Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

særstatus i nyhedsmedierne.Men nu ikke alene som følge af deres demokratiske mandat eller rollen som interesse-repræsentant, men lige så ofte som såkaldte „eksperter“ (Albæk m.fl. 2002).Antiautoritær mistillid til „politikerne“ er i den journalistiske offentlighed blevet omvekslet til autoritetstro knyttet til ekspertbehandling. Kategorien „ekspertkilder“ i moderne nyhedsformidling udgør en privilegeret,men heterogen kategori:Det er langt fra altid soleklart,hvad den citerede i den konkrete situation er ekspert i eller repræsentant for.Mange af dem bliver autoriteter i kraft af deres optræden i nyhedsinstitutionen – ikke kun i kraft af deres positioner i det omgivende samfund. Derigennem kan også politiske aktører opnå ekspertstatus. Den moderne ekspert-rolle som autoritativ kilder omfatter ikke udelukkende sagkyndige specialister, men også erfarne folkevalgte, ministre og selvbestaltede bruger-repræsentanter. Journalister har især respekt for eksperter, der ikke åbenbart repræsenterer særinteresser, men som alligevel kan konfronteres med hinanden i konkrete konflikter om enkeltsager. professione l mediehåndte ring På fordelingspolitikkens område er det i høj grad ministre og talsmænd for Folketingets partier, der har autoritativ status som eksperter på problemer med politiske konsekvenser. Hvis nyhedsinstitutionen definerer en sag som et spørgsmål om nationaløkonomi og lighed i fordelingen af materielle værdier, følger nyhedsinstitutionen stort set loyalt denne form for ekspertise efter devisen: „En ansvarlig finanspolitik kræver …“. Også embedsmænd og økonomiske „vismænd“ har høj status på dette felt. Derimod behandles udsagn fra interesseorganisationer med større kildekritisk skepsis. Hvad angår holdningspolitik, står interesseorganisationerne væsentligt stærkere. Det hænger sammen med at autoritetsforholdene er mere flydende, når den slags temaer er på dagsordenen.I den sammenhæng kan mange forskellige aktører melde sig under fanerne med nyhedsværdige udspil og frihedsappeller.Alt andet lige giver det nyhedsinstitutionen større politisk spillerum i redigeringen,selvom nogle politiske beslutningstagere nedsættende betegner de holdningspolitiske eksperter som „selvbestaltede smagsdommere“ og „fanebærere i bekymringsindustrien“. Hvis det er identitetspolitiske præmisser, der tematiseres, kompliceres autoritetsforholdene yderligere. Her er det til syvende og sidst publikum i rollen som statsborgere og vælgere, der definerer, hvem der kan optræde på 210
vegne af fællesskabets legitime „vi“, og hvem der skal tildeles afviger-roller som „de andre“. Men i praksis udgør regeringens fagministre også her den journalistiske prøvesten ved afklaring af vi/de-konflikter, som gennemgående volder nyhedsinstitutionen store vanskeligheder. I rutinejournalistikken beror den redigerende magt i høj grad på at definere,hvad autoritative beslutningstagere bør gøre noget ved.For folkevalgte og embedsmænd er det derfor afgørende for arbejdsro og gennemslagskraft, at man realistisk kan vurdere det politisk kontroversielle gennem anlæggelsen af et redigerende blik. I sin yderste konsekvens bliver der tale om politisk spindoctoring, hvor der ikke blot reageres på påvirkning fra den journalistiske offentlighed, men også ageres strategisk gennem redigerende magtudøvelse. Hvor der gennemgående hersker forståelse for professionalisering på velfærdsstatens serviceområder, gælder den samme accept ikke ubetinget for politisk medierådgivning.Angloamerikanske tendenser til professionaliseret mediekontakt har givet anledning til megen bekymring i den offentlige debat (Kjøller, 2001).Vore interviewdata viser, at spørgsmålet deler publikum i to næsten lige store dele. Til påstanden, „Det styrker demokratiet, at de politiske partier ansætter professionelle medierådgivere, så politikerne bedre kan begå sig i medierne“, erklærer knapt halvdelen af befolkningsstikprøven sig helt eller delvis enige, mens en tilsvarende andel er uenige. 