Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

gen ubetydelig – faktuel fejl vil rokke ved selve udsendelsens præmis og dermed
programmets troværdighed.Det fremgår da også af det materiale, jeg
har haft adgang til,at der er lagt et stort arbejde i at finde frem til relevante
kilder,og at det kildekritiske arbejde lever op til professionelle standarder.
Ideen til programmet er undfanget af den programansvarlige journalist,
Stig Andersen. Som rutineret medarbejder med høj DR-anciennitet har
han i det store og hele haft frie hænder til suverænt at træffe redaktionelle
beslutninger i forløbet.Denne handlefrihed er dog ikke mere absolut,end at
planer og budgetter skal godkendes af ledelsen.Desuden blev spørgsmålet
om skatteministerens rolle i programmet drøftet med kolleger og chefer.
Mod slutningen af researchen i august måned var der faktisk aftalt et interview
med skatteministeren,men den programansvarlige journalist besluttede
at aflyse interviewet og alene citere skatteministeren indirekte i udsendelsen.
Journalistens begrundelsen var, at et interview til kamera ville
forstyrre udsendelsens fortællestruktur, fordi et traditionelt politiker-interview
ikke formmæssigt passede i det valgte program-koncept.Derimod var
det oplagt at tilbyde skatteministeren taletid i det efterfølgende debatprogram,
så hensynet til alsidighed og fairness kunne sikres. Samtidig ville det
give mulighed for at uddybe problematikken og øge chancen for citat i
andre medier.
nyh e d sdramaturgi
Disse beslutninger illustrerer, at den redigerende magt i høj grad beror på
valg af kilder under den journalistiske research. Journalisten er dog ikke
fuldstændig autonom.Selv om han i udgangspunktet kan vinkle sin historie
relativt frit,er han i produktionsprocessen afhængig af,hvad relevante kilder
er villige til at sige til citat og mere uformelt som baggrundsinformation.De
situationsdefinerende kilder, især forhandlere af biler og ejendomme, har
således udøvet betydelig redigerende magt ved at stille andre aktører i misundelsens
lys. Desuden har de tre kommunale ligningsfolk defineret programmets
lighedsgrundsætning,og det er denne præmis,som sætter dagsordenen
i den efterfølgende politiske debat.
Journalisten har tilstræbt at høre alle konfliktens parter og krydschecke
enkeltstående kilders oplysninger,skøn og vurderinger.Under redigeringsfasen
kan den programansvarlige inden for troværdighedens grænser suverænt
beslutte, hvilke udsagn og kilder, der skal indgå i programmet,og med
hvilken vægt.I den forbindelse bliver prioriteringen af anklagende speak
43