Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

nuanceret billede af A.P.Møller under AndenVerdenskrig.Det får ikke billedet til at krakelere,men tilsyneladende har han ladet nogle forretningsmæssige interesser gå forud for sin klare nationale indstilling. Jeg tror, man kan sige,at A.P.Møller først og fremmest var forretningsmand.“ nyhedsinstitutione n følger trop Mandag den 15.november 1999 bringer BerlingskeTidende endnu en forsidehistorie under overskriften „Politisk ønske om at kulegrave samarbejde“. På side syv bringes desuden et interview med en værktøjsmager, der i besættelsestiden var ansat på Riffelsyndikatet. Enhedslistens Frank Aaen kræver finansministeren i samråd, så der kan „afsættes et millionbeløb på næste års finanslov“.SF og Dansk Folkeparti støtter forslaget.Folketingets øvrige partier mener, pengene må findes på universiteternes nuværende budget.Radioavisen,TV-Avisen,Ritzaus Bureau og en lang række dagblade følger op,hvorved fokus flyttes fra A.P.Møller til det politiske niveau. Tirsdag fortæller en ny forsidehistorie i BerlingskeTidende, at „Industrien støtter undersøgelse“,men Arbejdsgiverforeningen og Dansk Industri afviser samtidig at betale for den.I en opfølgende historie fremgår desuden, at der bag det manglende retsopgør med Riffelsyndikatet skjuler sig „en politisk skandale“:En historiker vurderer, at „Meget tyder på,at nogen i regeringen har sagt,at der skulle laves en undersøgelse,men at den … skulle laves på skrømt.“ Det antydes, at politiadvokaten handlede efter ordre „længere oppe i systemet – måske på ministerplan“.Enkelte dagblade, bl.a. Information,roser i ledende artikler Berlingske Tidende for „brav journalistik“ med henvisning til,at A.P.Møller har aktier i bladhuset. Onsdag konstaterer Berlingske Tidende med beklagelse, at „Ingen vil betale kulegravning“.Samme dag dukker de første læserbreve op med protest over dækningen.Begge dele overdøves dog denne dag af konkurrenten Politiken, der på forsiden har overskriften „Nazityskland spiste dansk“. Artiklen tager udgangspunkt i en endnu ikke offentliggjort afhandling skrevet af en faghistoriker.Her er det dansk landbrug,som står under anklage for fortidens synder. I en opfølgende leder konstaterer Politiken (uden henvisning til Berlingske Tidende),at „Danmark gjorde en forskel – den forkerte. Uden vore politikeres målrettede indsats, assisteret af erhvervenes grådighed,havde AndenVerdenskrig måske været lidt kortere“.Der dukker nu læserbreve op i provinsaviserne over temaet:„Lad os få undersøgt,hvem der svigtede nationalt i 1940-45.Men så må vi også vide,hvem der svigtede mel- 66
lem 1945 og 1990. Min opfordring til Folketingets borgerlige partier skal derfor være, at man insisterer på også at få gennemført en undersøgelse af landsskadelig virksomhed under den kolde krig, så der også på dette punkt kan gøres rent bord“ (læserbrev i Fyns Amts Avis 17.11.1999). Torsdag meddeler BerlingskeTidende – nu med jurister ansat ved statsadvokaturen under retsopgøret som kilder – at „Våbensag blev bremset“.Det konstateres,at „små virksomheder blev dømt med piber og trommer,mens mange store gik fri“.Derved flyttes det anklagende blik endnu en tak op fra A.P.Møller og Riffelsyndikatet i retning af det juridiske og politiske system.I læserbrevsspalten skærpes tonen.En indsender spørger truende:„Er chefredaktører da ikke klar over,at der også er noget,der hedder genvalg for dem?