75 procent af journalisterne er uenige i påstanden,og får på dette punkt følgeskab af to tredjedele af beslutningstagerne. Her sætter både journalister og deres autoritative kilder politisk amatørisme i højsædet. Det kan tolkes som en tillidserklæring til den danske form for journalistisk offentlighedspraksis – på trods af den punktvise skepsis og kritik af massemediernes udøvelse af redigerende magt. passe nde politisk indf lyde lse? Som et led i opinionsmålingerne har vi bedt de autoritative beslutningstagere om at vurdere de forskellige mediers betydning for demokratiet på en skala fra 0 til 10: • Størst betydning for demokratiet tillægges DRs tv-kanaler, der i gennemsnit opnår karakteren 9 ud af 10 mulige point. • TV2 får ligesom Radioavisen og de landsdækkende dagblade karakteren 8. 211
Page 1 and 2:
MAGTUDREDNINGEN AARHUS UNIVERSITETS
Page 3 and 4:
MAGTUDREDNINGEN Folketinget beslutt
Page 5 and 6:
Den redigerende magt - nyhedsinstit
Page 7 and 8:
de l i REDIGERING AF DANSK POLITIK
Page 9:
Jeg er enig i,at medieforskningen o
Page 12 and 13:
dagsordenen“ og „profilere sig
Page 14 and 15:
demokratisk værdi som grundlag for
Page 16 and 17:
Nyhedsformidling i moderne forstand
Page 18 and 19:
INSTITUTIONALISERET NYHEDSFORMIDLIN
Page 20 and 21:
ollen som „fællesskabets hyrdehu
Page 22 and 23:
Ved at betragte rolleforventninger
Page 24 and 25:
kilder. Samspillet kan opfattes som
Page 26 and 27:
BESLUTNINGER Med udgangspunkt i bes
Page 28 and 29:
nogle interessenter i beslutningspr
Page 30 and 31:
Sådanne præmisser kan ændres ove
Page 32 and 33:
Når jeg ikke pedantisk behandler n
Page 34 and 35:
9. Første behandling af privat lov
Page 37 and 38:
de l ii NÅR MEDIERNE SPILLER OP
Page 39:
magt.Det skal understreges,at de tr
Page 42 and 43:
nok, men at der er behov for en mer
Page 44 and 45:
kombineret med beskrivende passager
Page 46 and 47:
forudfattede meninger.Eksempelvis r
Page 48 and 49:
minutter,og som i nyhedsinstitution
Page 50 and 51:
eslutningsforløb.Allerede i 1993 h
Page 52 and 53:
tater af journalisterne tolkes som
Page 54 and 55:
i øvrigt havde været firmaet beke
Page 56 and 57:
Dandys udspil trækker i forbruger-
Page 58 and 59:
dighed. Mediekonkurrencen giver par
Page 60 and 61:
de i sagen.Ved at melde sig som ank
Page 62 and 63:
kapite l 5 DANSKHED OG VÅBENHANDEL
Page 64 and 65:
det uacceptabelt „at stoppe resea
Page 66 and 67:
nuanceret billede af A.P.Møller un
Page 68 and 69:
„Bøndernes gyldne krigsår“.Ar
Page 70 and 71:
1987 lykkedes det på denne måde r
Page 72 and 73:
sesforløbet,er ikke i tvivl:„Så
Page 74 and 75:
kapite l 6 FOKUSJOURNALISTIKKENS MA
Page 76 and 77:
høj grad af opmærksomhed,som hold
Page 78 and 79:
Til analyse af sådanne spørgsmål
Page 80 and 81:
Ministre kan nu behandles som alle
Page 82 and 83:
uafhængig producent af sandhed på
Page 84 and 85:
ugerrettigheder“ og „forsknings
Page 86 and 87:
mært sammen med strategiske modspi
Page 88 and 89:
et nationalt fællesskab,som hverke
Page 90 and 91:
Inden der drages forhastede konklus
