Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

ugerrettigheder“ og „forskningsfrihed“ findes en dybereliggende værdi:
„autoritativ sandhed“.Den præmis piller mediedækningen ikke ved,selvom
Dandy ihærdigt prøver at få journalisterne gjort interesseret i dette aspekt.
I alle de tre eksempler tabte den økonomisk set mest ressourcestærke part
kampen om mediernes sympati,bl.a.fordi de ikke redaktionelt magtede at
gennemtvinge deres egne frihedsrettigheder.Købere og sælgere af skattebegunstigede
frynsegoder mistede nogle af deres privilegier ved at tale for
meget og lytte for lidt.A.P.Møllers image fik ridser ved at benytte tavsheden
som magtmiddel.Dandy svækkede sine muligheder for at udøve redigerende
magt, fordi virksomheden i udgangspunktet var fikseret på sin juridiske
definition af frihed som ejendomsret i snæver forstand.Derimod magtede
de to tandlægeforskere at vende juridisk magtesløshed til en definitorisk
modmagt og dermed vinde mediesympati for frihedsrettigheder,som kunne
gøres gældende for den borgerlige offentlighed som helhed.
REDIGERET FÆLLESSKAB
Fokusjournalistik redigeres næsten altid inden for rammerne af et dansk fællesskab.
Der er et nationalt „vi“ på spil sat over for „noget afvigende“ eller
fremmedartet. Modsætningen er tydeligst i dækningen af Riffelsyndikatet,
hvor „værnemagerne“ kontrasteres med „den danske befolkning“.Men
også i de to andre sager indgår „Danmark“ som en national ramme for
fremstillingen.
Vi/de-modsætningen i „De riges paradis“ går mellem store og små skatteydere
i et land, hvor det grundtvigianske ideal er, at få har for meget og
færre for lidt.At der kan genereres forargelse og misundelse beror ikke kun
på lighedspræmissen,men også på et nationalt fællesskab, hvor loyal og ensartet
skattebetaling er forudsætningen for opretholdelsen af den særlige
danske velfærdsstat.„Vi“ gestaltes således i nyhedsinstitutionen som den store
masse af lovlydige skatteydere over for normbrydere, der måske ikke i
juridisk forstand er skattesnydere,men moralsk sætter sig uden for det gode
selskab – oven i købet med de folkevalgtes velsignelse.
I „Dandy-sagen“ er det private kapitalinteresser,der redigeres uden for
fællesskabet i modsætning til danske forbrugere og idealistiske forskere.
„Forbrugerne“ som samlebetegnelse bliver i moderne journalistik flittigt
brugt til at signalere fællesskab i en tid,hvor begrebet „borger“ er gået af
mode.Forbrugerne antages at have en fælles interesse i offentlig regulering,
f.eks.af risiko ved fødevarer,krav om forbrugeroplysning og varedeklaration.
84