Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
efter offentliggørelsen af de uønskede artikler og kan næppe opfattes som et<br />
pressionsforsøg, men nok som en præventiv foranstaltning med henblik på<br />
ikke at havne i samme afmægtige dobbeltrolle en anden gang.<br />
Heller ikke fortidens partipolitiske tilhørsforhold synes at spille nogen<br />
større rolle for mediernes valg af fokus. De institutionaliserede normer for<br />
uafhængig journalistik er af langt større betydning end holdningspolitik på<br />
lederplads. Derimod indtager de folkevalgte som partipolitiske aktører stadig<br />
en vigtig formidlerroller ved at gøre enkeltsager almene,solonolo-historier<br />
til citat-historier og fællesstof til politiske føljetoner.Når der skal tilstræbes<br />
objektivitet er det praktisk at se verden i enkle modsætninger som højre/venstre<br />
og regering/opposition.<br />
Hvis en minister udtaler sig eller kaldes i samråd om et problem, rejst af<br />
massemedierne, bliver det umiddelbart en sag af offentlig interesse. Men<br />
herudover er den tid forbi,hvor regeringen kunne regne med loyal dækning<br />
i statsradiofonien og sin eksklusive del af dagbladsbranchen.På undersøgelsestidspunktet<br />
var der kun tre dagblade, der bekendte sig til et partipolitisk<br />
ståsted. Der gælder heller ikke længere partipolitisk definerede publiceringsregler,<br />
som i Danmarks Radios monopolistiske periode skulle sikre<br />
nogenlunde ligelig dækning af konkurrerende synspunkter i landspolitikken.<br />
I journalistikken er partipressens ensidighed og publiceringsreglernes alsidighed<br />
blevet til rutinepræget tosidighed.Det anses for at være objektivt i<br />
journalistisk selvforståelse,hvis man i konfliktstof hører parterne,som typisk<br />
defineres som to synspunkter: et politisk for og imod. <strong>Den</strong> partipolitisk<br />
betingede konkurrence mellem dagbladene sikrede tidligere en holdningspolitisk<br />
mangfoldighed,der nu er udviklet til institutionaliseret ensartethed<br />
baseret på journalistisk vinkling og rutineprægede nyhedskriterier.<br />
Professionelle aktører udnytter disse vilkår strategisk i det politiske spil.I<br />
praksis er mediernes <strong>magt</strong> og <strong>magt</strong>en over medierne sammenvævet institutionelt<br />
på en sådan måde, at de <strong>redigerende</strong> og de redigerede fremstår som<br />
dybt afhængige af hinanden.Hvilke politiske aktører,der i sådanne konflikter<br />
tildeles taleroller, afhænger af nyhedsinstitutionens definition af de præmisser,som<br />
lægges til grund for sagsbehandlingen.<br />
Gennemgangen af nyhedsugens politiske stof efterlader et indtryk af en<br />
mangfoldighed af udspil og hændelser, der i en kombination af tilfældigheder,strategisk<br />
handlen og professionel redigering udmøntes i nogle få,dagsordensættende<br />
begivenhedsforløb. I denne proces udøver nyhedsinstitutionen<br />
beslutnings<strong>magt</strong> i form af til- og fravalg af emner,kilder og synspunkter.<br />
190
Change language