Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

traditionelle rutinejournalistik er gearet til behandling af sådanne modsætninger,
som gennemspilles i standardformater med evigt aktuelle temaer,
som politisk kassetænkning,omsorgssvigt og krav om nul-risiko.
Lokaljournalisterne spiller sjældent selv politisk ud,f.eks.ved systematisk
at underkaste kommunalbestyrelsernes beslutninger kritisk analyse. Derimod
holder journalisterne gerne mikrofonen for hvem som helst,der kan
påberåbe sig lokal interesse. Ofte anvendes officielle beslutninger som
anledning til bruger-protester, som lokale medier offentliggør. Kombineret
med andres udspil tilsætter professionelle journalister ekstra ingredienser,
f.eks.en case-beskrivelse eller en ekspertudtalelse, som dog kun sjældent på
afgørende vis ændrer det politiske flertals oprindelige intentioner.
Den redigerende trussel mod ro og orden i kommunalpolitikken er altså
ikke primært knyttet til de lokale mediers journalistiske praksis.Som det
fremgår af de fynske specialanalyser i kapitel 8 leveres der lokalt en lind
strøm af solonolo-historier, som ikke citeres af andre end det pågældende
medie selv. Mere problematiserende er dækningen af kommunale forhold i
de landsdækkende medier,hvor dette stofområde gennemgående behandles
selektivt og sporadisk.Når der ikke er decideret valgkamp,formidles emner
af kommunalpolitisk art næsten udelukkende i form af skarpvinklede
enkeltsager. Når „noget kommunalt“ kommer på den nationale dagsorden
geråder det journalistiske håndværk let i selvsving,så alle medier – trykte
som elektroniske – går efter de samme helte og skurke i spektakulære formularhistorier.
Også i fremtiden vil de lokale massemedier sandsynligvis fungere mindre
aggressivt end de nationale, når det gælder politiske spørgsmål.Anskuet
institutionelt vejer lokalpatriotisme og hensyn til fællesskabet mindst lige så
tungt som hensynet til frihed, lighed og svigt i den offentlige service. I den
regionale nyhedsinstitution placeres ansvar for forringelser helst på Christiansborg
eller i EU, mens æren for forbedringer gerne tillægges lokal indsats.
re digeret eu-politik
Føderalt demokrati har ingen historisk fundering i dansk journalistik.
Nationalstaten er den givne præmis,på hvilken dansk deltagelse i transnationale
fællesskaber redigeres journalistisk.De politiske aktiviteter vurderes
ud fra provinsielle interesser, som det fremgår af nyhedsugens topti på EUområdet:
194