kvarterakademisk - Akademisk kvarter - Aalborg Universitet

akademiskacademic quarterkvarterGrænseoverskridende multi-protagonistfortællingerHelle Kannik HaastrupKunstfilmen og genrefilmMan kan se multi-protagonistfilmen som en del af den nyere kunstfilmtradition– en tradition hvor skellet mellem genrefilm og kunstfilmi varierende mål kan flyde sammen. Hvis man skal karakteriserekunstfilmen som genre, så kan man argumentere for at kunstfilmenkombinerer forskellige filmiske traditioner og det omfatterbåde den europæiske kunstfilms strategier og den amerikanskegenretradition. Denne frugtbare gensidige inspiration er et mønster,man kan følge op til i dag i, det man kan kalde, de nye kunstfilm.Genrefilm inkorporerer kunstfilmens karakteristika på forskelligmåde op igennem filmhistorien; fra horror-klassikeren Das Kabinettdes Dr. Caligari (1920) til1940erne med film noir’ens stilbevidstebrug af lys og skygge og flashback narrativer som i Double Indemnity(1944) og Citizen Kane (1941). I sin kunstfilmhistorie pegerKovacs i Screening Modernism: European art cinema, 1950-1980 (2007)også på, at det derfor giver mening at betragte kunstfilmen somen historisk filmpraksis. Kunstfilmen bliver derfor for Kovács etoverstået kapitel, fordi den modernitetserfaring, han mener erpå spil i filmene fra 1960erne og 1970erne, ikke er aktuel mere(Kovacs 2007). Men når man ser på, hvordan aktuelle kunstfilmfortæller, så vil jeg argumentere for det konstruktive i at bevarefokus på fortællestrategier og genre, frem for fastlåste filmhistoriskekategoriseringer. På den måde bliver det muligt at få øje på,hvordan de klassiske kunstfilmelementer stadig finder anvendelse.Hvis man samler Bordwells karakteristik af de narrationsnormersom karakterisere kunstfilmen, har man som udgangspunkten prototype, som kan kombineres med forskellige genrer. Det ertydeligt, at disse strategier ikke bare har overlevet, de kommer ihøj grad til udtryk og bliver fornyet. Det sker både i den europæiskeog amerikanske film (men også i sydamerikansk og asiatiskfilm). I den nye kunstfilm er der derfor ikke tale om et radikaltbrud på traditionen, men det er en udvidet anvendelse afkunstfilmens fortællestrategier som kombineres med elementerfra genrefilmen.Genrefortolkninger kan eksempelvis også ses i den europæiskenybølge med film af både Godard og Truffaut i 1960erne, den nyeamerikanske film med Arthur Penn og Robert Altman i 1970erneog den uafhængige film i 1990erne med Coenbrødrene, Todd Haynes,Quentin Tarrantino og Spike Jonze. Siden 1995 har en rækkeVolume03 270