5. Integration på arbejdsmarkedet

Sammenfattende risikerer en bevægelse mod en afvikling af velfærdsstaten ved at markedet,
civilsamfundet og den enkelte tager større ansvar at skabe en større differentiering og ulighed.
Ud fra en pessimistisk synsvinkel medfører det en vareliggørelse af arbejdskraften, hvor de
marginaliserede hverken får den rette hjælp fra det offentlige eller en reel chance til at sælge
deres arbejdskraft. Modsat kan det skabe et større lokalt ansvar og andre former for solidaritet,
der kan understøtte integrationen af de marginaliserede og indsluse dem i arbejdsmarkedets
fællesskab.
6.3. Nationale påvirkninger
Den danske velfærdsstat er således påvirket af globaliseringen og EU. En række interne nationale
forhold betyder dog, at ideer og politikker ikke blot overtages men derimod tilpasses
efter de særlige danske interesser og forudsætninger. Samtidig påvirker Danmark også i et
eller andet omfang også omverdenen. Danmark har adopteret den offensive workfarestrategi
fra USA og England og dermed arbejdet hen imod at lægge ansvaret for flere sociale opgaver
fra staten over på civilsamfundet og markedet. Løsningerne er dog fortsat præget af den universelle
velfærdsmodel, hvor staten er den centrale aktør og at arbejdsmarkedets parter spiller
en stor rolle både i udformningen og implementeringen af opgaverne, herunder strategien om
virksomhedernes sociale ansvar. Vi diskuterer i dette afsnit, hvordan de særlige nationale forhold,
som beskæftigelsespolitikken, trepartssamarbejdet og arbejdsmarkedet, har indflydelse
på solidariteten.
Tidligere socialminister Karen Jespersen skrev i sin bog ”Den nye fattigdom” om visioner og
værdier for velfærdspolitikken, at ”der er brug for en større vægt på borgernes egne initiativer
i samfundet - civilsamfundet. Det er de nye fællesskaber i boligområderne, det frivillige sociale
arbejde og virksomhedernes sociale ansvar” (Jespersen:1999:18). Hun tilføjer, at ”ansvar
og engagement er gensidigt. Alle parter skal så vidt muligt yde noget, hvis relationen skal
fungere. De ressourcestærke vil selvfølgelig være dem, der har overskud og dermed også har
en forpligtelse til at tage initiativer”. Socialpolitikken i Danmark har siden midten af 1990érne
været præget af denne tankegang om at nedtone statens ansvar og inddrage civilsamfundet og
markedet i opgaveløsningen. Samtidig lægges der vægt på borgerens eget ansvar for at løse
sine problemer. Konsekvensen har blandt andet været nedskæringer i dagpengeniveauet såvel
som skærpede kriterierne for tildeling og udmåling af en række af de skønsmæssige individu-
73