Morselskaps ansvar for datterselskaps forpliktelser ...

Morselskaps ansvar for datterselskaps förpliktelser (ansvarsgjennombrudd) 191
anser man et moder/datterselskabsforhold for etableret? Man kan naturligvis
anvende koncernbegrebet i de nordiske aktieselskabslove, men det er jo en
meget vidtrækkende konsekvens at drage af det almindelige koncernbegreb, at
når koncernforhold etableres, så gælder der fuldt ansvar. Jeg går for det andet
også ud fra, at det vel næppe er normalt, at et generelt ansvar for moderselskabet,
og så løber man ind i vanskeligheder med at afgrænse retsreglen herom
skal gælde på rimelig vis. Det er mit indtryk, at nordisk ret vil stå sig bedst
ved ikke at indskibe sig for langt i disse tanker, fordi de fører meget vidt. Men
det er da klart, at skal man gøre noget, så er vel nok en lovregel bedre end blot
at overlade udviklingen til retspraksis, som professor Hellner var inde på.
Jeg skal heller ikke bestride, at der kan være tilfælde i gældende ret, hvor et
ansvar er på sin plads, og identifikationsgrundsætningen, som er opstillet i
dag, har selvfølgelig også inden for meget snævre rammer sin berettigelse, og
i mine øjne først og fremmest sin berettigelse ud fra et fuldmagts synspunkt,
nemlig hvor det er ageret og handlet gennem datterselskabet, men omverdenen
har haft indtryk af, at det moderselskabet, der stod bagved. Og det er også
ligeså klart, at styrelsesmedlemmer har et ansvar, og hvis disse styrelsesmedlemmer
er udpeget af moderselskabet, hvad de normalt er i de situationer, vi
drøfter, ja, så vil, efter omstændighederne, også moderselskabet kunne gøres
medansvarlig for, hvad disse styrelsesmedlemmer gør i datterselskabet.
Jeg vil lige nævne rent konkret, at der er blevet talt om EF-regler i dag, og
jeg tror navnlig, at Grønborg som dansk indleder sagde, at EF-regler forventedes
at ville føre til, at der kom ansvarsgennembrudsregler, ihvertfald i dansk
ret. Det er jeg meget skeptisk overfor, og jeg tror slet ikke, heldigvis, at vi når
så langt.
Det er rigtigt, at der for ca. 10 år siden kom et forslag om Det europæiske
Selskab, og det er også rigtigt, som der står i det finske indlæg, at det opererer
med et moderselskabsans var. Men det er jo en ganske speciel selskabskonstruktion,
som ikke behøver at blive afgørende for selskabsretten i de enkelte
EF-lande, for det er jo givet et meget stort tilbud til erhvervslivet at tilbyde
dem at lave et selskab, som ikke er tysk eller dansk, men er fællesmarkedets;
og det er klart, at hvis man opstiller den slags tanker, ja, så skal der også
betales en pris for det. Og det kan være naturligt i den sammenhæng at
statuere, at et sådant selskab påtager sig ansvar for, hvad alle datterselskaber
laver i de enkelte medlemslande. Men jeg mener ikke, at man kan slutte fra en
sådan regel til, at den skulle være udtryk for en almindelig tendens i
EF-landene. Og Det europæiske Selskab er jo heller ikke til dato overhovedet
gennemført. Om det nogensinde bliver det, ved jeg ikke. Man kan jo
ihvertfald se, at i USA har man altså klaret sig i mange år, uden at have