Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ikke desto mindre får det EU-politiske stof klart lavere prioritet end det<br />
lokal- og landspolitiske. Også det kan naturligvis bero på tilfældigheder,<br />
men udelukkes kan det heller ikke, at der er autoritative aktører, som<br />
bevidst forsøger at afpolitisere feltet mellem folkeafstemningerne. Hertil<br />
kommer, at abstrakte præmisser som „det indre marked“ og „den handelsmæssige<br />
globalisering“ fremføres som argumenter frem for kontant politisk<br />
stillingtagen til konkrete beslutningsprocesser. Sådanne udspil lader sig<br />
vanskeligt personificere, så de lever op til institutionaliserede nyhedskriterier.<br />
<strong>Den</strong> samlede konsekvens bliver, at nyhedsinstitutionen primært har øje<br />
for EU som problemskaber og deraf følgende interne konflikter på Christiansborg.Desuden<br />
bliver der plads til pligtstof fra ministermøderne i Bruxelles.<br />
Resultatet af den seneste folkeafstemning om dansk tilslutning til den<br />
fælles europæiske mønt er kun et blandt mange tegn på,at EU på den baggrund<br />
har svært ved at opnå status som uproblematisk beslutningsarena i en<br />
dansk kontekst.<br />
De redaktionelle fravalg rammer også dækning af transnationale visioner<br />
med et længere tidsperspektiv end dagen og vejen.I danske medier vækker<br />
det undren, men begrænset opmærksomhed, når EUs udenrigs- og sikkerhedspolitiske<br />
koordinator lancerer kravet om, at „EU skal med i FNs Sikkerhedsråd“,eller<br />
når den tyske udenrigsminister taler om Europas Forenede<br />
Stater.Visioner som denne betragtes gennemgående af den danske<br />
nyhedsinstitution som urealistiske stor<strong>magt</strong>sdrømme.I det omfang de overhovedet<br />
omtales,hører visioner til den problemskabende redigering af EU –<br />
ikke den problemløsende. Derved henvises store dele af EU-problematikken<br />
til beslutningsprocesser bag lukkede døre uden dagsordensættende<br />
medieopmærksomhed.<br />
DEFINITION AF POLITISKE PROBLEMER<br />
Nyhedsugen rummer en mangfoldighed af enkeltsager, hvor regeringens<br />
fagministre udkæmper holdningspolitiske definitionskampe i den offentlige<br />
debat.Både folkevalgte, journalister og publikum er tilsyneladende stærkt<br />
optaget af denne form for politisk aktivitet,jf. topti-listerne præsenteret i<br />
kapitel 2. Udlægning af statslige opgaver til EU, amter og kommuner inspirerer<br />
desuden i stigende grad folketingsmedlemmer og centraladministration<br />
til at blande sig i konkret sagsbehandling lokalt og transnationalt.<br />
Det tyder på, at mange aktører i den landspolitiske nyhedsinstitution<br />
173
Change language