kvarterakademisk - Akademisk kvarter - Aalborg Universitet

akademiskacademic quarterkvarterGrænseoverskridende multi-protagonistfortællingerHelle Kannik Haastrupnes episke fortællinger. I disse film er relationerne og magtbalancenmellem karaktererne af stor vigtighed, men det er ikke psykologiskeportrætter og eksistentielle grænsesituationer som derdvæles ved. De forekommer, men det er ikke centralt i samme gradsom plottets fremdrift.Den romantiske komedie som multi-protagonistfilmDen romantiske multi-protagonistfilm gør op med den typiske romantiskekomedie, fordi der her er mulighed for at vise et langtmere nuanceret billede af kærlighed og parforhold. Traditionelt betragtesden romantisk komedie som en forudsigelig formel: drengmøder pige, komplikationer opstår og dreng og pige finder alligevelsammen til sidst. I romantiske komedier som When Harry MetSally (1989), Sleepless in Seattle (1993) og You’ve Got M@il (1998) fungererkarakterernes intertekstuelle genrereferencer som en selvbevidsttydeliggørelse af genrens forudsigelighed og historie. I denromantiske multi-protagonistfilm er det muligt at nuancere fortællingenpå tre centrale punkter: For det første brydes koncentrationenom den enkelte kærlighedsrelation og dermed inkluderes forskelligemåder at finde sammen, at elske hinanden eller at få etforhold til at fungere. Det er tilfældet i Valentines Day der i høj gradfokuserer på allerede etablerede kærlighedsforhold mellem bådevenner og veninder, unge og gamle, heteroseksuelle og homoseksuelle,mor og barn, bedsteforældre og børnebørn.For det andet giver denne diversitet i repræsentationen også mulighedfor delvist at bryde med en anden konvention i den romantiskekomedie nemlig slutningen. Slutningen i en multiprotagonistfilmbehøver ikke udelukkende at være lykkelig. Et eksempel er fraSex and the City. The Movie (2008), hvor Carries ’happy end’ er etfrieri med en blå Manolo Blahnik-sko som forlovelsesring med hilsentil Askepot, mens veninden Samanthas lykkelige slutning er atforlade sin kæreste, så hun kan blive sig selv igen.For det tredje kan der skabes suspense i forhold til, hvem det ersom får hinanden til sidst og hvem der ikke gør. Det sker f.eks. iHe’s just not that into You (2009), hvor to ægteskaber er i krise og tresinglepiger ikke kan finde en partner og til sidst, når regnskabetgøres op, ender det med ét lykkeligt ægteskab, én skilsmisse, topiger nu med partner og en enkelt som gerne vil forblive single.Med andre ord, der er flere mulige løsninger, hvilket understregerVolume03 277