Page 93 and 94:
kapite l 7 INDE PÅ SLOTSHOLMEN I d
Page 95 and 96:
De fire ministre fra det mindste af
Page 97 and 98:
interview med den radikale økonomi
Page 99 and 100:
mandagens udspil på Christiansborg
Page 101 and 102:
onsdag I morgenavisernes fortsætte
Page 103 and 104:
ved,Simonsen og Estrup. Mødet slut
Page 105 and 106:
f re dag, l ø rdag og s ø ndag Fr
Page 107 and 108:
tigt med lidt gensidig orientering
Page 109 and 110:
Danmarks Radio (DR) eksperimentered
Page 111 and 112:
store omnibusaviser.Avisen agerede
Page 113 and 114:
TAB E L 7.2. Landspolitiske citater
Page 115 and 116:
ner hang dog næppe alene sammen me
Page 117 and 118:
over for holdningstilkendegivelser
Page 119 and 120:
Gennem deltagende observation er de
Page 121 and 122:
TAB E L 8.1. Lokalstof i fynske nyh
Page 123 and 124:
mandag Mandag den 15. 11.1999 udtal
Page 125 and 126:
ændringer i den kommunale børneta
Page 127 and 128:
pladser“, siger en oppositionspol
Page 129 and 130:
lokale institutioner og give deres
Page 131 and 132:
til dagens sidste punkt på listen
Page 133 and 134:
Hovedkilden til khat-historien er p
Page 135 and 136:
journalistiske aktøre r De regiona
Page 137 and 138:
eferencer til Nyborg, men kun en en
Page 139 and 140:
ikke ubetydelig redigerende magt. M
Page 141 and 142:
dagbladet Politiken:„Folkevalgte
Page 143 and 144:
tisk sag, medfører det, at andet s
Page 145 and 146:
kapite l 9 NEDE I EUROPA Betegnelse
Page 147 and 148:
optræder folkevalgte og ministre f
Page 149 and 150:
• Beslutningsforslag om børns re
Page 151 and 152:
Sammenholder vi dagsordenen med uge
Page 153 and 154:
velfærdsstaten og kræve „En til
Page 155 and 156:
fra de interne partistridigheder p
Page 157 and 158:
kratisk klima i næste årtusind“
Page 159 and 160: svarsvilje kan få utilsigtede bivi
Page 161 and 162: specifikke EU-institutioner illustr
Page 163 and 164: de radikales europaparlamentariker
Page 165 and 166: DELKONKLUSION Som nævnt i indledni
Page 167 and 168: kapi te l 10 RUTINEJOURNALISTIKKENS
Page 169 and 170: SELEKTION AF BESLUTNINGSANLEDNINGER
Page 171 and 172: En vigtig pointe er i den sammenhæ
Page 173 and 174: Ikke desto mindre får det EU-polit
Page 175 and 176: egeringsstriden. CDs identitetspoli
Page 177 and 178: er i samspil med erhvervsvirksomhed
Page 179 and 180: evsspalterne. Neden under de holdni
Page 181 and 182: Brugen af EU som undskyldning for m
Page 183 and 184: del iv NYHEDSINSTITUTIONENS INDFLYD
Page 185: edigering beror i høj grad på,at
Page 188 and 189: FOKUS- OG R UTINEJOURNALISTIK Histo
Page 190 and 191: efter offentliggørelsen af de uøn
Page 192 and 193: eksplicit. Både på Slotsholmen og
Page 194 and 195: traditionelle rutinejournalistik er
Page 196 and 197: lokalpolitisk stof, sker der næppe
Page 198 and 199: FIG U R 1 1 . 1 . Journalistisk off
Page 200 and 201: Den journalistiske offentlighed kan
Page 202 and 203: Det mere eller mindre tavse flertal
Page 204 and 205: ninger vedrørende nyhedsinstitutio
Page 206 and 207: accept af kritisk journalistik Hvad
Page 208 and 209: set tilslutte sig.Trefjerdele af da
Page 212 and 213: • De regionale og lokale dagblade
Page 214 and 215: Vurderet på baggrund af den offent
Page 216 and 217: dette punkt viser vore undersøgels
Page 218 and 219: EFTERSKRIFT Den systematiske datain
Page 220 and 221: Dahl,Robert A.(1957).„The Concept
Page 222 and 223: Lund,Anker Brink (1997). Smitsomme
Page 224 and 225: UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
show all

Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?