“ Fredag er der ingen forsideartikel i Berlingske Tidende, men kun mindre omtale på side 2,der refererer til en kronik af en historiker bragt på debatsiderne. Her findes yderligere tre indlæg om sagen. Et af dem er skrevet af landsretssagfører Kristian Mogensen, der i 1982 spillede den helt afgørende rolle som talsmand for den gruppe erhvervsfolk,som reddede Det Berlingske Hus fra lukning.Mogensen fordømmer „kampagnejournalisternes insinuationer“,som bygger på „postulater, antydninger, mistænkeliggørelse og sensationel servering“. Desuden gør han opmærksom på, at Berlingske Tidende selv optrådte dubiøst i årene før og under besættelsen.Udgangsreplikken lyder:„Man skal ikke kaste med sten,når man selv bor i et glashus.“ Lørdag bearbejdes problematikken primært af dagbladenes debatredaktører. Politiken bringer to læserbreve om erhvervslivet under besættelsen,der henholdsvis er for og imod „at ribbe op i de gamle sager“. I Berlingske Tidende karakteriserer Per Stig Møller i sin egenskab af folketingsmedlem for Det konservative Folkeparti sagen som udtryk for mediernes „Watergate-syndrom“,hvor man ved hjælp af „proportionsforvrængning kombineret med den moderne form for kampagne-journalistik“ forsøger at „sætte den politiske dagsorden og dermed skabe historie.“ Ekstra Bladet hævder,at det var Frank Aaen,folketingsmedlem fra Enhedslisten,der forsynede BerlingskeTidende med krigsdokumenter fra „hemmeligt arkiv“ som et led i en politisk hævn mod A.P.Møller. Søndag følger Ekstra Bladet op på sin konspirationsteori.<strong>Den</strong> forhenværende chefredaktør,Victor Andreasen,tager over to sider A.P.Møller i forsvar under overskriften „En løs journalist-prut“.Det gentages,at „stalinisten Frank Aaen“ står bag „kampagnen i Berlingske Tidende“.Desuden tilføjes, at Politiken vil „gøre hele den danske bondestand til landsforrædere“.Politiken bringer sin egen opfølgning på landbrugsvinklen under overskriften 67
Page 1 and 2:
MAGTUDREDNINGEN AARHUS UNIVERSITETS
Page 3 and 4:
MAGTUDREDNINGEN Folketinget beslutt
Page 5 and 6:
Den redigerende magt - nyhedsinstit
Page 7 and 8:
de l i REDIGERING AF DANSK POLITIK
Page 9:
Jeg er enig i,at medieforskningen o
Page 12 and 13:
dagsordenen“ og „profilere sig
Page 14 and 15:
demokratisk værdi som grundlag for
Page 16 and 17: Nyhedsformidling i moderne forstand
Page 18 and 19: INSTITUTIONALISERET NYHEDSFORMIDLIN
Page 20 and 21: ollen som „fællesskabets hyrdehu
Page 22 and 23: Ved at betragte rolleforventninger
Page 24 and 25: kilder. Samspillet kan opfattes som
Page 26 and 27: BESLUTNINGER Med udgangspunkt i bes
Page 28 and 29: nogle interessenter i beslutningspr
Page 30 and 31: Sådanne præmisser kan ændres ove
Page 32 and 33: Når jeg ikke pedantisk behandler n
Page 34 and 35: 9. Første behandling af privat lov
Page 37 and 38: de l ii NÅR MEDIERNE SPILLER OP
Page 39: magt.Det skal understreges,at de tr
Page 42 and 43: nok, men at der er behov for en mer
Page 44 and 45: kombineret med beskrivende passager
Page 46 and 47: forudfattede meninger.Eksempelvis r
Page 48 and 49: minutter,og som i nyhedsinstitution
Page 50 and 51: eslutningsforløb.Allerede i 1993 h
Page 52 and 53: tater af journalisterne tolkes som
Page 54 and 55: i øvrigt havde været firmaet beke
Page 56 and 57: Dandys udspil trækker i forbruger-
Page 58 and 59: dighed. Mediekonkurrencen giver par
Page 60 and 61: de i sagen.Ved at melde sig som ank
Page 62 and 63: kapite l 5 DANSKHED OG VÅBENHANDEL
Page 64 and 65: det uacceptabelt „at stoppe resea
Page 68 and 69: „Bøndernes gyldne krigsår“.Ar
Page 70 and 71: 1987 lykkedes det på denne måde r
Page 72 and 73: sesforløbet,er ikke i tvivl:„Så
Page 74 and 75: kapite l 6 FOKUSJOURNALISTIKKENS MA
Page 76 and 77: høj grad af opmærksomhed,som hold
Page 78 and 79: Til analyse af sådanne spørgsmål
Page 80 and 81: Ministre kan nu behandles som alle
Page 82 and 83: uafhængig producent af sandhed på
Page 84 and 85: ugerrettigheder“ og „forsknings
Page 86 and 87: mært sammen med strategiske modspi
