Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

er i samspil med erhvervsvirksomheder,græsrodsorganisationer og bekymrede
enkeltpersoner.
Under risiko-definitionerne opererer nyhedsinstitutionen med en fundamental
præmis:Livet er farligt,og risiko er ulige fordelt.Den problematik
kan hverken reduceres til et spørgsmål om nul-risiko eller simple valg mellem
ja eller nej af holdningspolitisk art.Den slags definitionskampe er der
mange eksempler på i den lokale nyhedsdækning,når beskæftigelseshensyn
tilsiger oprettelse af lokale institutioner for handicappede og kriminelle på
trods af protester fra bekymrede naboer.
Opfattelse af risiko afhænger i mediedækningen af afvejning mellem nærhed
og væsentlighed. Den lille sandsynlighed med den uacceptable konsekvens
er gennemgående mere nyhedsværdig end risici, som publikum har
vænnet sig til,f.eks.i trafikken eller under sportsudøvelse.I spillet om minimering
af risiko indgår således også det holdningspolitiske spørgsmål,om
problemer skabt på et niveau nødvendigvis også skal løses på det samme
beslutningsniveau.
I den lokalpolitiske dækning er tendensen, at ethvert privat problem kan
gøres kommunalt.Til gengæld søges kommunale problemer ofte løst uden
for kommunegrænserne. Omvendt med EU, der gennemgående redigeres
som en beslutningsarena,der skaber problemer „herhjemme“,som „vi“ så
bliver nødt til at finde nationale løsninger på.
I den danske nyhedsinstitution hersker der mellem folkeafstemningerne
ingen tvivl om,at Danmark var bedst tjent med at slippe af med „de besværlige
forbehold“, selvom de grundlæggende er skabt som løsning af det
demokratiske problem,som opstod i kølvandet på folkeafstemningens nej til
Maastricht-traktaten. Hvad angår euro-forbeholdet, søger de autoritative
kilder med journalisterne som mikrofonholdere at omdefinere konfliktfyldte
holdningsspørgsmål til et simpelt ja eller nej til økonomisk ansvarlighed af
pengepolitisk karakter. Derved ignorerer nyhedsinstitutionen de underliggende
identitetspolitiske præmisser,som er knyttet til krone og fædreland.
PRÆMISSER FOR POLITISK DEBA T
„Det har ikke været tanken at påtvinge suveræne stater, at de skal blive
multietniske“,konstaterer en bekymret kronikør på Jyllands-Postens debatsider
19.11.1999. Hun sammenfatter noget tidstypisk i nyhedsugens tophistorier:De
handler dybest set om national identitet.
Uden for lokalsiderne magter ingen aktører at optræde som indiskutabel
177