Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

det uacceptabelt „at stoppe researchen“ på forhånd,hvor „folk – oplagt nok
– tror chefredaktøren er ude i et misforstået hensyn til ejerkredsen,“ som det
formuleres af journalistgruppens tillidsrepræsentant.
På det faglige møde formuleres et brev til chefredaktøren med krav om,at
artiklen om A.P. Møller skal færdiggøres „på almindelig vis“. Chefredaktørens
svar tilfredsstiller ikke alle fremmødte. På stormødet nedstemmes ganske
vist et forslag om arbejdsnedlæggelse med stemmerne 44-43. Men der
vedtages et mistillidsvotum til chefredaktøren med protest over, at avisen
ikke redigeres „ud fra gængse journalistiske principper“.Den ansvarshavende
chefredaktør orienterer direktion og bestyrelse om journalisternes mistillidsvotum.Ledelsen
bakker chefredaktøren op.
Dagbladet Information kan dagen efter detaljeret referere fra det lukkede
medarbejdermøde i Pilestræde. Derved er Berlingske-journalisternes
hovedvinkel på A.P.Møller-historien offentliggjort.Hvis Berlingske Tidende
herefter dropper sagen,ville det i nyhedsinstitutionen som helhed kunne
fortolkes som følgagtighed over for bladets ejere. En sådan situation ville
både journalistisk set og redaktionelt være helt uacceptabel.Det erkendes da
også af den ansvarshavende chefredaktør, der nu giver de involverede journalister
en undskyldning og sanktionerer, at fire mand, Olav Hergel, Christian
Jensen,Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, sættes på researchopgaven.
Der skal tilstræbes en balanceret fremstilling, så også rederiets
indsats med skibe i allieret tjeneste og andre aspekter ved A.P.Møllers indsats
under besættelsen inddrages.Chefredaktøren præciserer desuden,at der må
fremskaffes afgørende nyt,hvis historien skal publiceres i bladet.
samspil med autoritative kilde r
Research-fasen varer en måneds tid.Undervejs får journalisterne bl.a.et tip
om en protokol udarbejdet af fællesklubben på Riffelsyndikatet, der ifølge
kilder i det politiske system skulle rumme afslørende oplysninger, som ikke
tidligere har været offentliggjort.Udvalgte faghistorikere bekræfter, at de
har fundet afgørende nyt i sagen. En af faghistorikerne leverer desuden en
aktuel politisk vinkel på den gamle sag med et forslag om,at der på finansloven
sættes penge af til en videnskabelig undersøgelse af dette „sidste store
sorte hul i Danmarkshistorien“.
Den journalistiske research omfatter også en henvendelse med skriftlige
spørgsmål til rederiet A.P. Møller. Otte dage senere svarer Mærsk Mc-Kinney
Møller, at „De stillede spørgsmål vil ikke blive besvarede. Under Dan-
64