kvarterakademisk - Akademisk kvarter - Aalborg Universitet

akademiskacademic quarterkvarterEn grænse for transgressionen?Mikkel Jensensker der det, at transgressionen ret beset ikke er transgression mere,men blot reproduktion af tidligere adfærd. At transgressere er atoverskride grænser (egne eller andres), og hvis man blot overskriderden samme grænse igen og igen er dette ikke overskride grænserfor en selv mere. Så Steso synes at fremstå som en ellers velreflekteretperson, der er kørt fast i en rille.I romanens to første dele (Junkiehunde og Broen) følger vi henholdsvisMaria, der er kæreste med den lidt mislykkede pusher Asger,og Allan, der er vendt hjem til Aalborg efter i flere år at haveværet ude og sejle for at komme på afstand af sin hjemstavns hårdemiljø. Begge bevæger sig i periferien af stofmiljøet, idet de entenprøver at undslippe det eller primært er der på grund af en kæreste.Karaktererne i romanen har generelt det tilfælles, at de forholdersig meget kritisk til det miljø, de er vokset op i, og derfor søger denoget andet (stofferne), som dog heller ikke nødvendigvis viser sigat være det, de søger. Dette er dog ikke skildret som en eskapisme,i det romanen ikke reducerer karaktererne til symptomer af deresbarndom, men i stedet skildrer deres valg, fravalg, fiaskoer og succeseri en respektfuld øjenhøjde. Historien om Allan slutter, da hanad store omveje er ved at starte et forhold til Maja, der absolut ikkevil have noget med stofmiljøet at gøre, og Marias del ender med, athun starter et forhold til lånehajen Hussein.Karakterne er således søgende og i denne søgen går de til og fraforskellige miljøer (forstadsmiddelklasse, stofmiljø), som de aldrigbliver i, men må søge videre fra. Som sådan repræsenterer Allan ogMaria en kontinuerlig grænseoverskridelse. Anderledes forholderdet sig med bogens tredje hovedperson Steso, og man kan sige, atdet lige præcis er ham, der mest udtalt illustrerer Nordkrafts forholdtil det transgressive. I Stesos del – Begravelse – mødes mangeaf bogens karakterer til afskeden med deres gamle ven Steso, dersættes i jorden ved Sønderholm Kirke nær ved Aalborg i 1994. Desamlede tager bestik af deres ungdom, og snakker om, hvad detvar, de lavede i Aalborg dengang.Noget af det interessante ved Steso er, at han repræsenterer dettransgressive på flere måder. Et er at man kan tale om, at hansadfærd er socialt transgressiv, forstået på den måde at han overskridersociale normer, er konfrontativ og måske opfattes som ennoget grænseoverskridende karakter af både romanens andre karakterersåvel som romanens læsere. Dertil er der også et elementVolume03 180