Morselskaps ansvar for datterselskaps forpliktelser ...

172 Gerhard af Schulten
dessa modeller. Låt mig bara avslutningsvis påpeka, att modellen med en
generalklausul vid behov kan göras tillämplig även på fall, då aktiemajoriteten
i ett bolag inte innehas av ett annat bolag, utan t.ex. av en enskild person.
Motsvarande utvidgning av den personkrets mot vilken ansvarsbrott etableras
är kanske inte lika lätt att genomföra i den senare modellen. Det här kan vara
ett momentum att beakta i den mån man avser att fånga in missbruk av
bolagsformen i brottsligt syfte med tillhjälp av principen om ansvarsgenombrott.
Korreferent, advokat JØRGEN GRØNBORG, Danmark:
Referenten har i sit skriftlige indlæg givet en overordentlig klar og udtømmende
oversigt over emnet og dets behandling i nordisk retspraksis og
-litteratur, og jeg har ikke meget at supplere denne fremstilling med. Jeg finder
også, at den anvendte terminologi er træffende og praktisk let anvendelig, og
jeg vil helt underordne mig den af referenten valgte terminologi.
De to centrale spørgsmål i referentens oplæg er, efter min opfattelse,
spørgsmålet om ansvarsgennembrud udfra princippet om identifikation, altså
det punkt, der i referentens sammenfattende teser side 121 hedder punkt 9, og
dernæst spørgsmålet om såkaldt indirekte ansvarsgennembrud, altså spørgsmålet
om moderselskabets tvungne tilbagetrædelse i datterselskabets konkursbo,
dvs. punkt 10 i disse sammenfattende teser. Disse to teser supplerer
referenten i punkt 13 med et forslag om, at der for begge disse punkter bør
gælde en ansvarspræsumption, som det påhviler moderselskabet at hæve. Og
jeg vil koncentrere mine bemærkninger om disse teser.
Med hensyn til spørgsmålet om identifikation, påpeger referenten med rette,
at de erhvervsmæssige långivere, dvs. pengeinstitutter, forsikringsselskaber og
lignende, normalt sikrer sig moderselskabets kaution for datterselskabet, eller
ligefrem kræver begge selskabers umiddelbare hæftelse som låntagere, altså
krydsende hæftelse.
Fra en praktisk betragtning opstår spørgsmålet om identifikation derfor især
over for vareleverandører, og over for f.eks. ansatte i datterselskabet og over
for forskellige grupper af tredjemænd, såvel i kontraktsforhold, f.eks. produktansvar
over for konsumenter, som uden for kontraktsforhold, hvor det
f.eks. kan være tale om, at datterselskabet har forvoldt skader på naboejendomme
ved udgravning, oversvømmelse eller lignende.
Det kan godt give anledning til undren, at de sidste 10 års økonomiske