Morselskaps ansvar for datterselskaps forpliktelser ...

More documents

Recommendations

Info

1 96 Gudmund Knudsen noen særlig sterke grunner som taler for at man med lys og lykt skal lete etter et rettslig grunnlag for å gjøre morselskapet ansvarlig for datterselskapets förpliktelser utover de tradisjonelle grunnlag som vi allerede har i norsk rett. For det første vil morselskapet kunne holdes ansvarlig dersom det har avgitt en særskilt garanti overfor datterselskapets kreditorer. For det andre, og det tror jeg er særlig viktig, kan et ansvar for morselskapet bygge på den alminnelige ansvarsregelen i aksjeloven kapittel 15. Denne fanger også opp uaktsom underfinansiering eller utsuging av datterselskapene. Dessuten er det forutsetningen at morselskapet følger aksjelovens spilleregler. Her er regler som tar sikte på å verne kreditorinteressene, så som reglene som sikrer at selskapene får tilført den fastsatte aksjekapital i etableringsfasen og at selskapet ikke senere tappes for midler i så stor grad at selskapets bundne egenkapital angripes. Følger ikke morselskapet disse spillereglene må det selvsagt få konsekvenser for dets ansvar. Jeg tror at vi bør stanse her, muligens med unntak for de unntaksvis klare illojale tilfellene Mads Henry Andenæs nevnte. Regler om ansvarsgjennombrudd gjennom mer eller mindre usikre identifikasonssynspunkter eller hvor det eneste formål er å unngå ansvar, vil lett forkludre aksjeselskapsformens særpreg, og gjøre denne selskapsformen mindre egnet for risikofylt virksomhet. Et viktig poeng her er at en adgang til ansvarsgjennombrudd ut fra en skjønnsmessig regel, vil skape et uheldig usikkerhetsmoment og minske den forutberegnelighet som er viktig for den som vil etablere virksomhet. Dette gjelder uansett om det dreier seg om et konsern eller en privatperson. Såfremt spillereglene i aksjeloven overholdes og det heller ikke kan påvises erstatningsmessig uaktsomhet, bør altså morselskapet være tålig sikker på at ansvarsbegrensningen holder. Professor dr. jur. BERNHARD GOMARD, Danmark: Reglen om, at hvert selskab er en enhed for sig, er efter min mening en god regel, som bør fastholdes. Talen om at gøre moderselskab eller andre ansvarlige for selskabets gæld bør begrænses til sjældne undtagelsestilfælde. Med dette som udgangspunkt består vort problem i at få rede på de sjældne undtagelsestilfælde. Først vil jeg dog gerne understrege betydningen af at fastholde hovedreglen. Det siges ofte, at grundlaget for et gennembrud - eller Durchgriff - er en identifikation eller en identitet eller andre ord for lighed og sammenfald. Tages
Morselskaps ansvar for datterselskaps förpliktelser (ansvarsgjennombrudd) 197 det bogstaveligt, at flere selskaber efter omstændighedernes behandles, som om de var ét, er konsekvenserne ikke blot moderselskabets hæftelse for datterselskabet, men generelt at koncern selskaber i almindelighed hæfter for hinandens gæld. Identitet ville give udvidet adgang til modregning over for koncernselskaber, der går konkurs, og den ville i øvrigt begrænse værdien af samhæftelsen ved at frakende kreditorer fuld anmeldelsesret over for alle solidarisk hæftende debitorer. Accepteres et identitetssynspunkt i sin helhed, må en konkurs i en koncern behandles som én consolidated bankruptcy, hvor alle selskaber sammenføres i og opgøres som ét konkursbo. Dette er konsekvent identitet. Det ville medføre store forrykkelser i kreditorernes retsstilling at følge en sådan fremgangsmåde. Dette blot for at illustrere, at hovedreglen, hvert selskab for sig, bør fastholdes. Et datterselskab er et selvstændigt retssubjekt med begrænset ansvar, d.v.s. det hæfter kun med sin egen formue, og forpligter ikke sine ejere. Så kommer jeg til det egentlige spørgsmål: Er det sjældne untagelser fra hovedreglen og i bekræftende fald, hvori består de? Det er en realitet, at mange datterselskaber driver virksomhed af betydeligt omfang, og at denne virksomhed af omverdenen opfattes som en del af koncernens samlede virksomhed. Lejer man en bil eller køber man en kendt mærkevare, har kunden snarere koncernen eller dens berømte moderselskab i tankerne end det - måske ganske beskedne - datterselskab, der forestår salget i hans hjemland. Det er også almindeligt velsagtens i de fleste lande, at datterselskaber af store moderselskaber nyder en kreditværdighed, som præges af moderselskabets kapitalstyrke og anseelse. Giver nu disse kendsgerninger grundlag for en vidtrækkende undtagelse eller for en undtagelse overhovedet? For datterselskabets hovedkreditorer er behovet for en legal medhæftelse for moderselskabet ikke stort. Hovedkreditorene, navnlig bank og hovedleverandører, må selv tage stilling til, om de vil forlade sig på, at det formentlig vil vedblive at være koncernens politik at holde sine datterselskaber flydende, eller om de ønsker opbakning i form af kautioner eller - bindende - støtteerklæringer. Men det er andre kreditorer, og spørgsmålet er: Bør den, der har nydt godt af det kendte navns good-will og kreditværdighed, ansvarsfrit lade en enhed, der hidtil har været et led i en samlet organisation, falde og efterlade udækkede krav, krav som stort set hidrører fra forretninger, som organisationen har høstet fordel af? Jeg tror, man ville kunne opstille en begrænset erstatningsregel, der sagde noget i retning af, at har moderselskabet åbenbart ladet et datterselskab leve på organisationens goodwill og kreditværdighed, således at driften af dattersel-
Page 1 and 2: Morselskaps ansvar for datterselska
Page 31: Morselskaps ansvar for datterselska

Morselskaps ansvar for datterselskaps forpliktelser ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?