Morselskaps ansvar for datterselskaps forpliktelser ...

More documents

Recommendations

Info

190 Jan Hellner Det må vara att de anständiga moderbolagen tar ett ansvar för dotterbolagen, men en uppgift för lagstiftningen är just att tvinga de mindre anständiga företagen att handla som de anständiga gör. Vid diskussion om lagstiftning säger ständigt framstående experter från näringslivet, att så och så gör alla anständiga företag utan lagstiftning. Svaret är att vi lagstiftar inte för de anständiga företagen utan för de mindre anständiga. Därför behövs det lagregler, det behövs ett ansvar. Koncerner av den typ som finns nu, uppdelade, kanske av skattemässiga, skäl, på ett antal olika bolag fordrar andra typer av regler än man har haft tidigare. För de utomstående kan det vara svårt att avgöra, vem som är part i deras förhållanden. Att ställa borgenärerna inför denna bedömingsfråga och låta utgången bero av hur bedömningen utfaller är inte någon lycklig lösning. Här har nämnts det bekanta svenska rättsfallet om de s k Byggma-bolagen, där dotterbolagen gick i konkurs och hade dåligt med tillgångar. Ända upp till Hovrätten diskuterades främst om man skulle tillämpa ansvarsgenombrott eller inte, men Högsta domstolen gick på en annan linje. HD ansåg att i själva verket moderbolaget var part i avtalen, på grund av ett antal olika omständigheter. Att ha dessa både stolar att sätta sig på, och ibland kunna sätta sig på den ena, ibland på den andra, men ibland sätta sig mitt emellan är enligt min mening inte någon riktig lösning. Särskilda problem uppstår när även moderbolaget är i konkurs, men dem avstår jag från att diskutera i dag. Underdirektør ADAM VESTBERG, Danmark: Når man her i dag rejser spørgsmålet om ansvarsgennembrud, så ligger der en psykologisk tendens i at besvare spørgsmålet bekræftende, fordi ellers fik vi ikke nogen diskussion ud af det i dag, hvis vi ikke kunne stille en regel op af et eller andet indhold. Jeg skal ikke udtale mig som juridisk autoritet, men som praktisk jurist vil jeg pege på den meget store værdi, der knytter sig til det nuværende system, vi har i de nordiske lande, hvorefter der principielt ikke gælder nogen regel om ansvarsgennembrud. - Jeg vil pege på, at hvis man introducerer den slags regler i videre omfang, så løber man, som det også allerede er blevet nævnt af professor Knut Rodhe, ind i retsusikkerhed, for hvordan skal reglen begrænses. Retsusikkerheden opstår jo navnlig i to henseender. For det første, hvornår
Morselskaps ansvar for datterselskaps förpliktelser (ansvarsgjennombrudd) 191 anser man et moder/datterselskabsforhold for etableret? Man kan naturligvis anvende koncernbegrebet i de nordiske aktieselskabslove, men det er jo en meget vidtrækkende konsekvens at drage af det almindelige koncernbegreb, at når koncernforhold etableres, så gælder der fuldt ansvar. Jeg går for det andet også ud fra, at det vel næppe er normalt, at et generelt ansvar for moderselskabet, og så løber man ind i vanskeligheder med at afgrænse retsreglen herom skal gælde på rimelig vis. Det er mit indtryk, at nordisk ret vil stå sig bedst ved ikke at indskibe sig for langt i disse tanker, fordi de fører meget vidt. Men det er da klart, at skal man gøre noget, så er vel nok en lovregel bedre end blot at overlade udviklingen til retspraksis, som professor Hellner var inde på. Jeg skal heller ikke bestride, at der kan være tilfælde i gældende ret, hvor et ansvar er på sin plads, og identifikationsgrundsætningen, som er opstillet i dag, har selvfølgelig også inden for meget snævre rammer sin berettigelse, og i mine øjne først og fremmest sin berettigelse ud fra et fuldmagts synspunkt, nemlig hvor det er ageret og handlet gennem datterselskabet, men omverdenen har haft indtryk af, at det moderselskabet, der stod bagved. Og det er også ligeså klart, at styrelsesmedlemmer har et ansvar, og hvis disse styrelsesmedlemmer er udpeget af moderselskabet, hvad de normalt er i de situationer, vi drøfter, ja, så vil, efter omstændighederne, også moderselskabet kunne gøres medansvarlig for, hvad disse styrelsesmedlemmer gør i datterselskabet. Jeg vil lige nævne rent konkret, at der er blevet talt om EF-regler i dag, og jeg tror navnlig, at Grønborg som dansk indleder sagde, at EF-regler forventedes at ville føre til, at der kom ansvarsgennembrudsregler, ihvertfald i dansk ret. Det er jeg meget skeptisk overfor, og jeg tror slet ikke, heldigvis, at vi når så langt. Det er rigtigt, at der for ca. 10 år siden kom et forslag om Det europæiske Selskab, og det er også rigtigt, som der står i det finske indlæg, at det opererer med et moderselskabsans var. Men det er jo en ganske speciel selskabskonstruktion, som ikke behøver at blive afgørende for selskabsretten i de enkelte EF-lande, for det er jo givet et meget stort tilbud til erhvervslivet at tilbyde dem at lave et selskab, som ikke er tysk eller dansk, men er fællesmarkedets; og det er klart, at hvis man opstiller den slags tanker, ja, så skal der også betales en pris for det. Og det kan være naturligt i den sammenhæng at statuere, at et sådant selskab påtager sig ansvar for, hvad alle datterselskaber laver i de enkelte medlemslande. Men jeg mener ikke, at man kan slutte fra en sådan regel til, at den skulle være udtryk for en almindelig tendens i EF-landene. Og Det europæiske Selskab er jo heller ikke til dato overhovedet gennemført. Om det nogensinde bliver det, ved jeg ikke. Man kan jo ihvertfald se, at i USA har man altså klaret sig i mange år, uden at have
Page 1 and 2: Morselskaps ansvar for datterselska
Page 25: Morselskaps ansvar for datterselska

Morselskaps ansvar for datterselskaps forpliktelser ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?