5. Integration på arbejdsmarkedet

sygdom. I Danmark er velfærd kun i mindre grad knyttet til virksomhederne og virksomhederne
kan lettere skille sig af med arbejdskraft, hvilket gør det danske arbejdsmarked mere
fleksibelt og giver bedre vilkår for integration af marginaliserede. Konsekvensen er derimod,
at risikoen for afskedigelse under sygefravær øges.
5.4.2. Løndifferentiering
I integrationsdebatten er det blevet fremført, at mindstelønnen begrænser mulighederne for at
integrere personer med nedsat arbejdsevne. Argumentet for denne sammenhæng er kort fortalt,
at lønfleksibilitet giver plads til alle. ”Så længe lønfastsættelsen er tilstrækkelig fleksibel,
vil det være muligt at skabe plads til alle arbejdstagere til en løn, der afspejler produktiviteten”
(Kongshøj Madsen mv.:1997:76). Argumentet vender jævnligt tilbage i debatten om arbejdsmarkedsintegration.
Således argumenterer integrationsminister Bertel Haarder for, at der
skal kigges på lønstrukturen. ”Lønstrukturen i Danmark forstærker beskæftigelsesproblemerne.
Virksomhederne tøver med at ansætte udlændinge - og danskere – fordi deres kvalifikationer
ikke svarer til den overenskomstmæssige løn. Her må arbejdsmarkedets parter vise ny
vilje til at fravige eksisterende regler og normer” (Social Forskning:2002).
Arbejdsmarkedet anskues her som et hvilket som helst andet marked, hvor arbejdskraften udbydes
og efterspørges som en vare. Problemet er, at varen er afhængig af helbred, alder, uddannelse
mv. En del af de marginaliserede må forventes at have en produktivitet, der i værdi
ligger under mindstelønnen. Spørgsmålet er på den ene side, om arbejdsgiveren vil yde en
større integrationsindsats, såfremt de kan presse lønningerne, og på den anden side om kollegaerne
overhovedet vil acceptere en sådan ”dumpning” af lønnen. Argumenterne for at bevare
mindstelønsgrænsen er, at medarbejderne på en virksomhed både har en interesse i at beskytte
deres egen beskæftigelsessituation og deres lønniveau, mens ledelsen har en interesse i at holde
et lønniveau, der sikrer loyalitet og motivation (Kongshøj Madsen mv.:1997:79). Med en
mere fleksibel løndifferentiering risikerer man samtidig at skabe en forbruger-disintegration
for lønmodtagergrupper med begrænset arbejdsevne.
55