Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

medier får diskussionen om ansvarets placering kun lov til at hvile weekenden
over. Mandag fortsætter føjletonen med vekslende intensitet i et halvt
års tid under overskrifter som „Ekspertgruppe nedsat til at undersøge
udslip“,„Skarp kritik af roderi i amtet“,„Miljøstyrelsen giver NOAH ret“,
„Amtet:Vi fik ingen næse“,„Kommunekemi fyrer miljøchef“,„Kommunekemis
jord undersøges for gift“,og „NOAH advarer mod nye udslip“.Først
fra marts måned 2000 bliver der stille om sagen. Ikke fordi der er truffet en
egentlig afgørelse af politisk art, men snarere fordi alle involverede har fået
andet at tænke på.
Mediedebatten om kommunesammenlægninger er i perioden efter uge
46, 1999, mere sporadisk.Til gengæld er den vedholdende. Det bliver dog
ikke fynske, men de bornholmske kommuner, der først tager skridt hen
imod sammenlægning til større enheder.Som en udløber af efterårets debat
afholdes der på Langeland folkeafstemning om sammenlægning af øens
kommuner 28. september, 2000. Flertallet i to af de lokalpolitiske enheder
siger ja,men et snævert flertal i den tredje siger nej.I henhold til de demokratiske
spilleregler bortfalder forslaget derved.Men debatten fortsætter.
Mere alment vurderet fremgår det af ugens dagsorden,at den kommunalpolitiske
nyhedsdækning er ultra-lokal.Ud over dioxin-sagen og debatten
om kommunesammenlægninger har vi i nyhedsugen i alt registreret 26
redaktionelle enheder (eksklusive sport og notestof), som mindst to af de
fem regionalt funderede medier tager op i deres lokaldækning.Heller ikke
de ledende artikler benyttes i væsentligt omfang til diskussion af fællesregionale
spørgsmål. Lokalredaktører og læserbrevsskribenter vil hellere give
gode råd til politikerne på Christiansborg.
Den begrænsede mængde fællesstof skal sammenholdes med, at Fyn foruden
amtskommunens forvaltning rummer 32 kommunale forvaltninger,
der i ugens løb har behandlet mange politiske sager.At der er så relativt få
fælleshistorier af denne type, betyder da heller ikke, at de fynske medier
svigter interessen for kommunale forhold. 28 procent af det samlede udbud
på 2.211 redaktionelle enheder rummer en eller flere lokalpolitiske beslutningstagere.
Men nyhedsformidlingen er i ekstrem grad knyttet til primærkommunale
dagsordener, som behandles på dagbladenes geografisk
opsplittede lokalsider og kun undtagelsesvist tages op af andre aktører i
nyhedsinstitutionen.
134