Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

1.
Danske forbehold og europæisk forsvarssamarbejde
2.
Kommende dansk folkeafstemning om fælles valuta
3.
EU-revisionsrapport afslører svindel for 30 milliarder kroner
4.
Afskaffelse af EU-støtte til dansk skolemælk
5.
EU lægger pres på danske skattepolitik
6.
EU-kritik af sikkerhed ved Ignalina-atomkraftværket i Litauen
7.
EU skal godkende dansk-svensk mejerifusion
8.
EU fordømmer fransk blokade mod engelsk oksekød
9.
EU lægger op til fælles strategi iWTO
10.
EU indfører nye restriktioner for tobaksvarer
Sagområderne omfatter en bred vifte af politiske emner fra sikkerhedspolitiske
forhold, over pengepolitiske temaer til spørgsmål om forbrugerbeskyttelse
og sundhedsforhold. Fordelingspolitiske forhold er stærkt
repræsenteret,hvad angår antallet af dagsordenpunkter.Men det er de holdningsprægede
diskussioner om danske forbehold og strategiske overvejelser
vedrørende kommende folkeafstemninger, der topper listen og går på tværs
af emnerne 1, 2 og 5.
Sammenlignet med de to andre beslutningsarenaer får politiske emner af
transnational karakter klart lavere prioritet i den danske nyhedsinstitution
end de landspolitiske og lokale. Selvom der ved festlige lejligheder tales
meget om „at sidde med ved bordet“ og gøre dansk indflydelse gældende,er
Danmark som politisk aktør på EU-dagsordenen gennemgående den passive,
der tilpasses,integreres og formulerer nationale forbehold.EU-institutionerne
er de aktive, der harmoniserer, blander sig og påfører „os“ problemer.
Men det er vel at mærke danske landspolitikere, der tildeles taleroller i
nyhedsdækningen. Det begrundes journalistisk i kildekritisk vurdering af
politisk autoritet og troværdighed.Nyhedsformidlerne foretrækker valg
mellem politiske kilder, hvis synspunkter er journalisterne bekendt på forhånd.Det
antages,at publikum foretrækker velkendte,identificerbare,navngivne
og entydige interessenter.I den sammenhæng er fysisk tilstedeværelse
af stor betydning:Journalister møder dagligt politiske aktører på Christiansborg,men
ikke i Bruxelles eller i Strasbourg.
Også på andre måder spiller tilstedeværelse og formodninger om befolkningens
præferencer en rolle i kampen om de begrænsede journalistiske
ressourcer. Så længe det er den almindelige opfattelse blandt redaktionssekretærer,
at publikum prioriterer EU-politik lavere end landspolitisk og
195