Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

En vigtig pointe er i den sammenhæng,at der i politisk journalistik altid er
konkurrerende beslutningsanledninger på spil.Modstridende interesser kan
mødes i en fælles bestræbelse på at rette offentlighedens opmærksomhed
mod bestemte beslutningsanledninger. Kun ved at vurdere dem i sammenhæng
bliver det muligt at identificere redigerende magtudøvelse på tværs af
politiske og administrative definitioner af væsentligt og uvæsentligt.
I den forbindelse har ordene magt.Enkeltstående journaliser tog da også
slagordet „mere politi for pengene“ under kritisk granskning.En drog ud til
en tilfældigt valgt politikreds i Jylland og konkluderede, at politikerne på
Christiansborg ikke anede,hvordan nærpoliti fungerede i praksis,og at øgede
bevillinger til dette formål næppe ville nedbringe voldskriminaliteten.
En anden kulegravede politietatens brug af edb og kontormedhjælp og
påviste, at der kunne skaffes masser af politi på gaderne, hvis de operativt
uddannede blev bedre til at uddelegere papirarbejdet.Men i den dagsordensættende
nyhedsinstitution som helhed blev ingen af disse sidetemaer knyttet
sammen med dækningen af Christiansborg-stoffet.De forblev „solonolo-historier“.
De fordelingspolitiske præmisser under politiforliget kom
således til at stå uantastede, mens de øvrige brikker vedrørende finansloven
faldt på plads langt fra mediernes søgelys..
kam p om ordene
Mere alment gør det en forskel om nyhedsinstitutionen vælger at behandle
et parlamentarisk initiativ som „bedre service for borgerne“ eller „offentlig
nedskæring“, om der tales om „indgreb“ eller „reform“, om ændringerne
giver „mere politi på gaden“ eller „mere bureaukrati på politigården“,om
politiske iagttagere (læs: journalister) anser det for „overbudspolitik“ eller
„økonomisk ansvarligt“.
Kampen om slagord som beslutningsanledninger indgår også i konkurrencen
mellem forskellige beslutningsarenaer.Som det fremgik af indenrigsministerens
målrettede brug af begrebet „bæredygtige kommuner“ opfattes
dette begreb normalt positivt både som økonomisk og miljøpolitisk begreb.
I nyhedsugen lanceres det som løsning på et fordelingspolitisk problem med
holdnings- og identitetspolitiske undertoner.Kommunalpolitisk set handler
det om lokalt selvstyre forstået som friheden til at gøre forskel kontra et
landspolitisk ideal om lighed i offentlig service.Konkret fører det i nyhedsinstitutionen
til enkeltsager,som dokumenterer,at alle kommuner ikke yder
den samme service og heller ikke har ensartede økonomiske vilkår.
171