Morselskaps ansvar for datterselskaps forpliktelser ...

More documents

Recommendations

Info

192 Adam Vestberg føderal selskabslovgivning som sådan, men jeg indrømmer, at forholdene er anderledes i Europa, og det er da også muligt, at vi ikke kan klare os uden noget sådant. Jeg vil også gerne sige, om det udkast til 9. EF-direktiv, som er blevet nævnt her i dag. - at det er rigtigt, som der står i det finske indlæg, at dette under særlige omstændigheder statuerer et ansvar for moderselskabet. Men disse omstændighetder er ganske specielle og ihvertfald helt atypiske i nordisk ret. Jeg mener, at det er et carakteristicum og et lykkeligt carateristicium i nordisk ret, at når vi opererer med datterselskaber, så indsætter vi i princippet uafhængige personer i sådanne selskabers bestyrelser, og disse personer har et selvstændigt ansvar for, at alt går til på rette måde i datterselskabet. Der er naturligvis ofte tale om funktionærer i en større koncern, og det er da klart, at de i en vis forstand modtager ordrer fra deres øverste ledelse, men jeg mener, at vi, ihvertfald i Danmark, og jeg tror det er det samme i de øvrige nordiske lande, altid prøver at operere med en i princippet uafhængig ledelse i disse datterselskaber. Dette er meget forskelligt fra England og USA, hvor der helt klart gives tjenestebefalinger op og ned igennem systemet. Men det gør vi ikke i Norden, og derfor lever vi på princippet om det uafhængige selskab, og jeg tror, at det er naturligt for os, og det giver os en afklaret retstilstand. Det er en af betingelserne i udkastet til EF-direktivet for at der kan statueres ansvar for moderselskabet, at der er tilrettelagt en ordning med et tjenestebefalingssystem hele vejen op og ned i koncernen. Det er jo noget, man kender i Tyskland, men vi har aldrig set det i Danmark, og derfor ved jeg slet ikke, om det kan blive aktuelt at bruge direktivreglen i Danmark, hvis den vedtages i EF. Tilsidst vil jeg blot sige, at den seneste, og måske største, internationale selskabsskandale, der har været i de senere år, nok har været den italienske Banco Ambrosiano's konkurs. Denne bank i Italien lod i et meget stort omfang sine transaktioner ske gennem et datterselskab i Luxembourg. Datterselskabet var formelt selvstændigt, men der sad een mand i toppen af Banco Ambrosiano og bestemte alt, både i sin egen bank, i datterselskabet og i en lang række andre datterselskaber ude i Europa og i Sydamerika. Det er mit indtryk, uden at jeg har fulgt alle detaljer i denne sag, at det er almindeligt anerkendt ude omkring, at det ikke i praksis er muligt at gennemføre et selvstændigt ansvar overfor det italienske moderselskab, hvilket illustrerer det vanskelige i at få anerkendt regler om ansvarsgennembrud på internationalt plan.
Morselskaps ansvar for datterselskaps förpliktelser (ansvarsgjennombrudd) 193 Høyesterettsadvokat JAN DAHL, Norge: Under den første delen av denne debatten og under lesningen av referentens skriftlige arbeidsgrunnlag undret jeg meg over de tendenser som synes å være i tiden. Dette inntrykk ble noe modifisert etter at jeg hadde hørt siste taler, og hadde hørt den avsluttende delen av Andenæs' innlegg. Jeg har imidlertid lyst til å støtte disse to talere og kaste frem noen mer konservative synspunkter. Det er anerkjent i nordisk rett at man har lov å «spille med begrenset innsats». At man ved opprettelse av et aksjeselskap kan drive en virksomhet med et bestemt fastsatt kapitalinnskudd, er en fullt anerkjent og bevisst valgt ordning. Aksjeselskapet med det begrensede ansvar for investor har skaffet kapital til en rekke nyttige foretak; og det er vel ingen som er uenig i at ordningen er nyttig og sågar nødvendig i vårt privatkapitalistiske samfunn. Ordningen har en rekke grunnleggende nyttige funksjoner, men det erkjenne s at den også har noen uheldige slik som påpekt i debatten. Jeg mener imidlertid at vi nødvendigvis må ta med på kjøpet en del av de konsekvenser vi ikke liker. Jeg tror ikke vi kan klare å sjalte vekk de mindre heldige virkningene uten samtidig å ødelegge det vesentligste av det nyttige instrument aksjeselskapet er til å skaffe risikovillig kapital. Med all aktelse for professor Jan Hellner, så tror jeg ikke han vil klare å formulere en regel der han rammer de uheldige men ikke også får med i dragsuget de bunn hederlige som har vært mindre flinke eller kanskje bare direkte uheldige. Jeg vil for øvrig - litt som en digresjon - minne om at man har forskjellige selskapstyper å velge mellom. Et aksjeselskap kan opprette et datterselskap eller drive seiv med eller uten filial. I Norge anerkjenner vi at utenlandske aksjeselskaper oppretter datterselskaper her i landet, men vi anerkjenner også filialer av utenlandske aksjeselskaper, hvilket innebærer fullt ansvar for det utenlandske moderselskap. De norske myndigheter har imidlertid, av en eller annen grunn, vært noe skeptiske overfor disse filialer. Filialer av utenlandske aksjeselskaper har vanskeligere for å få tillåtelse enn norske datterselskaper, hvilket formentlig i første rekke henger sammen med at man føler seg mer kjent med aksjeselskapsformen. Når jeg vil mane til försiktighet så vel i lovgivning som rettspraksis med å statuere ansvarsgjennombrudd, vil jeg gi uttrykk for at jeg i grunnen ser 3 hovedgrupperinger. 1. Jeg ser de tilfeller der det etter vanlige rettsgrunnsetninger blir erstatningsansvar for moderselskapets egne disposisjoner. Dette kan man vel i og for seg holde utenom det prinsipielle spørsmålet, da det er tale om et direkte ansvar. Så ser jeg en del tilfeller der det kan være tale om erstatningsansvar for Jurist- 13
Page 1 and 2: Morselskaps ansvar for datterselska
Page 27: Morselskaps ansvar for datterselska

Morselskaps ansvar for datterselskaps forpliktelser ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?