgte at bryde det autoriserede monopol på besættelsestidens<br />
historie.<br />
En anden mulighedsbetingelse for det projekt,Berlingske Tidende søsatte<br />
om Riffelsyndikatet, var Berlinmurens fald og den deraf følgende ændrede<br />
sikkerhedspolitiske situation.Berlingske Tidende gik i 1990erne i spidsen<br />
for en identitetspolitisk revisionisme ved på debatsiderne at kræve aktiv<br />
bekendelse af fortidens synder, især når det drejede sig om den kolde krigs<br />
venstreorienterede frontkæmpere. Hvor der kræves bod og bedring,inviteres<br />
også til modsigelse.Selvom ideologierne tilsyneladende er døde,eksisterer<br />
venstre-højre dikotomier stadig i bevidstheden både hos journalister og<br />
læserbrevsskribenter.<br />
<strong>magt</strong>kritisk journalistik<br />
Berlingske Tidendes dækning af A.P. Møller som eksempel på <strong>magt</strong>kritisk<br />
fokusjournalistik illustrerer også den hævdvundne adskillelse mellem ejernes<br />
<strong>magt</strong> over medievirksomheden og redaktionens <strong>magt</strong> over medieindholdet.Som<br />
ideal er der tale om en gammel tradition,men som redaktionel<br />
praksis er det først i årene efter partipressens fald og bruddet med Danmarks<br />
Radios monopol,at idealerne mere systematisk kunne føres ud i livet.<br />
Siden de glade tressere, der for journalistikkens vedkommende først for<br />
alvor slog igennem i halvfjerdserne,har demaskeringen af „<strong>magt</strong>ens mænd“<br />
86
Change language