5. Integration på arbejdsmarkedet

i integrationsprocesserne, udviser en større refleksiv solidaritet med ledige med nedsat arbejdsevne.
I det øjeblik de integrerede sætter foden på en virksomhed, er det den konventionelle solidaritet,
der er bærende og dermed afgørende for den videre integrationsproces. Her ser vi blandt
andet, at den sidste del af integrationsprocessen er betinget af, om den integrerede viser vilje
til at arbejde og i et eller andet omfang lever op til virksomhedens funktionsduelighedsnorm
og dermed kan betragtes som ligestillede medlemmer af de ansattes interessefællesskab. Gør
de ikke det, er sandsynligheden for en ansættelse begrænset. Medarbejderne giver udtryk for,
at de integrerede skal have lige chancer for at vise sine evner og kvalifikationer og samme
vilkår som andre på arbejdsmarkedet. De skal samtidig i et eller andet omfang leve op til den
enkelte virksomheds funktionsduelighedsnorm, ikke nødvendigvis som et krav til præstationen
men snarere til en vilje til at arbejde, til at udvikle sig og til at tilpasse sig virksomhedens
behov og kultur. De integrerede omfattes med andre ord af de ansattes interessefællesskab på
godt og ondt; et fællesskab hvor det både drejer sig om at give og at tage. Det betyder samtidig,
at de ansattes konventionelle solidaritet er ekskluderende over for de grupper, der ikke
lever op til funktionsduelighedsnormen eller af andre årsager ikke kan indgå i interessefællesskabet.
8.1.3. Tillidsrepræsentanternes faglige strategi
Tillidsrepræsentanterne i denne undersøgelse ser integrationsindsatsen som deres ansvarsområde.
Holdningsmæssigt giver de udtryk for, at de ikke ser et dilemma i at repræsentere interesserne
både for de allerede ansatte medarbejdere og for de integrerede med en nedsat arbejdsevne.
Tillidsrepræsentanternes faglige strategi tager således udgangspunkt i både den
konventionelle solidaritet og den refleksive solidaritet. Tillidsrepræsentanternes handlinger
viser dog en sammenhæng mellem, at når de allerede ansattes interesser er truet eller presset,
så udviser tillidsrepræsentanten en mindre refleksiv solidaritet med de marginaliserede.
Generelt mener alle tillidsrepræsentanterne, at de integrerede skal have overenskomstmæssige
løn- og ansættelsesvilkår og samme udviklingsmuligheder som de øvrige kollegaer. Baggrunden
er en holdning til, at de integrerede på den ene side er ligestillede medlemmer af interessefællesskabet
og på den anden side ikke må fungere som løntrykkere. Således er det hoved-
143