Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

dighed. Mediekonkurrencen giver paradoksalt nok massiv ensartethed i
nyhedsinstitutionen – i dette tilfælde under fælleslogoet „Dandy-sagen“.
Det lokaleVejle Amts Folkeblad forsøgte sig indledningsvis med en loyal
Dandy-vinkel,som kunne tilfredsstille lokale beskæftigelseshensyn.Børsen
anlagde ligeledes i sin position som Jyllands-Postens konkurrent på
erhvervsstoffet positiv firmavinkel.Politiken forsøgte at stjæle Jyllands-Postens
historie ved at udvide det principielle sigte gennem rundspørge til forskere
ved andre forskningsinstitutioner. Men efter en uges tid var alle disse
sidevinkler opgivet.En sådan indsnævring af fokus betragtes af professionelle
mediefolk som udtryk for virkelighedens pres kombineret med tilfældighedernes
spil.
Anskuet som udøvelse af redigerende magt var Dandys helt legitime
interesse at beskytte sit image som producent af tandhygiejnisk tyggegummi
– herunder varemærketV6. Når beslutningsforløbet læses magtanalytisk, er
der mindst tre steder, hvor firmaet og dets medierådgivere på afgørende vis
kunne have ændret definitionen af det,der tilsyneladende uafvendeligt blev
til „Dandy-sagen“.
For det første er det et åbent spørgsmål, om der overhovedet behøvede
blive en sag ud af det famøse abstract. Dandys varemærkeV6 nævnes slet
ikke i forskernes tekst. Havde man ladet forskerne fremlægge resultaterne i
det fjerne USA, ville ingen massemedier sandsynligvis tage notits af det.
Litauen-studiet ville drukne i ligegyldighed under den fjerne tandlægekonference
i Washington,mens Dandy i ro og mag kunne sætte ny forskning i
gang på det lovende østeuropæiske marked.
For det andet kan man spørge, hvorfor Dandy i den lange periode forud
for Jyllands-Postens initiativ ikke satte ind med præventive forholdsregler.
Det manglende kriseberedskab gav strategiske problemer. Først nægtede
Dandy at udtale sig på et tidspunkt,hvor man kunne have påvirket definitionen
af sagsforholdet til egen fordel,f.eks.ved at argumentere varemærketV6
ud af Jyllands-Postens introduktionsartikel.Da skaden var sket,gik Dandy til
gengæld meget offensivt ud med pressemøder og helsidesannoncer,hvor det
nok havde været klogere at holde lav profil.
For det tredje – og det er nok allermest afgørende i denne sammenhæng –
fejlvurderede Dandy de andre aktørers motiver og interesser.Dandys ledelse
betragtede sagen som et juridisk spørgsmål med risiko for økonomiske tab
på verdensmarkedet.Jyllands-Posten lancerede sagen som et spørgsmål om
videnskabelig etik med sundhedsmæssige konsekvenser for den danske forbruger.
Gennem nyhedsinstitutionens kollektive handlinger blev sagen
58