Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

magt.Det skal understreges,at de tre eksempler er ekstreme i forhold til den
løbende nyhedsdækning, som kun sjældent så eksplicit sætter fokus på
magtforhold.Til gengæld er det netop den slags case-studier, som ofte
begrunder kritik af mediernes politiske rolle. Derved bliver der tale om
illustrative eksempler på fokusjournalistik, som kan sammenlignes med
hverdagens rutinejournalistik,som gennemgås i bogens del III.
Begivenhedsforløbene tages op i den rækkefølge, publikum har prioriteret
gennem opinionsmålinger. Da erkendelsesinteressen primært er knyttet
til det principielle ved casene, optræder de involverede aktører anonymt
som sociologiske rolle-kategorier.Det gælder dog ikke i de tilfælde,hvor en
konkret person har afgørende betydning for beslutningsprocessen, eller
hvor et firmanavn er konstituerende for casen.
Hvert af kapitlerne 3-5 er disponeret således,at der først redegøres for de
beslutninger, definitioner og præmisser, som er lagt til grund for redigeringen.Der
lægges særlig vægt på samspillet mellem professionelle journalister
og politiske aktører ved valg af kilder og dramaturgisk vinkling af historien.
Derefter sammenfattes den konkrete case i en delkonklusion.
I kapitel 6 diskuteres magt-problematikken mere alment – herunder
hvordan fokusjournalistik tematiserer offentlighedsteoretiske idealer.
Sådanne elementer af politisk art har næppe været de involverede aktører i
nyhedsinstitutionen bevidst. Men når vi magtanalytisk trænger ned under
fokusjournalistikkens beslutninger, definitioner og præmisser, fremgår det,
at demokratiske værdier som frihed,lighed og fællesskab spiller en afgørende
rolle under redigeringen.
39