Den redigerende magt - Aarhus Universitetsforlag

set tilslutte sig.Trefjerdele af danskerne siger også,at journalister i det store
og hele lever op til dette ideal.
Opinionsundersøgelserne har også identificeret tre områder,hvor respondenternes
store flertal mener,at journalister gør noget,de ikke nødvendigvis
burde gøre. Når vi spørger, om journalister bør sætte dagsordenen for den
politiske debat,er det kun blandt journalisterne selv, der kan samles flertal
for et ja. De øvrige respondenter mener gennemgående ikke, at det er
mediernes opgave.Alligevel fastslår 88 procent af beslutningstagerne og 73
procent af danskerne i øvrigt,at journalister rent faktisk sætter dagsordenen
for den politiske debat.
tre slags nyhedsbrugere
Groft sagt kan man sammenfatte publikums forventninger således:Der stilles
modsætningsfyldte krav både til journalisterne og de autoritative beslutningstagere,men
udtrykkes samtidig forståelse for,at begge rollefag har krav på
arbejdsro og kvalificeret rådgivning.For mange har politik – lokalt,nationale
og internationalt – udviklet sig til en tilskuersport,hvortil der ønskes professionelle
aktører på banen og kvalificeret indsats fra dommer og linjevogtere.
Vi kan nuancere publikums almene forventninger ved at sammenholde
svarene med den landsdækkende opinionsundersøgelse, som helt konkret i
nyhedsugen 1999 stillede spørgsmålet:„Hvad mener De,er det vigtigste,De
har hørt eller læst om i det sidste døgns tid?“
Halvdelen af respondenterne – 51 procent – var i stand til at nævne to
eller flere af den slags begivenheder. Denne del af befolkningen udgør så at
sige nyhedsformidlingens kernebrugere,der føler en forpligtelse til at følge med i
verden – lokalt,nationalt og globalt.Derimod var en fjerdedel – 26 procent
af de adspurgte – ude af stand til at nævne en eneste døgnaktuel begivenhed,
som de anså for vigtig for dem. Undersøgelsens metodik gjorde det vel at
mærke svært at vige udenom.Vi fulgte det oprindelige spørgsmål op med
yderligere to opmuntrende formuleringer.
Den resterende fjerdedel – 23 procent af de interviewede – ville kun nævne
en døgnaktuel begivenhed, som de anså for vigtig. Deres selektive
nyhedsvalg kan tages som udtryk for,at de hverken er pligtopfyldende vanebrugere
eller har vendt den daglige nyhedsformidling ryggen.Til gengæld
kræver de personlig nytte af nyhedsformidlingen. Nyttebrugerne repræsenterer
gennemgående en yngre aldersprofil end de to andre brugerkategorier.
Den hårde kerne af nyhedsbrugere opfatter det som en borgerpligt at føl-
208