Page 88 and 89: et nationalt fællesskab,som hverke
Page 90 and 91: Inden der drages forhastede konklus
Page 93 and 94: kapite l 7 INDE PÅ SLOTSHOLMEN I d
Page 95 and 96: De fire ministre fra det mindste af
Page 97 and 98: interview med den radikale økonomi
Page 99 and 100: mandagens udspil på Christiansborg
Page 101 and 102: onsdag I morgenavisernes fortsætte
Page 103 and 104: ved,Simonsen og Estrup. Mødet slut
Page 105 and 106: f re dag, l ø rdag og s ø ndag Fr
Page 107 and 108: tigt med lidt gensidig orientering
Page 109 and 110: Danmarks Radio (DR) eksperimentered
Page 111 and 112: store omnibusaviser.Avisen agerede
Page 113 and 114: TAB E L 7.2. Landspolitiske citater
Page 115 and 116: ner hang dog næppe alene sammen me
Page 117 and 118:
over for holdningstilkendegivelser
Page 119 and 120:
Gennem deltagende observation er de
Page 121 and 122:
TAB E L 8.1. Lokalstof i fynske nyh
Page 123 and 124:
mandag Mandag den 15. 11.1999 udtal
Page 125 and 126:
ændringer i den kommunale børneta
Page 127 and 128:
pladser“, siger en oppositionspol
Page 129 and 130:
lokale institutioner og give deres
Page 131 and 132:
til dagens sidste punkt på listen
Page 133 and 134:
Hovedkilden til khat-historien er p
Page 135 and 136:
journalistiske aktøre r De regiona
Page 137 and 138:
eferencer til Nyborg, men kun en en
Page 139 and 140:
ikke ubetydelig redigerende magt. M
Page 141 and 142:
dagbladet Politiken:„Folkevalgte
Page 143 and 144:
tisk sag, medfører det, at andet s
Page 145 and 146:
kapite l 9 NEDE I EUROPA Betegnelse
Page 147 and 148:
optræder folkevalgte og ministre f
Page 149 and 150:
• Beslutningsforslag om børns re
Page 151 and 152:
Sammenholder vi dagsordenen med uge
Page 153 and 154:
velfærdsstaten og kræve „En til
Page 155 and 156:
fra de interne partistridigheder p
Page 157 and 158:
kratisk klima i næste årtusind“
Page 159 and 160:
svarsvilje kan få utilsigtede bivi
Page 161 and 162:
specifikke EU-institutioner illustr
Page 163 and 164:
de radikales europaparlamentariker
Page 165 and 166:
DELKONKLUSION Som nævnt i indledni
Page 167 and 168:
kapi te l 10 RUTINEJOURNALISTIKKENS
Page 169 and 170:
SELEKTION AF BESLUTNINGSANLEDNINGER
Page 171 and 172:
En vigtig pointe er i den sammenhæ
Page 173 and 174:
Ikke desto mindre får det EU-polit
Page 175 and 176:
egeringsstriden. CDs identitetspoli
Page 177 and 178:
er i samspil med erhvervsvirksomhed
Page 179 and 180:
evsspalterne. Neden under de holdni
Page 181 and 182:
Brugen af EU som undskyldning for m
Page 183 and 184:
del iv NYHEDSINSTITUTIONENS INDFLYD
Page 185:
edigering beror i høj grad på,at
Page 188 and 189:
FOKUS- OG R UTINEJOURNALISTIK Histo
Page 190 and 191:
efter offentliggørelsen af de uøn
Page 192 and 193:
eksplicit. Både på Slotsholmen og
Page 194 and 195:
traditionelle rutinejournalistik er
Page 196 and 197:
lokalpolitisk stof, sker der næppe
Page 198 and 199:
FIG U R 1 1 . 1 . Journalistisk off
Page 200 and 201:
Den journalistiske offentlighed kan
Page 202 and 203:
Det mere eller mindre tavse flertal
Page 204 and 205:
ninger vedrørende nyhedsinstitutio
Page 206 and 207:
accept af kritisk journalistik Hvad
Page 208 and 209:
set tilslutte sig.Trefjerdele af da
Page 210 and 211:
særstatus i nyhedsmedierne.Men nu
Page 212 and 213:
• De regionale og lokale dagblade
Page 214 and 215:
Vurderet på baggrund af den offent
Page 216 and 217:
dette punkt viser vore undersøgels
Page 218 and 219:
EFTERSKRIFT Den systematiske datain
Page 220 and 221:
Dahl,Robert A.(1957).„The Concept
Page 222 and 223:
Lund,Anker Brink (1997). Smitsomme
Page 224 and 225:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
show all

Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?