Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
De to små ja-partier, Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet/Frihed<br />
2000,citeres i under en procent af EU-enhederne.Også de små nej-partier,<br />
Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten, har vanskeligt ved at få ørenlyd. Det<br />
fremgår også,at Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen ikke er toneangivende<br />
i den EU-politiske hverdagsdækning, selvom de til sammen kan<br />
mønstre fire medlemmer af Europaparlamentet (MEP). Nyhedsinstitutionen<br />
bevilger dem dog i langt højere grad taleroller i forbindelse med folkeafstemninger<br />
om EU-spørgsmål (Lund, 2000).<br />
Opgørelsen viser en markant overvægt af politiker-citater fra Socialdemokratiet<br />
og Det radikaleVenstre.<strong>Den</strong>ne tendens er sigende for ministrenes<br />
centrale position i dansk EU-nyhedsformidling:I 76 procent af de 230 artikler<br />
citeres en eller flere danske ministre. Lokalpolitikere fra amter og kommuner<br />
høres i to procent af de redaktionelle enheder.Medlemmer af Europaparlamentet<br />
citeres i 14 procent af de EU-politiske artikler. Folketingsmedlemmer,<br />
der hverken er ministre eller placeret i Europaparlamentet,<br />
citeres i 22 procent af de redaktionelle enheder. I sidstnævnte tilfælde høres<br />
som regel både en tilhænger og en modstander vedrørende ophævelse af de<br />
danske EU-forbehold.<br />
Socialdemokratiet havde på dette tidspunkt tre medlemmer af Europaparlamentet.<br />
Desuden havde partiet netop udpeget fødevareminister Henrik<br />
Dam Kristensen til socialdemokratisk euro-koordinator. Dermed blev<br />
valgkampen til den kommende folkeafstemning for så vidt indledt, selvom<br />
statsministeren først i marts 2000 proklamerer den definitive afstemningsdato.<br />
De fire forbehold og euro-problematikken tematiseredes gennem<br />
hele nyhedsugen i en lang række artikler om regeringens strategiske<br />
bestræbelser på at sikre et ja ved den kommende folkeafstemning.<br />
Nyhedsinstitutionen definerede primært problemet som en intern konflikt<br />
i Socialdemokratiet. Bl.a. vakte det en vis opsigt, da medlemmer af<br />
partiets Europaudvalg lækkede to interne EU-oplæg til pressen. Det ene<br />
foreslog afskaffelse af alle fire forbehold. Det andet rummede forslag om<br />
harmonisering af europæiske skatteregler med henvisning til Det indre<br />
Marked.<br />
Hvor Socialdemokratiet gennemgående var i defensiven, optrådte Det<br />
radikaleVenstre EU-politisk langt mere offensivt.Det var ikke kun den radikale<br />
udenrigsminister, der tegnede partiet som ansvarligt EU-parti.Også<br />
økonomiministeren var på forkant, bl.a. som afsender af en kontroversiel<br />
pjece,der skulle oplyse vælgerne om euroens økonomiske og politiske konsekvenser.Det<br />
blev dog i endnu højere grad Lone Dybkjær,der i rollen som<br />
162
Change language