Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

kapite l 5
DANSKHED OG VÅBENHANDEL
Konfliktstoffet i den sag,som under overskriften „A.P.Møller under besættelsen“
lanceres af BerlingskeTidende søndag den 14.november 1999,involverer
i udgangspunktet fire hovedinteressenter: Den tyske besættelsesmagt,
de danske myndigheder,modstandsbevægelsen og aktionærer i Riffelsyndikatet
(også kaldet Dansk Industrisyndikat) – herunder skibsreder A.P. Møller.
I udgangspunktet lægges op til fokusjournalistik efter retssags-modellen.
Redaktionen afviser dog konsekvent at optræde i anklagers eller dommers
rolle. I stedet forventes medlemmer af Folketinget at spille disse roller. Men
denne dramaturgi vanskeliggøres af, at det politiske system også indirekte
sættes under anklage som arvtagere fra besættelsestidens samarbejdspolitik
og det efterfølgende retsopgør. Derved udvikler sagen sig som en detektivhistorie,som
kompliceres ved,at den hovedanklagede ikke blot er storaktionær
i det medium, der rejser sagen, men desuden nægter at udtale sig om
begivenhederne.
Målt i umiddelbar opmærksomhed har sagen væsentlig mindre effekt end
de to andre eksempler på fokusjournalistik.Til gengæld fortsætter debatten
året ud og blusser atter op,da tre af de fire berlingske journalister udgiver en
bog om emnet.Sagsforløbet får også stor betydning for interne forhold i
Det Berlingske Hus, både hvad angår ejer- og ledelsesforhold (Jakobsen,
2000).
Mediedækningen udløser desuden en særbevilling på fem millioner kroner
til en gruppe faghistorikere med henblik på kulegravning af erhvervslivets
rolle under besættelsen.Mere principielt er den journalistiske behandling
med til at sætte dagsordenen for offentlig debat om dansk identitet og
national ære.Denne debat udvikler sig bl.a.til en tvekamp mellem faghistorikere
og journalister om,hvem der har ansvaret for samtidens „historieløshed“,og
hvem der har retten til at revidere og afmytologisere fortidens „sorte
huller“.
62