5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sammenfattende risikerer en bevægelse mod en afvikling af velfærdsstaten ved at markedet,<br />
civilsamfundet og den enkelte tager større ansvar at skabe en større differentiering og ulighed.<br />
Ud fra en pessimistisk synsvinkel medfører det en vareliggørelse af arbejdskraften, hvor de<br />
marginaliserede hverken får den rette hjælp fra det offentlige eller en reel chance til at sælge<br />
deres arbejdskraft. Modsat kan det skabe et større lokalt ansvar og andre former for solidaritet,<br />
der kan understøtte integrationen af de marginaliserede og indsluse dem i <strong>arbejdsmarkedet</strong>s<br />
fællesskab.<br />
6.3. Nationale <strong>på</strong>virkninger<br />
Den danske velfærdsstat er således <strong>på</strong>virket af globaliseringen og EU. En række interne nationale<br />
forhold betyder dog, at ideer og politikker ikke blot overtages men derimod tilpasses<br />
efter de særlige danske interesser og forudsætninger. Samtidig <strong>på</strong>virker Danmark også i et<br />
eller andet omfang også omverdenen. Danmark har adopteret den offensive workfarestrategi<br />
fra USA og England og dermed arbejdet hen imod at lægge ansvaret for flere sociale opgaver<br />
fra staten over <strong>på</strong> civilsamfundet og markedet. Løsningerne er dog fortsat præget af den universelle<br />
velfærdsmodel, hvor staten er den centrale aktør og at <strong>arbejdsmarkedet</strong>s parter spiller<br />
en stor rolle både i udformningen og implementeringen af opgaverne, herunder strategien om<br />
virksomhedernes sociale ansvar. Vi diskuterer i dette afsnit, hvordan de særlige nationale forhold,<br />
som beskæftigelsespolitikken, trepartssamarbejdet og <strong>arbejdsmarkedet</strong>, har indflydelse<br />
<strong>på</strong> solidariteten.<br />
Tidligere socialminister Karen Jespersen skrev i sin bog ”Den nye fattigdom” om visioner og<br />
værdier for velfærdspolitikken, at ”der er brug for en større vægt <strong>på</strong> borgernes egne initiativer<br />
i samfundet - civilsamfundet. Det er de nye fællesskaber i boligområderne, det frivillige sociale<br />
arbejde og virksomhedernes sociale ansvar” (Jespersen:1999:18). Hun tilføjer, at ”ansvar<br />
og engagement er gensidigt. Alle parter skal så vidt muligt yde noget, hvis relationen skal<br />
fungere. De ressourcestærke vil selvfølgelig være dem, der har overskud og dermed også har<br />
en forpligtelse til at tage initiativer”. Socialpolitikken i Danmark har siden midten af 1990érne<br />
været præget af denne tankegang om at nedtone statens ansvar og inddrage civilsamfundet og<br />
markedet i opgaveløsningen. Samtidig lægges der vægt <strong>på</strong> borgerens eget ansvar for at løse<br />
sine problemer. Konsekvensen har blandt andet været nedskæringer i dagpengeniveauet såvel<br />
som skærpede kriterierne for tildeling og udmåling af en række af de skønsmæssige individu-<br />
73